fredag den 5. juni 2009

Book Expo America: Lille dansker på stor bogmesse



Tænk at man skal møde en New Yorker af halv-belgisk baggrund, som er en stor fan af dansk litteratur. Ikke af H.C. Andersen, heller ikke af Karen Blixen, men af Pingvinen Pondus.

Sådan er det her på Book Expo America i slutningen af maj, hvor jeg sidder og fortærer nogle kinesiske nudler, der smager af snørebånd. Den halv-belgiske new yorker har sat sig ned ved siden af mig; det ene fører til det andet, og efter fem minutter finder jeg ud af, at den søde kvinde har en Pondus fetich. Ja, hun er vokset op med den danske pingvin i sit soveværelse - alt det fortæller hun mig uden at skamme sig det fjerneste.

Book Expo America er den største bogmesse i Nordamerika. Den finder sted i det kønsløse Jacob K. Javits Convention Center, som ligger og balancerer på yderkanten af Manhattan - et af de steder, hvor turistbusserne ikke kunne drømme om at køre igennem. Hvad skulle de her? Dette er et uglamorøst New York med hjemløse, småsnyltere og skumle baggårde. Og så har man altså bygget et stort konferencecenter, der ligner en hangar for krigsfly - et gennemsigtigt palads, hvor folk flygter ind i deres taxier, når de er færdige med at vandre rundt i den iskolde air condition.

Her er vel omkring fem hundrede stande på Book Expo - eller BEA09, som det hedder mellem venner. Skandinaviske Bonnier er her også, og Egmont repræsenteres af en amerikansk kvinde, som jeg også møder under min frokost. Hun prøver at lokke folk til sin stand ved at servere dansk wienerbrød. Alle feje kneb gælder, når man skal ha' folks opmærksomhed i dette store boghelvede ...

Men jeg er her af en helt anden grund: Jeg skal gøre boghandlere interesseret i The Tsar's Dwarf, som har fået en rigtig god start på det amerikanske marked. Mit forlag har givet mig en liste med folk, som jeg skal møde. Og så er jeg heldig, at en vigtig boghandler i Utah er vildt begejstret for bogen, så hun introducerer mig til en masse vigtige mennesker og literære bloggere. Jo, Zarens dværg skal nok komme endnu bredere ud. Den har allerede fået omkring 100 anmeldelser, så det er sjovt at være her, selv om jeg blot er et lille bitte navn i det store USA.

Noget af det mest underholdende, der sker for mig er, at en boghandler i Georgien er interesseret i at købe 50 "dværge" til sin engelske boghandel i Tbilisi. "Du skulle få dit forlag til at bombardere de store russiske boghandlere med emails. De vil helt sikkert være interesseret i en god roman om Peter den store," siger hun.

Jeg løber også ind i Yogananda. Det vil sige, den indiske guru har faktisk været død i tres år, men hans forlag eksisterer stadig. Jeg får mig en god snak med en meget sympatisk forlægger, der ligesom jeg er meget kritisk over for de etablerede religioner. Hans navn er Frank, han virker som et af de mennesker, der lever sin spiritualitet i stedet for at snakke om den. Eller også er han bare på kokain.

Videre rundt i det store boghelvede. På et hjørne står Elvis og crooner: på et andet løber jeg ind i en bikini klædt kvinde, som smiler indladende. Der er også en stand for saudi arabisk litteratur og for børnebøger fra de Forenede Emirater. Og så har jeg det sjovt med nogle bindegale kvinder, som deler golfbolde og havehandsker ud til forbipasserende. De har lige startet et nyt forlag i Chicago, Windy Publishers, og den får ikke for lidt på deres sjove stand. Jeg bli'r heldigvis voldtaget af disse pragtfulde kvinder. På et tidspunkt er jeg omgivet af fem; den ivrigste er endda mor til tre - tror pokker jeg bliver hængende der i en time ...

Apropos galninge, så går en ældre mand rundt og fortæller alle, at han har krævet at få et eksemplar af Obamas fødselsattest, "men Obama nægtede mig at se den. Det tror pokker, for den mand er ikke amerikaner."

Manden fortsætter fra stand til stand for at gøre opmærksom på sine synspunkter. "Folk bli'r dummere og dummere i USA," siger han, "fordummelsen har nået nye højder. Hvad er kvadratroden af seksten?" spørger han og ser skarpt på mig.

"Hvad er hovedstaden i Liechenstein?" skyder jeg igen. Manden ryster på hovedet og haster videre i sin kamp for at gøre USA klogere.

Der er faktisk også forfattere med på bogmessen, men kun udgivede forfattere. Du kan slet ikke komme ind, hvis du ikke er på et forlag. Derfor siger mit badge Published Author. Jeg prøver at få lavet mit skilt om, så der står Neurotic Novelist, men det kan ikke lade sig gøre. Man skal passe ind i en bås på denne regelrette messe, hvor alle prøver at prakke én noget på. Selv Scientology er her, dog uden Tom Cruise - plus John Irving, som provokerer ved at sige, at alle gode screenplays er baseret på bøger. Og så lytter jeg til en søvnekspert, der påstår, at han kan få alle til at sove. Det tvivler jeg ikke et sekund på. Han er umanerlig kedelig.

Efter fire travle dage tager jeg hjem med 5.000 business cards. De fleste smider jeg ud i lufthavnen (jeg vil ikke betale overvægt), men da jeg ser dem forsvinde ned i toilettet, beder jeg til, at der findes en Himmel for frustrerede visitkort.

Og så har jeg lært at bruge Twitter og få min amerikanske blog ud i verden. Ikke dårligt for en lang weekend i pragtfulde New York.

John Irving på bogmesse. Han arbejder i dag en del for Hollywood ved at skrive screenplays - et sted han af gode grunde ikke har særlig meget respekt for.


Du kan som altid læse mere på denne blogs storebror, Danish Accent.

*********

Ingen kommentarer:

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******