søndag den 12. oktober 2008

USAs sjoveste boghandel - hvor æselører er en menneskeret!

Det er et stort øjeblik for en lille dansk forfatter at se sin egen bog i en stor amerikansk boghandel. Ja, ikke nok med det; den stod også i vinduet.


1.
Powell's er den største boghandel i det vestlige USA.

Den ligger i downtown Portland, Oregon og ligner en ussel lagerbygning, men når man går ind, åbner sig en eventyrverden for enhver bogelsker. Powell's City of Books lever op til sit navn; den er næsten på størrelse med en købstad. Bygningen er på fire etager og har bøger om alt - og jeg mener alt. Den har en kæmpe afdeling med japanske tegneserier, den har de førende bøger om kunstige negle og clamydia. Og så kan enhver få stillet sin appetit på mormoner, belgisk chokolade og kunsten at fise til havefester.

Powell's har også bøger på alverdens sprog - den har en dansk afdeling, der består af omkring to hundrede bøger på vores modersmål. Samlingen tyder på, at en dansk folkeskolelærer er kommet forbi og har solgt sine gamle bøger fra sommerhuset i Asserbo. Powell's er nemlig en forunderlig blanding af antikvariat og boghandel, hvor nye og brugte bøger står ved siden af hinanden. Der er ingen bog-racisme her. Smukke coffee table books kissemisser med lasede bøger fra tresserne. Æselører er en menneskeret, og som enhver ved, må en god bog gerne lugte ...

Men hvad kan man så købe i den danske afdeling?

Ja, man kan få krimier af Erle Stanley Gardner og Georges Simenon. Man kan investere i et brugt eksemplar af Fugle i farver fra 1964; man kan få romaner af Angelo Hjort, Iselin Hermann og Peter Høeg. Der er også flere udgaver af Danish for Beginners og en bog om bornholmske kalkmalerier, der ser ud, som om nogen har brugt den som tallerken. Og apropos tallerken, minsandten om jeg ikke engang så en bog om Ida Davidsens smørrebrød. Så kan det godt nok være, jeg brød sammen i hjemve ...


Mit foredrag i Powell's City of Books, Portland, Oregon - her i min yndlingsposition. Som I kan se, repræsenterer jeg de danske farver ved at ydmyge mig selv på det grusomste.


2.
Det var i denne mytiske boghandel, jeg holdt mit femte foredrag på min USA-turné for The Tsar's Dwarf (Zarens dværg).

Mit lille dynamiske forlag Hawthorne Books havde for første gang fået en af deres forfattere på plakaten i den store Powell's. Hvordan de havde gjort det, ved jeg ikke. Måske havde de solgt mig på, at jeg er fra et eksotisk land. Eller også havde de bestukket butikken. Jeg aner det ikke - jeg var bare lykkelig for, at jeg ikke blev spist af med en af de små boghandlere i forstæderne som Åsne Seierstad gjorde - hun var nemlig i byen dagen før mig.

Men mon ikke Åsne fra Kabul og Norge tilgiver mig? Den modige og smukke norske journalist sælger så mange bøger, at jeg er sikker på, hun under mig den store scene ...

3.
Ti minutter før jeg skulle i gang med mit foredrag, var der kommet tre mennesker.

Og jeg kendte to af dem.

Jeg begyndte at svede. Selv om jeg havde besluttet, at mine forventninger ikke måtte være for høje, var jeg næsten ved at tude. Hvorfor var der ingen, der kom? Var det fordi jeg havde holdt fire andre foredrag i byen? Eller var det styrtregnens skyld? Det sidste kunne i hvert fald ikke være forklaringen, for det regner altid i Portland.

"Åh nej," tænkte jeg. "Det her bliver sgu pinligt."

"Folk i Portland kommer altid i sidste øjeblik," sagde en boghandler til mig. Han lagde en klam hånd på min skulder. Jeg var ikke den første fortvivlede forfatter, han havde mødt og heller ikke den sidste.

Jeg takkede manden for hans trøstende ord og nikkede fjernt, da han fortalte mig, at en berømt tegneserieforfatter snakkede et andet sted i byen. "Og så er der slutspillet i baseball. Og præsident valget. Og ingen har penge til at købe bøger på grund af økonomien ... "

Jeg kiggede tomt ud over salens tomme sæder og bemærkede, at ikke engang min egen forlægger havde gidet møde op. Heller ikke de otte venner, der havde lovet at støtte mig. Powell's skulle ha' været højdepunktet på min turné, my moment of glory. Nu ville det blive mit Waterloo; et bevis på, at træerne ikke vokser ind i himlen, ikke engang i Guds og Sarah Palins eget land ...

To minutter før tid begyndte det at strømme til.

Jeg ved ikke, hvordan det skete, men pludselig åbnede elevatoren sig som et godmodigt kødsår. Folk kom anstigende, søde og smilende. Dum som jeg er, blev mit humør bedre, jo flere sæder der blev fyldt op. Og da klokken var tre minutter over halv otte, var der pludselig kommet 53 sjæle og en lille pige i lyserød skidragt.

Ja, jeg havde folk til at tælle: 53. "Men egentligt er det da ligegyldigt om der er mange eller få," hviskede min kæreste gammelklogt. "Det vigtigste er, at du gør det godt."

Jeg gav hende naturligvis ret. I teorien. Men også kun i teorien, for jeg er en krukke og bliver bedre, jo større mit publikum er. Og jeg havde da foretrukket, der havde siddet firs. Eller fem hundrede.


Foredragssalen på tredje sal hos Powell's på Burnside i Portland. Her har alle USAs største forfattere holdt foredrag. Nu var det min tur til at lægge bunden ...

4.
Foredraget gik rigtig godt, og publikum var pragtfuldt. Det lyttede og lo, når jeg gerne ville ha' det. Og folk var alvorlige, når jeg talte om min bogs temaer - om hvordan The Tsar's Dwarf beskriver hvor dårligt vi behandler folk, der er anderledes - både i baroktiden og i dag. For mig er The Tsar's Dwarf ikke en bog om dværge eller pudderparykker, men en tragikomisk roman om menneskeværd og om at føle sig straffet af Gud, og det tema fanger amerikanerne.

Da jeg gik hjem, følte jeg mig utrolig lykkelig. Jeg hilste på de hjemløse og smilte til posedamerne. Selv stjernerne kiggede frem bag de tunge skyer og lo af min selvglæde.

Tænk at berømte Powell's havde sat en lille dansk forfatter på plakaten torsdag d. 9 oktober klokken 19.30. Det havde været en kæmpe oplevelse. I hvert fald for mig, ikke for mit publikum.

5.
Men den 11. november bliver det endnu større. Der er jeg inviteret af the American-Scandinavian Foundation til at snakke i Scandinavia House, 58 Park Avenue i New York. Det er det nordiske kulturinstitut i The Big Apple, og denne præsentation/reception bliver afslutningen på ca. fem ugers turné.

Og så finder den sted i The Volvo Room - mere skandinavisk kan det næsten ikke blive.

"Kan jeg ikke snakke i the Lego room?," tiggede jeg ledelsen. "Det rum står meget bedre til min personlighed."

Svaret var nej, men det er også ligegyldigt. Så kig forbi 58 Park Avenue klokken 18.30. De dejlige mennesker fra det danske konsulat har doneret vin til arrangementet. Det ville da være synd, hvis noget af den gik til spilde ...


PS. Hvis det kniber med at komme til New York, så er jeg på BogForum søndag d. 16.11 klokken 15.40 på Gyldendals stand for at tale om Skorpionens hale. Men i Forum er jeg jo tvunget til at være alvorlig ...

***********************

Ingen kommentarer:

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******