lørdag den 25. oktober 2008

Åh Gud, nu er jeg blevet pensum på amerikanske universiteter.


1.
Så galt kan det gå.

Hvad der aldrig er sket for mig i Danmark, er sket for mig i USA. Jeg er blevet pensum på flere universiteter. Det fandt jeg ud af på University of Washington i Seattle, hvor Masterpieces in Scandinavian Literature klassen havde læst tre danske værker: H.C. Andersen's The Shadow, Søren Kierkegaards Fear and Trembling og Peter H. Fogtdal's The Tsar's Dwarf. Det siger sig selv, at jeg befinder mig godt i sådan et selskab. Hvad Søren og Hans Christian synes, melder historien ikke noget om, men de er heldigvis døde, og det er jeg fandeme ikke.




2.
Det var en dejlig dag på University of Washingtons vidunderlige campus. Træerne var badet i efterårsfarver, og bladene lå som et orange tæppe på de fine gangstier. For første gang i verdenshistorien regnede det ikke i Seattle. Det var solskin, omkring 15 grader, og jeg passerede en sjov demonstration for mass transit. Da jeg kom ind i klassen i Loew Hall, blev jeg budt venlig velkommen af omkring 15 elever.

I dagene før havde jeg præsenteret The Tsar's Dwarf i Elliot Bay Book Co, Seattle's største uafhængige boghandel og i The Nordic Heritage Museum, hvor danske juleplatter kæmper en ulige kamp mod norsk fladbrød. Det var gået godt, men nu blev jeg stillet over for et andet slags publikum: En bunke elever, der havde drøvtygget min tekst og diskuteret den i timevis.

"De kan mægtig godt li' din bog, og jeg tror, du kan vente dig en masse gode spørgsmål," sagde den danske sendelektor, Jan Krogh Nielsen.

Jeg talte i ca. 40 minutter om min første roman, som nu er ude på det amerikanske marked. Zarens dværg udkom i 2006 og solgte ca. 18.000 eksemplarer i Danmark, især fordi den var Månedens Bog i Bonnier's Bogklub. Den er også udkommet i Portugal og Frankrig, og nu er det altså USAs og Canadas tur til at lide med min danske dværg Sørine Bendtdatter, som bliver bortført til Rusland, hvor hun skal underholde Peter den store. For mig at se er Zarens dvælrg en bog om menneskelig værdighed - om hvordan vi behandler folk, der er anderledes.

Da jeg var færdig med mit lille show, var det tid til spørgsmål.

"Hvorfor har du ikke selv oversat The Tsar's Dwarf?" spurgte en af eleverne mig. Det spørgsmål har jeg fået til alle mine ni foredrag.

"Det vil jeg ikke kunne gøre så godt som Tiina Nunnally. Hun har før oversat Peter Høegs Smillas fornemmelse for sne, P.O. Enquists Livlægens besøg og Linn Ullmanns Før du sover, og hun formår fuldstændig at ramme forfatterens tone. Det er der meget få oversættere, der kan."

En sød norsk professor, som også var kommet for at høre på mig, spurgte, om mit kvindeportræt var inspireret af Marie Gubbe.

"Jeg har aldrig læst I.P Jacobsen," sagde jeg.

Professoren så bestyrtet på mig.

"Marie Gubbe er skrevet af I.P. Jacobsen, ikke?" spurgte jeg nervøst.

Den norske professor nikkede. Jeg så rødmende ned i gulvet. Sådan er det, når man ikke har en akademisk baggrund. Så er der ingen, som har holdt en pistol for panden af én og tvunget én til at læse klassikerne.



3.
Det var dog ikke alle i klassen, der var positive. En kvinde på bageste række stak en hånd i vejret.

"Man kan tydeligt mærke, at sex scenerne i din bog er skrevet af en mand. Det ved du godt, ikke?" sagde hun og så fast på mig

"Hvorfor det?" smilte jeg.

"Fordi din kvindelige hovedperson er alt for distanceret."

"Det er da med vilje," forsvarede jeg mig bravt. "Hvis du selv var en kvindelig dværg, som var blevet ydmyget og mishandlet af mænd hele dit liv, ville du så ikke være distanceret i sengen?"

En anden kvindelig elev rakte en hånd op:

"Med al respekt, jeg synes ikke, at din kvindelige hovedperson hænger psykologisk sammen," sagde hun.

Jeg blev dybt irriteret i et kort øjeblik, men kunne så ikke lade være med at grine af mig selv. Der har nemlig aldrig været en eneste anmelder, som har brokket sig over mit kvindeportræt, og det har jeg været utrolig stolt over. Men nu fik mit ego så et velfortjent knæk fra en psykologi studerende på University of Washington, der i øvrigt var sur på mig, fordi jeg tidligere havde lavet grin med tyskere - hun var nemlig af tysk afstamning.

Ja, det er jo ikke alle, der fanger min humor, men det kan man dårligt fortænke folk i. Men sikken en masse gode læsere, der sad i klassen på University of Washington.



Den store anmeldelse i Seattle Times af The Tsar's Dwarf fredag d. 17. oktober. En dejlig overraskelse.

4.
Slutningen af The Tsar's Dwarf er meget dobbeltbundet, i hvert fald hvis man spørger mig.

Der sker nogle ting på de sidste fire sider, jeg aldrig har diskuteret med nogen. Der er ikke rigtig nogle anmeldere, der er gået ind i en tolkning, men til min utrolige glæde var der flere elever i klassen, som havde opdaget nogle magisk-realistiske sekvenser, jeg selv er meget stolt over. For mig at se er Zarens dværg nemlig ikke så realistisk som mange synes. Og heller ikke så mørk. Min dværg går gennem helvede. Hun bliver mishandlet, udstillet på et museum, som om hun var en mumie og får uddrevet sine dæmoner af en religiøs fanatiker, men hun kommer igennem det hele som et bedre menneske - som en sjæl med sin værdighed i behold, og derfor mener jeg faktisk, at jeg har skrevet en opløftende roman.

Men måske skal man slet ikke lytte til, hvad en forfatter siger om sin egen bog ...




5.
Jeg fløj ud af klassen, glad og stolt over hvor godt min bog var blevet læst.

Det var stadig en dejlig dag. I hånden havde jeg en kopi af en stor anmeldelse af The Tsar's Dwarf i Seattle Times, en af de største aviser på the West Coast. Anmelderen skrev, at han synes, mit amerikanske forlag skulle udgive flere bøger med mig.

Jeg er efterhånden ret ligeglad med anmeldelser, men så alligevel ikke helt ...

Senere på dagen var jeg med UWs danske professor Marianne Stecher-Hansen til en reception for Scan Design, en stor foundation, som har støttet mig og mange andre skandinavere i the Pacific Northwest. Her tog jeg mig et sjældent glas Chardonnay. Det smagte mig ikke, men University of Washington kan jeg fandme godt li'.


Tak til Peter Leonard fra University of Washington for fotoene af klassen og mig. Jeg var også pensum på Pacific Lutheran University i Tacoma, men mere om det senere. Måske.

Ingen kommentarer:

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******