søndag den 7. juni 2009

VM-kvalifikation: Sverige-Danmark set i et svensk hjem i Oregon (Åh, endelig fik vi hævn for Skåne)

Thomas Kahlenberg har scoret for Danmark, men jeg tør ikke juble, for jeg er omgivet af seks fulde svenskere, der ikke kan forstå, jeg kun drikker mynte-te.

Ja, det var kinky.

Klokken var 10.30 om morgenen lørdag d. 6. juni, da jeg fandt mig selv i et svensk hjem i Portland på den amerikanske vestkyst - omgivet af seks svenskere. Den slags er jo aldrig sjovt, især ikke da de alle var klædt i gule trøjer og blå bukser - to taberfarver, der ikke går særlig godt i spænd med noget som helst; det skulle da lige være gaze.

Vi skulle se Sverige-Danmark på satelit-tv klokken 11 direkte fra Råsunda. Hvorfor amerikanerne viste vores opgør, ved jeg ikke, men de kunne sikkert ikke få rettighederne til de andre storkampe som f.eks Makedonien-Norge.

Nå, men jeg var meget nervøs før VM-opgøret; jeg svedte og bed negle, både mine egne og svenskernes - for Danmark har et hold, der er kedeligere at se på end synkronsvømning. Men i det mindste er vi begyndt at vinde. Og jeg kan tilgive Danmark meget, hvis vi bare vinder.

Men så mange svære spørgsmål bød sig på. Ville vi kunne klare os med afbuddene fra Daniel Jensen og Jon Dahl Tomasson, eller uden en skadet, men overdådig tatoveret Daniel Agger? Svenskerne har jo Zlatan Ibrahimovic- en mand, de har importeret fra Balkan, fordi ingen andre kan spille fodbold i Sverige.

Og så er der Christian Poulsen. Ville han kunne se på en svensker uden at gi' ham en mavepuster? Vi husker jo alle fadæsen i Parken, hvor Christian Poulsen "inviterede" en fuldebøtte til at løbe ind på banen og tæve dommeren. Det er vi mange, der ikke har tilgivet ham - Christian Poulsen, altså. Ikke fuldebøtten.

Men heldigvis gjorde kampen alle mine forbehold til skamme. Efter 22 minutter scorede Thomas Kahlenberg efter en blændende frispilning fra en svensk forsvarer. Ja, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev gladere og gladere jo længere vi nåede hen i kampen, mens mine værter blev mere og mere deprimeret. Jeg tror, vi var ti minutter inde i 2. halvleg, da jeg fik slået mine første kindtænder ud. Og da dommeren fløjtede for sidste gang, røg der et stykke af min milt. Jeg ved ikke hvorfor svenskerne var så sure på mig. Jeg var jo bare stolt af de danske drenge - og især af Nicklas Bendtners fremragende spil. Vi havde ganske vist lidt svært ved at lægge bolden død,  men vi kæmpede godt for sagen.

Og Danmark vandt. Det kunne jeg sagtens glæde mig over, da jeg lå på operationsstuen i Portland efter at være blevet tævet gul og blå med en tæppebanker fra Ikea.


Gunilla er et dejligt menneske, selv om hun er født i det gale land. Dog ledte hun an i det voldelige angreb på mig, da Danmark havde vundet kampen. Først tvang hun mig til at spise pytt i panna, derefter til at lytte til Per Gessle.

*******************

Ingen kommentarer:

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******