tirsdag den 30. juni 2009

Ja, så hænger man altså og hygger sig på Nørreport sammen med Salman Rushdie


1.
Det er et dejligt syn, i hvert fald for mig.

Gyldendal har hængt en plakat op på Nørreport station med nogle af de mange pocketbøger, de sælger i øjeblikket. Til min store overraskelse er Zarens dværg med. Jeg er i godt selskab med bl.a. Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden, Jakob Ejersbys Nordkraft og Salman Rushdies Klovnen Shalimar.

Salman Rusdie hilste jeg faktisk på til en forfatterfest i New York i forbindelse med American PENs World Voices i maj måned. Det møde gjorde mere indtryk på mig end på ham. Og Peter Øvig Knudsen har jeg mødt i min redaktørs kontor i to minutter. Ja, der er ikke grænser for, hvem jeg mænger mig med, både i det virkelige liv og på de store plakater.

Zarens dværg er også udkommet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. Og jeg kender en, der købte et eksemplar i Luanda, Angola. Engang imellem synes jeg, at min karriere næsten er lige så underlig som mig selv.


2.
Denne blog, som hedder Forfatteren Peter Fogtdal, er dødelig jaloux på sin storebror, Danish Accent, min blog på engelsk.

Danish Accent har nemlig vundet en international konkurrence, der er udskrevet af Denmark.net om bedste engelsksprogede blog om fædrelandet. Jeg vandt for mit bidrag Denmark for Dummies - a Superficial Introduction to the Happiest Country in the World. Jeg får en flyvebillet fra Portland til København og to overnatninger på Hotel D'Angleterre på Kgs. Nytorv.

Det bli'r dejlig surrealistisk. Jeg kan næsten kravle derhen fra min københavnske bolig - men jeg er altså ikke et stort nok menneske til at sige nej til luksus, når det bli'r smidt i hovedet på mig. Og hvis det bliver for meget med alle de lysekroner, kan jeg altid snige ned på Nørreport station og glo på Gyldendals flotte plakat ...


Zarens dværg som pocketbog til 69,50? Det kan du jo knap nok få et wienerbrød for på en trendy café.


**********

søndag den 7. juni 2009

VM-kvalifikation: Sverige-Danmark set i et svensk hjem i Oregon (Åh, endelig fik vi hævn for Skåne)

Thomas Kahlenberg har scoret for Danmark, men jeg tør ikke juble, for jeg er omgivet af seks fulde svenskere, der ikke kan forstå, jeg kun drikker mynte-te.

Ja, det var kinky.

Klokken var 10.30 om morgenen lørdag d. 6. juni, da jeg fandt mig selv i et svensk hjem i Portland på den amerikanske vestkyst - omgivet af seks svenskere. Den slags er jo aldrig sjovt, især ikke da de alle var klædt i gule trøjer og blå bukser - to taberfarver, der ikke går særlig godt i spænd med noget som helst; det skulle da lige være gaze.

Vi skulle se Sverige-Danmark på satelit-tv klokken 11 direkte fra Råsunda. Hvorfor amerikanerne viste vores opgør, ved jeg ikke, men de kunne sikkert ikke få rettighederne til de andre storkampe som f.eks Makedonien-Norge.

Nå, men jeg var meget nervøs før VM-opgøret; jeg svedte og bed negle, både mine egne og svenskernes - for Danmark har et hold, der er kedeligere at se på end synkronsvømning. Men i det mindste er vi begyndt at vinde. Og jeg kan tilgive Danmark meget, hvis vi bare vinder.

Men så mange svære spørgsmål bød sig på. Ville vi kunne klare os med afbuddene fra Daniel Jensen og Jon Dahl Tomasson, eller uden en skadet, men overdådig tatoveret Daniel Agger? Svenskerne har jo Zlatan Ibrahimovic- en mand, de har importeret fra Balkan, fordi ingen andre kan spille fodbold i Sverige.

Og så er der Christian Poulsen. Ville han kunne se på en svensker uden at gi' ham en mavepuster? Vi husker jo alle fadæsen i Parken, hvor Christian Poulsen "inviterede" en fuldebøtte til at løbe ind på banen og tæve dommeren. Det er vi mange, der ikke har tilgivet ham - Christian Poulsen, altså. Ikke fuldebøtten.

Men heldigvis gjorde kampen alle mine forbehold til skamme. Efter 22 minutter scorede Thomas Kahlenberg efter en blændende frispilning fra en svensk forsvarer. Ja, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev gladere og gladere jo længere vi nåede hen i kampen, mens mine værter blev mere og mere deprimeret. Jeg tror, vi var ti minutter inde i 2. halvleg, da jeg fik slået mine første kindtænder ud. Og da dommeren fløjtede for sidste gang, røg der et stykke af min milt. Jeg ved ikke hvorfor svenskerne var så sure på mig. Jeg var jo bare stolt af de danske drenge - og især af Nicklas Bendtners fremragende spil. Vi havde ganske vist lidt svært ved at lægge bolden død,  men vi kæmpede godt for sagen.

Og Danmark vandt. Det kunne jeg sagtens glæde mig over, da jeg lå på operationsstuen i Portland efter at være blevet tævet gul og blå med en tæppebanker fra Ikea.


Gunilla er et dejligt menneske, selv om hun er født i det gale land. Dog ledte hun an i det voldelige angreb på mig, da Danmark havde vundet kampen. Først tvang hun mig til at spise pytt i panna, derefter til at lytte til Per Gessle.

*******************

fredag den 5. juni 2009

Book Expo America: Lille dansker på stor bogmesse



Tænk at man skal møde en New Yorker af halv-belgisk baggrund, som er en stor fan af dansk litteratur. Ikke af H.C. Andersen, heller ikke af Karen Blixen, men af Pingvinen Pondus.

Sådan er det her på Book Expo America i slutningen af maj, hvor jeg sidder og fortærer nogle kinesiske nudler, der smager af snørebånd. Den halv-belgiske new yorker har sat sig ned ved siden af mig; det ene fører til det andet, og efter fem minutter finder jeg ud af, at den søde kvinde har en Pondus fetich. Ja, hun er vokset op med den danske pingvin i sit soveværelse - alt det fortæller hun mig uden at skamme sig det fjerneste.

Book Expo America er den største bogmesse i Nordamerika. Den finder sted i det kønsløse Jacob K. Javits Convention Center, som ligger og balancerer på yderkanten af Manhattan - et af de steder, hvor turistbusserne ikke kunne drømme om at køre igennem. Hvad skulle de her? Dette er et uglamorøst New York med hjemløse, småsnyltere og skumle baggårde. Og så har man altså bygget et stort konferencecenter, der ligner en hangar for krigsfly - et gennemsigtigt palads, hvor folk flygter ind i deres taxier, når de er færdige med at vandre rundt i den iskolde air condition.

Her er vel omkring fem hundrede stande på Book Expo - eller BEA09, som det hedder mellem venner. Skandinaviske Bonnier er her også, og Egmont repræsenteres af en amerikansk kvinde, som jeg også møder under min frokost. Hun prøver at lokke folk til sin stand ved at servere dansk wienerbrød. Alle feje kneb gælder, når man skal ha' folks opmærksomhed i dette store boghelvede ...

Men jeg er her af en helt anden grund: Jeg skal gøre boghandlere interesseret i The Tsar's Dwarf, som har fået en rigtig god start på det amerikanske marked. Mit forlag har givet mig en liste med folk, som jeg skal møde. Og så er jeg heldig, at en vigtig boghandler i Utah er vildt begejstret for bogen, så hun introducerer mig til en masse vigtige mennesker og literære bloggere. Jo, Zarens dværg skal nok komme endnu bredere ud. Den har allerede fået omkring 100 anmeldelser, så det er sjovt at være her, selv om jeg blot er et lille bitte navn i det store USA.

Noget af det mest underholdende, der sker for mig er, at en boghandler i Georgien er interesseret i at købe 50 "dværge" til sin engelske boghandel i Tbilisi. "Du skulle få dit forlag til at bombardere de store russiske boghandlere med emails. De vil helt sikkert være interesseret i en god roman om Peter den store," siger hun.

Jeg løber også ind i Yogananda. Det vil sige, den indiske guru har faktisk været død i tres år, men hans forlag eksisterer stadig. Jeg får mig en god snak med en meget sympatisk forlægger, der ligesom jeg er meget kritisk over for de etablerede religioner. Hans navn er Frank, han virker som et af de mennesker, der lever sin spiritualitet i stedet for at snakke om den. Eller også er han bare på kokain.

Videre rundt i det store boghelvede. På et hjørne står Elvis og crooner: på et andet løber jeg ind i en bikini klædt kvinde, som smiler indladende. Der er også en stand for saudi arabisk litteratur og for børnebøger fra de Forenede Emirater. Og så har jeg det sjovt med nogle bindegale kvinder, som deler golfbolde og havehandsker ud til forbipasserende. De har lige startet et nyt forlag i Chicago, Windy Publishers, og den får ikke for lidt på deres sjove stand. Jeg bli'r heldigvis voldtaget af disse pragtfulde kvinder. På et tidspunkt er jeg omgivet af fem; den ivrigste er endda mor til tre - tror pokker jeg bliver hængende der i en time ...

Apropos galninge, så går en ældre mand rundt og fortæller alle, at han har krævet at få et eksemplar af Obamas fødselsattest, "men Obama nægtede mig at se den. Det tror pokker, for den mand er ikke amerikaner."

Manden fortsætter fra stand til stand for at gøre opmærksom på sine synspunkter. "Folk bli'r dummere og dummere i USA," siger han, "fordummelsen har nået nye højder. Hvad er kvadratroden af seksten?" spørger han og ser skarpt på mig.

"Hvad er hovedstaden i Liechenstein?" skyder jeg igen. Manden ryster på hovedet og haster videre i sin kamp for at gøre USA klogere.

Der er faktisk også forfattere med på bogmessen, men kun udgivede forfattere. Du kan slet ikke komme ind, hvis du ikke er på et forlag. Derfor siger mit badge Published Author. Jeg prøver at få lavet mit skilt om, så der står Neurotic Novelist, men det kan ikke lade sig gøre. Man skal passe ind i en bås på denne regelrette messe, hvor alle prøver at prakke én noget på. Selv Scientology er her, dog uden Tom Cruise - plus John Irving, som provokerer ved at sige, at alle gode screenplays er baseret på bøger. Og så lytter jeg til en søvnekspert, der påstår, at han kan få alle til at sove. Det tvivler jeg ikke et sekund på. Han er umanerlig kedelig.

Efter fire travle dage tager jeg hjem med 5.000 business cards. De fleste smider jeg ud i lufthavnen (jeg vil ikke betale overvægt), men da jeg ser dem forsvinde ned i toilettet, beder jeg til, at der findes en Himmel for frustrerede visitkort.

Og så har jeg lært at bruge Twitter og få min amerikanske blog ud i verden. Ikke dårligt for en lang weekend i pragtfulde New York.

John Irving på bogmesse. Han arbejder i dag en del for Hollywood ved at skrive screenplays - et sted han af gode grunde ikke har særlig meget respekt for.


Du kan som altid læse mere på denne blogs storebror, Danish Accent.

*********

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******