onsdag den 20. maj 2009

Mig og mine muntre mormoner (På bogturné i Guds eget Utah)


Fredag, 15. maj, kl. 12.45

Gud og jeg er i Utah.

Utah er Mormon-staten i USA. Det var her en masse eventyrglade danskere tog over i 1860'erne. De fik sådan et liv, man ikke kunne få på heden: I Utah var der nemlig blodige slagsmål med indianere; der var ulve, buffaloer og andre rovdyr, nemlig præsterne fra de andre religioner. Jo, i attenhundredtallet var Utah det Vilde Vesten; det var ikke et sted for tøsedrenge med skinnende iPods og Viagra i baglommen.

Så farligt er der ikke i dag. Når man ankommer til Salt Lake City, slår det en, hvor venlige folk er. Man får ikke en tomahawk i hovedet. Der er ikke engang nogen, som vil omvende én, i hvert fald ikke i lufthavnen, kun på Temple Square, hvor hovedkvarteret ligger for Mormon kirken.

Her må jeg selvfølgelig ind. Når jeg ser et helligt sted, skal jeg hen og snuse. Nok er jeg på bogturné for The Tsar's Dwarf (Zarens dværg), men der skal altid være plads til at få udvidet ens spirituelle horisonter.

Til min overraskelse møder jeg ikke kun Gud i templet, men også Bertel Thorvaldsen. Minsandten om der ikke står en kopi af hans Jesus figur i hovedbygningen. Men ikke nok med det, min guide er en sød australier, hvis største ønske er at besøge Danmark, så hun kan sige hej til den australske prinsesse. Det må vist være Mary, som jeg har trykket i hånden på Amalienborg - en oplevelse, der utvivlsomt har gjort mere indtryk på mig end på hende.



Lørdag, 16. maj kl. 13.10

Om eftermiddagen er der smørrebrød i Rebild selskabet, bedre kendt som The Danish Rebild Society - et nyt navn, der har erstattet det håbløse, Rebild National Park Society. I USA troede alle, at der var tale om en stavefejl, når de så det gamle navn - Rebuild i stedet for Rebild, hvilket måske er symbolsk, for Rebild bevægelsen har brug for at forny sig. Det er altså kun danskere over 65, der får erektion af folkedragter. Vi andre begynder at gylpe ...

Men nu får de søde mormoner da et tilskud af dansk kultur fra en forfatter, der ikke er nær så død som Hans Christian Andersen. Og vi får alle sammen gammeldags smørrebrød, hvilken ingen skal høre et ondt ord for. Jeg holder meget af det "gamle" Danmark, både i og udenfor munden; det må bare ikke være det eneste, der repræsenteres i de danske-amerikanske selskaber.

Nå, men selv om man heller ikke kan kalde en midaldrende forfatter for "fornyelse", så nyder jeg at snakke om The Tsar's Dwarf til 45 dansk-amerikanske immigranter. Det går godt; de er herlige mennesker med humor og overskud. Ingen af dem virker specielt forarget over min form - det eneste tidspunkt, jeg ikke har publikum med mig er, da jeg fortæller dem "at skrive en roman er bedre end at ha' sex". Det fornærmer lige godt nogle ældre damer - de kan sikkert ikke forestille sig, at der findes noget, der er bedre end ha' sex.

Lørdag, 16. maj, kl. 14.00

Om aftenen skal jeg så til mit officielle arrangement i en af Utahs bedste independent book stores, King's English. Det er et hyggeligt sted med små rum og en dejlig dansk bog i vinduet. Noget tilløbsstykke er jeg ikke. 12 sjæle indfinder sig, hvilket faktisk er pænt for en ukendt forfatter fra et ukendt land. Til gengæld er to af boghandlerne vilde med bogen. De anbefaler den til alle, og sådan nogle oplevelser har jeg haft mange af. Dejligt, dejligt!



Søndag, 17. maj, kl. 16.30

Utah er en utrolig smuk stat, en blanding af Oregon og Anholt. Her er sneklædte bjerge året rundt, der er smukke floder, der er ørken med klapperslanger. Og på hovedvejen ligger der det ene døde dådyr efter det andet.

Apropos dådyr, Robert Redford bor i Utah. Jeg besøger hans resort hotel i bjergene. Det var her Sundance Film Festival plejede at finde sted, inden den blev for stor og flyttede til det mondæne skisportssted, Park City. Jeg løber dog ikke ind i Robert Redford, men det gør ikke særlig meget, for det gjorde jeg faktisk på et hotel i Wisconsin for to uger siden. Ja, det er rigtigt. Robert Redford trådte ud af en elevator med åbenstående skjorte. Han er stadig en flot mand, men han nåede mig kun til skridtet, hvilket jeg ikke undlod at fortælle ham.


Hvad lavede The Sundance Kid i Wisconsin, spørger I nysgerrigt? Jo, han var keynote speaker på en konference for en venstreorienteret amerikansk avis, The Progressive. Konferencen fandt sted på samme tid som SASS kongressen for rastløse skandinavere, så jeg hørte ikke Redford folde sig ud - det er derfor, jeg nu prøver at trøste ham ved at besøge hans hotel.

Pia Ringheim Jensen er min værtinde på turen. Hun er godt selskab, og så undlader hun at køre dådyr over, i hvert fald i dag. Det sidste er jeg hende dybt taknemmelig for. Jeg har jo altid været dyreelsker; det er kun mennesker, jeg ikke kan li'.

Om aftenen tager jeg hjem til Oregon, hvor jeg selvfølgelig bliver mødt af styrtregn. Men jeg klager ikke, selv om min forårsturné nu er overstået. Dog venter en book fair i New York og en bog-præsentation i Hongkong til efteråret. La vita e bella! Det er italiensk og betyder, at jeg cykler smilende på arbejde, når jeg skal tortere mine studenter.

Ingen kommentarer:

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******