tag:blogger.com,1999:blog-39221114397647082782024-02-19T14:07:39.390-08:00Forfatteren Peter H. FogtdalHumoristisk blog og website om mine bøger og min forfattertilværelse i Portland, Oregon, i København og andre steder på kloden. (Blog in English, go to <a href="http://fogtdal.blogspot.com">Danish Accent</a>
)Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.comBlogger29125tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-17516297111920630112017-09-25T08:51:00.000-07:002017-09-25T09:26:34.569-07:00Osho, Sai Baba og de "forkerte" guruer, som inspirerede min nye roman, Det store glidefald<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiipHB7l5Q3_d_gMuTB4600naj7OYQlD3knOry0Qine_jkfBSf4Om7ZQ0dOuSxPynvGeWB-Ev7hNEpsWCKhpdUxresEMaEn0oXfURQRIfjDmgCvBx9zDOlZsIeU0Z2y7kAIGLF0ygqDdXI/s1600/Osho.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="350" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiipHB7l5Q3_d_gMuTB4600naj7OYQlD3knOry0Qine_jkfBSf4Om7ZQ0dOuSxPynvGeWB-Ev7hNEpsWCKhpdUxresEMaEn0oXfURQRIfjDmgCvBx9zDOlZsIeU0Z2y7kAIGLF0ygqDdXI/s400/Osho.jpg" width="280" /></a></div>
<br />
En stor del af min nye roman, den spirituelle farce 'Det store glidefald' foregår i en indisk ashram hos en fiktiv guru, der minder en del om Osho og Sai Baba. <br />
<br />
I min roman ligger den hellige ashram nord for Varanasi i Nordindien, men i virkeligheden lå de to guruers ashrams i Puttaparthi, Andra Pradesh og i Pune i delstaten Maharashta. Både Sai Baba og Osho var kontroversielle, spirituelle lærere og Avatarer, der havde millioner af tilhængere, især i firserne og halvfemserne.<br />
<div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
Jeg besøgte selv Sai Babas ashram flere gange. Den var en vidunderlig blanding af Paradis og Nordkorea - et sted, der var skønt at meditere og arbejde med sig selv, men også øretæveindbydende og primitiv med udpræget jern disciplin og en grød af fanatiske tilhængere, der var overbevist om, at Sai Baba var Gud i egen person, selv når han snød med sine berømte mirakler, der bestod af at materialisere ure og smykker ud af den blå luft.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzDXa4vzmM4X4QZqlbjzq-FTwGKmBD7UDMBDxAn9qR6bEiyElH_5wfPemsZixPuqDG0epDfmbfS2asgFngYYnxDFojJ05oGZxp0p0uhCgxteyFIXtAVcL07VH-Gaa1jHXA0buGQ0VsrNs/s1600/1991+Sai+Baba.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1401" data-original-width="869" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzDXa4vzmM4X4QZqlbjzq-FTwGKmBD7UDMBDxAn9qR6bEiyElH_5wfPemsZixPuqDG0epDfmbfS2asgFngYYnxDFojJ05oGZxp0p0uhCgxteyFIXtAVcL07VH-Gaa1jHXA0buGQ0VsrNs/s320/1991+Sai+Baba.jpg" width="198" /></a></div>
<br /></div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
Allerede i 1996 i ashramen i Puttaparthi fik jeg ideen til 'Det store glidefald' og begyndte at skrive noter ned, fordi jeg vidste, jeg ville bruge dem en dag. Ligesom min hovedperson, reklamemanden Nick Løkke-Andersen vekslede jeg mellem at tro, at Sai Baba var en Avatar og en svindler, og jeg endte med at være overbevist om, han var begge dele på en gang, hvilket var det, der gjorde ham så interessant.</div>
</div>
<div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
Osho var mest kendt som sex-guru - en mystiker og spirituel lærer, der tiltrak vesterlændinge, som søgte Gud og klamydia i hans state-of-the-art ashram i Pune, der bl.a. havde bordtennis og mange andre vestlige <i>perks</i>, som var utænkelige hos Sai Baba. Man skulle have en ren AIDS-test for at bo der, men samtidig med, at Osho prækede fri sex var han en stor tænker, der hjalp millioner af sannyasier til at realisere sig selv, uden de var det ringeste interesseret i det seksuelle. Det var Osho, der sagde de kloge ord: "Be realistic. Expect miracles." For sådan er livet jo, hvis man åbner sine øjne for det guddommelige og opdager den synkronicitet, der flyder gennem vores liv som en gavmild flod. Der er nogen eller noget, som vil os det godt på denne klode, om vi er ateister, agnostikere eller troende.</div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
I øvrigt havde Osho en inkarnation her i Oregon, hvor jeg bor i dag. I firserne byggede han en ashram ude i ørkenen. Dengang var han kendt som Rajneesh, men mødte meget modstand hos de lokale myndigheder, især da nogle af hans tilhængere forgiftede drikkevandet i den nærliggende by, hvilket gjorde, at Rajneesh/Osho måtte flygte tilbage til Indien med sine mange Rolls Royce. </div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3ZF7bN-0tn9KSVD5x8N5PBdcqfLoBanS0-nxGIzV1rWvysM57hT4s6VEWDU3D9Amjnm1tSGM0tI70VyHBpexdBMQlNjs_j87_-_4yI1tXYG_kqN_q87iUFwgV-GhDHZWQR7vJt_Dmw8g/s1600/1991+Puttaparthi+handelsgade.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1044" data-original-width="1600" height="260" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3ZF7bN-0tn9KSVD5x8N5PBdcqfLoBanS0-nxGIzV1rWvysM57hT4s6VEWDU3D9Amjnm1tSGM0tI70VyHBpexdBMQlNjs_j87_-_4yI1tXYG_kqN_q87iUFwgV-GhDHZWQR7vJt_Dmw8g/s400/1991+Puttaparthi+handelsgade.JPG" width="400" /></a></div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
Så var Osho og Sai Baba svindlere, der narrede de naive, eller var de Avatarer og Godmen? For mig er svaret, at de var begge dele på samme tid, og det er det, fanatikerne og de rationelle ikke kan rumme. Næsten alle hellige mænd og kvinder, der fødes ind i en menneskekrop, får problemer med den, især hvis de forelsker sig i deres egen rolle og ikke opdager, at deres ego kører med dem. Det er derfor et utal af kristne missionærer, yogier, rinpocheer, imamer, filippinske healere og shamaner falder og afsløres med hænderne i kagefadet - et kagefad, der normalt har at gøre med underlivet på deres tilhængere. </div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
Men vejen til Oplysning og selvrealisering er altid kringlet, ligegyldig hvilken religion eller sekt, man bekender sig til. Og det er kun godt sådan, for hvad nu hvis det bedste et søgende menneske kan gøre er at følge en "forkert" guru eller en "forkert" religion? Det er måske det vores egne egoer lærer allermest af? I stedet for at sætte en Mester, en Messias eller en Profet op på en piedestal lærer vi at finde Ham eller Hende i os selv.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWmQiNjw32SrLm8U93zmoMsOCL1JhgGgFA-qQbaMg_Eq2zO6_5z_mA-5e2sDbuXZyGLP5KMv4REtnpBetnk6UMlYnvoyLdmfoHvQFYOjcYpFQq4qA_2VOjq6qFGNajnXgPaovhmc-vd7g/s1600/DET+STORE+GLIDEFALD+smudsomslag.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="698" data-original-width="1600" height="173" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWmQiNjw32SrLm8U93zmoMsOCL1JhgGgFA-qQbaMg_Eq2zO6_5z_mA-5e2sDbuXZyGLP5KMv4REtnpBetnk6UMlYnvoyLdmfoHvQFYOjcYpFQq4qA_2VOjq6qFGNajnXgPaovhmc-vd7g/s400/DET+STORE+GLIDEFALD+smudsomslag.jpg" width="400" /></a></div>
<br /></div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
Det store glidefald, Turbine, 333 sider, 299,95 kr. Udkom d. 1.9, 2017.</div>
<div class="gmail-_1mf gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-17364766650904902292017-08-16T21:13:00.000-07:002017-08-17T02:55:11.677-07:00Verdenshistorien er en sød lystløgner, så nu skal vores lærebøger snart omskrives. <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHinH8NNGPUboVhxAAuhTc8xNdUcjxPmPNzHOEVrq8hp1A9GBC6inSDD8N29ETiBp6lUvhLxBEYgeCI_PEzBPGuQdRjQuNOBIZE8r-ep3Yi7eXcqCYXpKjXSUzvJaTIzNDpSyrIQGlNzw/s1600/1967+Kbhvn+800+%25C3%25A5r.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="611" data-original-width="615" height="396" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHinH8NNGPUboVhxAAuhTc8xNdUcjxPmPNzHOEVrq8hp1A9GBC6inSDD8N29ETiBp6lUvhLxBEYgeCI_PEzBPGuQdRjQuNOBIZE8r-ep3Yi7eXcqCYXpKjXSUzvJaTIzNDpSyrIQGlNzw/s400/1967+Kbhvn+800+%25C3%25A5r.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
1.<br />
Dette solblegede foto er taget af en lille dreng i 1967, da København fyldte 800 år. Han hed Peter og troede, det var den rigtige Absalon, der gik forbi ham på Gothersgade, men da hans far fortalte ham, det bare var en glarmester fra Budding, brød han sammen i krampegråd.<br />
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Og sådan er det med vores forståelse af historien. Den er ikke så let at blive klog på, som vi tror. Ja, faktisk kan man argumentere, den er fuld af løgn, for nu har arkæologerne fundet ud af, at København slet ikke blev grundlagt af Absalon, men allerede var en større by før han blev født. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
I min roman fra 2015, <i>Det egyptiske hjerte</i> legede jeg med begreberne historie og fiktion. Vi rationelle danskere bilder os nemlig ind, at tiden er lineær, men fortiden ændrer sig hele tiden, og vi er forbundet til den på måder, vi slet ikke fatter. Hvor gammel er pyramiderne og sfinksen f.eks.? Historikerne bliver ved med at ændre mening. I tresserne mente man, de var ca. 2.500 år gamle; i dag er der forskere, som er overbevist om, de har stået der i mere end 10.000 år. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Personligt tror jeg, pyramiderne altid har stået der. De er et symbol på det mest okkulte begreb af alle, tiden, som vi ikke forstår, men som vi prøver at lægge under et mikroskop. Hvem siger, at alt i verden blev skabt? Min pyramide-teori lyder måske vanvittig, men den er ikke halvt så vanvittig som den gamle traver om, at de blev bygget af faraoens slaver. Pyramiderne står i forbindelse med universet og stjernebillederne på en måde, vi ikke er i nærheden af at forstå - og måske også med andre liv derude, så hvorfor ikke indrømme, at pyramiderne er en gåde, der taler til noget dybt i os? Er vi virkelig de eneste mennesker i universet? Det skal man vist ha' et meget stort ego for at tro på. </div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgQ80F_u159-eQUZw_drUbqH89xmvwmUWmqSQUcZLJNijq-YeETMdvbVpUzq_VzlfciAXDcTdz9KDK0COKbv7BZPuj67GXuyS9yIRYHi4sMmhzYxNS9J5nvxuo3mlIELTNQh5PqsCjJKw/s1600/Det+Egyptiske+Hjerte+FRONT.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="999" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgQ80F_u159-eQUZw_drUbqH89xmvwmUWmqSQUcZLJNijq-YeETMdvbVpUzq_VzlfciAXDcTdz9KDK0COKbv7BZPuj67GXuyS9yIRYHi4sMmhzYxNS9J5nvxuo3mlIELTNQh5PqsCjJKw/s400/Det+Egyptiske+Hjerte+FRONT.jpg" width="248" /></a></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
2.</div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
I løbet af de næste år kommer vi i det hele taget til at smide masser af vores lærebøger væk. Den gamle verdenshistorie har det nemlig ikke særlig godt, for videnskaben og geologerne er tæt på at bevise, at vores højt udviklet civilisation IKKE er den første på denne planet. Der har med stor sandsynlighed været en eller flere avancerede civilisationer før os, som har udryddet sig selv på samme måde, som vi er i gang med nu, nemlig ved at misbruge teknologien og glemme mennesket, naturen og den guddommelige kraft, der har skabt os. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Taler jeg om Atlantis, eller om andre ammestuehistorier fra fantasternes overskudslager? Måske, måske ikke, men meget af den forskning, der er sket de sidste år er ved at bygge en vigtig bro mellem videnskaben og speculative history.</div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Via Google Earth er der fornyligt fundet et krater i Indien, der IKKE kan være fremkommet af en meteor (hvilket man først troede), men mere sandsynligt via en lynhurtig nedsmeltning efter et masseødelæggelsesvåben, som efterlod radioaktive rester. Og festen slutter på ingen måde der: Robert Oppenheimer, en af mændene bag atombomben, udtalte i sin tid, at atombomben over Hiroshima ikke var den første i verdenshistorien, kun i nyere tid, og Oppenheimer er vel næppe en mand, vi kan beskylde for at være et syrehoved?</div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Selv hinduernes hellige skrifter, <i>Mahabharata</i> har i årtusinder fortalt om en fjern fortid, hvor et enkelt våben kunne udslette en hel befolkning. Fri fantasi? Det skal man vist ha' meget fantasi for at forestille sig. Samtidig er det interessant, at der er fundet egyptiske hieroglyffer, der ligner UFOer. Så ja, verdenshistorien og videnskaben er af lave, og i løbet af de næste år kommer vi til at omdefinere, hvem vi mennesker er, og hvor vi kommer fra. Og det kommer til at gå hurtigt, for tiden har mere fart på end nogensinde. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
3.</div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Hvis dette lyder for højt flyvende, skulle I unde jer selv at se Gregg Braden's serie på Gaia.com, som hedder <a href="https://www.gaia.com/series/missing-links">Missing Links</a>. Gregg Braden har længe været en alternativ torn i øjet på den gængse forskning med sin veldokumenterede blanding af videnskab, spiritualitet og akademisk research, og af samme grund har han fået prædikatet New Age, for så er man fri for at tage ham højtidligt. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Men Gregg Braden er ikke en verdensfjern holist med et sløvt pendul, men en højt uddannet geolog, der har arbejdet i militærindustrien og som har skrevet peer-reviewed afhandlinger. I sin <i>Missing Link-</i>serie gør han op med vores gammeldags og dogmatiske forståelse af verdenshistorien, biologien og betydningen af vores DNA. Han viser os, at alle mennesker er forbundet og at vores tanker og emotioner ikke kun har betydning for os selv, men for alle omkring os. Charles Darwins Survival of the fittest-teori er en sandhed med store modifikationer - det ved vi nu. Vores "enhver er sig selv nærmest" teori er langsomt ved at falde fra hinanden, og i dag er vi begyndt at få øje på en verden, hvor naturen faktisk samarbejder, og hvor alt har sin plads på en måde, vi ikke har fattet før. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Så måske er det heller ikke en tilfældighed, at en tysk bog om træer, der kommunikerer og hjælper hinanden, har været sådan en verdenssucces de sidste par år? Den burde i hvert fald tale til blodbøgen i os alle. </div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvoDpM_r7Lk0sqIpdlo47yadw-w2To6VBYivLeAO9h-IEkYTj5U8gs0PKnezf4AfWHvqyOPm_xClPELbOLbPY4x5TPjcpSvlSgGKOr__jyZHCfnuAq1jF4dqNAXL_m1EJno-t-ztvjMPk/s1600/Missing+Links+-+untruths.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="720" data-original-width="1280" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvoDpM_r7Lk0sqIpdlo47yadw-w2To6VBYivLeAO9h-IEkYTj5U8gs0PKnezf4AfWHvqyOPm_xClPELbOLbPY4x5TPjcpSvlSgGKOr__jyZHCfnuAq1jF4dqNAXL_m1EJno-t-ztvjMPk/s400/Missing+Links+-+untruths.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
4.</div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Ligegyldig hvad man tror på, står vi overfor et paradigmeskifte af dimensioner, og det dogmatiske menneske, som automatisk afviser de nye vinde, får det svært i løbet af de næste år, om hun er videnskabsmand, domprovst eller shaman. Det er på tide at vågne op til en verden, som er langt mere fantastisk end vi nogensinde anede - en verden, hvor vi ikke forstår vores egen historie og det usynlige liv i universet - en verden, der tigger os om at lære af de fejl, vi har begået så mange gange før, både privat og kollektivt på denne penge og teknologi-fikserede klode, der er godt i gang med at begå harakiri. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Men det er ikke for sent at gøre noget, hvis vi forstår, at vi er sat på jorden for at elske og respektere hinanden i stedet for at sidde fast i et unuanceret livssyn, hvor vi er overbevist om, vi er "bedre," fordi vi er danskere, pakistanere eller buddhister, eller at vi har "ret", fordi vi er akademikere, astrologer eller kejthåndede! Jo flere skyklapper vi fjerner, jo mere kan vi se verden som den virkelig er. </div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Kort og godt, tiden er inde til, at vi alle får øje på vores indre Donald Trump og det lukkede Nord Korea i os selv, hvor vi kræver fuld kontrol - for hvis vi ikke gør det, bliver det svært at ændre verden til det bedre. Vi er alle sammen vigtige. Ingen af os er betydningsløse i det kosmiske puslespil, og det ansvar skal vi tage alvorligt ved at arbejde med vores egne skyggesider.</div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
</div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-K-ezPUr2yCGtJrf_GBk9LvGA_If9WuZN-mwL8u3iLv_FSmjZ1eQwDXQvfvHe6pdfx68lxzTkgiSAnBYa_W8AqWLwZxEud9YSjQRbUKbsr75xc-wO9L-krUT6cvEuNPL1mx3_Des7M4c/s1600/DET+STORE+GLIDEFALD+forside+27.6.17.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1086" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-K-ezPUr2yCGtJrf_GBk9LvGA_If9WuZN-mwL8u3iLv_FSmjZ1eQwDXQvfvHe6pdfx68lxzTkgiSAnBYa_W8AqWLwZxEud9YSjQRbUKbsr75xc-wO9L-krUT6cvEuNPL1mx3_Des7M4c/s400/DET+STORE+GLIDEFALD+forside+27.6.17.jpg" width="271" /></a></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<br />
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
4.</div>
</div>
<div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Det er i øvrigt dette indre udviklings-tema, som min nye roman <i>Det store glidefald</i> handler om -- hvordan det enkelte menneske kan arbejde med sig selv ved at øge sin bevidsthed. I romanen foregår det indre arbejde i en farceagtig ashram i Indien, men det kunne lige så godt være i et redskabsskur i Sorø. </div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
Bogen udkommer fredag den 1. september på Turbine, men det behøver I heller ikke tro på, hvis I ikke vil...</div>
</div>
</div>
<b></b><br />
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<b><br /></b></div>
<b>
</b><br />
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
........</div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<i>Der er reception for Det store glidefald hos Arnold Busck på Købmagergade i København d. 1.9 fra 16-17.30, hvor jeg læser op og signerer bogen. Den koster 299 kroner, og det er inklusiv begge flapper.</i></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<i></i><br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<div class="m_-5239007911610408943gmail-_1mf m_-5239007911610408943gmail-_1mj">
<br /></div>
<b></b><i></i><u></u><sub></sub><sup></sup><strike></strike><br />Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-57007491769077785852017-05-31T11:42:00.000-07:002017-08-02T19:36:13.230-07:00Min nye roman Det store glidefald udkommer den 1. september, 2017<br />
<div data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="4q1ni-0-0">
</div>
<span data-offset-key="4q1ni-0-0"><span data-text="true">
</span></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="_1mf _1mj" data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="4q1ni-0-0">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4jf-7Hag3XXfTYgIx_Sm3af8eUiyo3-O8QV-kWE0_egPdRcVcsSA5D_q1_0dp5OvGCnvknrMjY70fxY81Fap7WgHG2uttWHg923jgCmKkVZIUbQlcHF-ATMfZP2QuSepPrwjvKcQi8LA/s1600/Sangam+House+portraits+etc+004.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1148" data-original-width="1600" height="286" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4jf-7Hag3XXfTYgIx_Sm3af8eUiyo3-O8QV-kWE0_egPdRcVcsSA5D_q1_0dp5OvGCnvknrMjY70fxY81Fap7WgHG2uttWHg923jgCmKkVZIUbQlcHF-ATMfZP2QuSepPrwjvKcQi8LA/s400/Sangam+House+portraits+etc+004.JPG" width="400" /></a></div>
<span data-offset-key="4q1ni-0-0"><span data-text="true"><span data-offset-key="27kaj-0-0"><span data-text="true"><br /></span></span></span></span></div>
<div class="_1mf _1mj" data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="4q1ni-0-0">
<span data-offset-key="4q1ni-0-0"><span data-text="true"><span data-offset-key="27kaj-0-0"><span data-text="true"><br /></span></span></span></span></div>
<div class="_1mf _1mj" data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="4q1ni-0-0">
<span data-offset-key="4q1ni-0-0"><span data-text="true"><span data-offset-key="27kaj-0-0"><span data-text="true">Jeg udkommer med en ny roman den 1. september, som hedder DET STORE GLIDEFALD. Jeg startede på den i februar 2009 og har skrevet den både på engelsk og dansk, men den danske version er blevet færdig først.</span></span></span></span></div>
<div class="_1mf _1mj" data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="4q1ni-0-0">
<span data-offset-key="4q1ni-0-0"><span data-text="true"><br /></span></span></div>
<div class="_1mf _1mj" data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="4q1ni-0-0">
<span data-offset-key="4q1ni-0-0"><span data-text="true">DET STORE GLIDEFALD handler om en dansk-amerikansk reklamemand, Nick, som tager til Indien for at møde sin indiske guru, Sri Bhakti, men da han ankommer til ashramen nord for Varanasi, finder han ud af, det ikke er let at blive Oplyst. Ikke nok med det, Nick konfronteres med den ene uhyrlige og farceagtige oplevelse efter den anden, indtil han ikke aner om guruen er en ny Jesus eller en svindler.</span></span></div>
<div data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="77rg3-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="77rg3-0-0">
<span data-offset-key="77rg3-0-0"><br data-text="true" /></span></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="b16pb-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="b16pb-0-0">
<span data-offset-key="b16pb-0-0"><span data-text="true">DET STORE GLIDEFALD er en alvorlig farce om tro, tvivl, fanatisme, spiritualitet, guru-dyrkelse - og romanen stiller et vigtigt spørgsmål: Er det religionerne, der har svaret på livets store spørgsmål eller er det et helt andet sted, vi skal lede efter svarene på livets store spørgsmål?</span></span><br />
<br /></div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="b16pb-0-0">
Jeg har selv haft en del oplevelser med tre indiske guruer, men de er intet imod det, der sker i romanens absurde univers, så der er ikke tale om en selvbiografi, men jeg ved, hvad jeg taler om, og selv om romanen har satiriske aspekter, er jeg loyal imod alle søgende mennesker - synes jeg i hvert fald selv.<br />
<br />
Der er reception for bogen hos Arnold Busck på Købmagergade fredag d. 1.september klokken 16-17.30. Kig forbi og få signeret en bog eller ti.<br />
<br /></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="b16pb-0-0">
<span data-offset-key="b16pb-0-0"><span data-text="true"></span></span><b></b><i></i><u></u><sub></sub><sup></sup><strike></strike><br />
<div class="separator" data-offset-key="b16pb-0-0" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzd4RcB1NnI_5j76dKv9XEDIZYtlxinKsLL8qpoXbASWfHuNS8Gi2SLoOTCk6pEaYS0HhYHi1PXI_ky6fLe6SSLCxuXnaRtvgnWzcz3uMyO6kUx78GE1PJk4ln-jGh4iVdO3yFQZo7Uro/s1600/Varanasi+2009+074.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1335" data-original-width="1600" height="332" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzd4RcB1NnI_5j76dKv9XEDIZYtlxinKsLL8qpoXbASWfHuNS8Gi2SLoOTCk6pEaYS0HhYHi1PXI_ky6fLe6SSLCxuXnaRtvgnWzcz3uMyO6kUx78GE1PJk4ln-jGh4iVdO3yFQZo7Uro/s400/Varanasi+2009+074.jpg" width="400" /></a></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="b16pb-0-0">
<br /></div>
<div data-block="true" data-editor="dmts2" data-offset-key="b16pb-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="b16pb-0-0">
<br /></div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="b16pb-0-0">
<br /></div>
</div>
Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-9472552818177896982017-03-29T05:35:00.000-07:002017-03-29T05:35:28.572-07:00Min gavtyveroman fra 1996 om skæbne og fri vilje er nu ude som ebog<div data-contents="true">
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="422na-0-0">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKfzcEMhLiCcBlgEDwZLn-1ddXFwPLjqSEaCI-KELgMy5gJ9QKS-B7Op_N-9mRADc3N-xTTCZziAsddOe9KG2OZLa37gbLlUeicLZTOgLuHGiuBYjQEfPdT0ApgHZBSgdqmZdQ5BzyXas/s1600/2016+Roberto+Massanis+to+liv_ebook.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKfzcEMhLiCcBlgEDwZLn-1ddXFwPLjqSEaCI-KELgMy5gJ9QKS-B7Op_N-9mRADc3N-xTTCZziAsddOe9KG2OZLa37gbLlUeicLZTOgLuHGiuBYjQEfPdT0ApgHZBSgdqmZdQ5BzyXas/s400/2016+Roberto+Massanis+to+liv_ebook.jpg" width="300" /></a></div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="422na-0-0">
<span data-offset-key="422na-0-0"><span data-text="true"> </span></span></div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="422na-0-0">
</div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="422na-0-0">
<span data-offset-key="422na-0-0"><span data-text="true">Roberto Massanis to liv fra 1996 er nu udkommet som ebog. Den er en spirituel thriller om den fri vilje og skæbnen.</span></span></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="8impe-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="8impe-0-0">
<span data-offset-key="8impe-0-0"><br data-text="true" /></span></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="2o1ql-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="2o1ql-0-0">
<span data-offset-key="2o1ql-0-0"><span data-text="true">Dansk-italienske Roberto Massani skrider fra sin giftesyge kæreste i Danmark og tager til Indien, hvor han kommer til at se sit liv som tyv og plattenslager i et lidet flatterende lys. I New Delhi møder han en mystisk inder, der giver ham en chance for at leve sit liv om igen fra han var sytten år. Men formår han at lære af sine fejl og undgå at begå dem igen? </span></span></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="5m5n6-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="5m5n6-0-0">
<span data-offset-key="5m5n6-0-0"><br data-text="true" /></span></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="c5gke-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="c5gke-0-0">
<span data-offset-key="c5gke-0-0"><span data-text="true">Roberto Massanis to liv var den bedste af mine første fem romaner, syntes jeg selv dengang, men det var alle ikke enige i. Brug din fri vilje til at læse den -- hvis det er din skæbne?</span></span></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="567ma-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="567ma-0-0">
<span data-offset-key="567ma-0-0"><br data-text="true" /></span></div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="fb14s-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="fb14s-0-0">
<span data-offset-key="fb14s-0-0"><span data-text="true">Du kan købe den hos <a href="http://www.arnoldbusck.dk/boeger/skoenlitteratur-1/roberto-massanis-liv">Arnold Busck</a> her for 62,10 kroner (de ti øre går til forfatteren). <a href="https://www.saxo.com/dk/soeg/boeger?query=Peter+H+Fogtdal">Saxo</a> er også en mulighed. De har næsten alle mine tretten bøger.</span></span><br />
<br /></div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="fb14s-0-0">
</div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="fb14s-0-0">
<span data-offset-key="fb14s-0-0"><span data-text="true">I 1996 så romanen sådan ud. Den blev udgivet af Borgens forlag: </span></span></div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="fb14s-0-0">
<span data-offset-key="fb14s-0-0"><span data-text="true"><br /></span></span>
</div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="fb14s-0-0">
</div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="fb14s-0-0">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4ZgFsXP2ZaTBxduFZ14etKmVkbZH_6rrsjABgWiJZru55L_KJk5S-yHZV9sMlenMkftUB7dpk_lIdv0Z93R-Xyh8l_vzQ3X-Ld5nM4DIg-Z1p5Xqr9R_cNfZMtAvrGcaGQcieKqFWEwo/s1600/1996+Roberto+Massani+%25282%2529.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4ZgFsXP2ZaTBxduFZ14etKmVkbZH_6rrsjABgWiJZru55L_KJk5S-yHZV9sMlenMkftUB7dpk_lIdv0Z93R-Xyh8l_vzQ3X-Ld5nM4DIg-Z1p5Xqr9R_cNfZMtAvrGcaGQcieKqFWEwo/s400/1996+Roberto+Massani+%25282%2529.jpg" width="275" /></a></div>
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="fb14s-0-0">
</div>
</div>
<div data-block="true" data-editor="5g0m1" data-offset-key="7999n-0-0">
<div class="_1mf _1mj" data-offset-key="7999n-0-0">
<a href="http://www.arnoldbusck.dk/boeger/skoenlitteratur-1/roberto-massanis-liv"><span data-offset-key="7999n-0-0"><span data-text="true"><br /></span></span></a></div>
</div>
</div>
Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-62401357332920406532016-11-03T01:34:00.001-07:002016-11-03T01:34:32.039-07:00Da Louise Fribo fik en læseorgasme i garderoben på Det Ny Teater<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjseuIleKzS4VUxqIA59YhdNpDze3kaKTsVERx_bRqj4xwgdIm_aTXfVqADqvjFm71NCeMl8nv7dHv-mZP5VD5ZZRWbdaLJqDebwqcQUiUFp7C4hW6qNCXkg7G74HN2InCIAfORc0cBdig/s1600/2015+Instagram+Louise+horror.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="280" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjseuIleKzS4VUxqIA59YhdNpDze3kaKTsVERx_bRqj4xwgdIm_aTXfVqADqvjFm71NCeMl8nv7dHv-mZP5VD5ZZRWbdaLJqDebwqcQUiUFp7C4hW6qNCXkg7G74HN2InCIAfORc0cBdig/s320/2015+Instagram+Louise+horror.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Louise Fribo er en af Danmarks største musicalstjerner. Når hun synger, bryder machomænd sammen og tuder som pigespejdere. Det sker ofte, at ambulancer venter foran teatret med lugtesalte, hjertemassager og sopran-narkose, så folk kan ta' hjem uden hjælp. <br />
<br />
Men selv med disse hjælpemidler er sensitive sjæle påvirket af Louises sang i ugevis, månedsvis - ja, nogle gange i inkarnationer. Det er ikke så mærkeligt, for Louise har sunget Mozart i Salzburg og Andrew Lloyd Webber i London; hun har været alene på scenen med John Malkovich i California og overlevet; hun har prøvesunget på La Scala i Milano og holdt julekoncerter i Maribo, så hvad mere kan man opnå her i livet? <br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0427wRe80cHwymJRb2dIj6OVtT5YKGo54SWVAFbM2pyKeInJGpMkWBnPlzaasyUOdxoMDpwuyuckDjU-YjUlkK6HoSD8hQ0M0IcC64Mcbv3RVlNzE-6R8BcoGKJ-L9ShW1aJfRixRbFk/s1600/Louise+Fribo+3.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="298" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0427wRe80cHwymJRb2dIj6OVtT5YKGo54SWVAFbM2pyKeInJGpMkWBnPlzaasyUOdxoMDpwuyuckDjU-YjUlkK6HoSD8hQ0M0IcC64Mcbv3RVlNzE-6R8BcoGKJ-L9ShW1aJfRixRbFk/s400/Louise+Fribo+3.JPG" width="400" /></a></div>
<br />
<br />
Men det smukkeste ved Louise er ikke hendes stemme; det er hendes kærlighed til god litteratur. Ofte bruger Louise 23 af dagens 24 timer på at læse, især hvis det er mine bøger. Der gik ganske vist tyve år før hun fik læst min debutroman Letmælksprofeten, og det var kun fordi hun fandt et slidt eksemplar i et møntvaskeri. Men hun var en stor fan af Zarens dværg, og da Det egyptiske hjerte udkom, fik Louise en af de læseorgasmer, som forlænger et liv med ti år. <br />
<br />
Og det var endda en orgasme i garderoben på Det Ny Teater, hvor hun skulle ind og spille abedisse i The Sound of Music. Og abedisser får ikke orgasmer; det skulle da lige være, hvis de spilles af Louise.<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgY7dI9QLLstRF5Ga87KQG0IORuD2UwlBCWUalZUP2CBMqZkfFDrtuTDgbrAF53AEAmdG4oXanXrbj2YyxHhBUs6U71L4Mch1lfzsGZqGV-6TpIvmvqeflKigRegUsZUNLzuZBB97gvEAc/s1600/Louise+Fribo+2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="311" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgY7dI9QLLstRF5Ga87KQG0IORuD2UwlBCWUalZUP2CBMqZkfFDrtuTDgbrAF53AEAmdG4oXanXrbj2YyxHhBUs6U71L4Mch1lfzsGZqGV-6TpIvmvqeflKigRegUsZUNLzuZBB97gvEAc/s320/Louise+Fribo+2.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Vil du gerne ha' en god læseroplevelse ligesom Louise? Så skulle du læse Det egyptiske hjerte. Bjørn Bredal i Politiken, bibliotekernes lektørudtalelse, Majbritte Ulrikkeholm og Peter Duetoft er folk, som har skamrost den offentligt uden at være blevet bestukket af mig, selv om guderne skal vide, jeg forsøgte.<br />
<br />
Du kan få min mystiske roman (der foregår i middelalderens Venedig, Egypten i det 18. århundrede og i København i dag) i din boghandel eller online som f.eks. hos Arnold Busck eller SAXO.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgC6pBMeqMLkJhxCtRsulfE7GlwiWM-oAm1WWgxGO4p59NBa_N8SKinHwvaszTqWULs3dUct-iNIcspsUO9jcUbLrEGnci2vd-4PhCuHaU350lwrC3QyIybTOvwW4Qr9I01uVXmGlXp7Xg/s1600/Louise+Fribo+4.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgC6pBMeqMLkJhxCtRsulfE7GlwiWM-oAm1WWgxGO4p59NBa_N8SKinHwvaszTqWULs3dUct-iNIcspsUO9jcUbLrEGnci2vd-4PhCuHaU350lwrC3QyIybTOvwW4Qr9I01uVXmGlXp7Xg/s400/Louise+Fribo+4.JPG" width="298" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
Når Louise ikke læser eller passer sine søde børn, giver hun koncerter over alt. Du kan se hendes kalender her <a href="https://www.facebook.com/Louisefribokoncert/events">https://www.facebook.com/Louisefribokoncert/events</a><br />
<br />
På bloggen under kan du læse Bjørn Bredals anmeldelse af Det egyptiske hjerte eller se et lille citat ude i den højre margin her på siden. <br />
<br />
<br />
******Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-40742885505167846322016-10-04T08:55:00.002-07:002017-03-25T08:33:55.826-07:00Fik du læst Det egyptiske hjerte? Her er anmeldelsen i Politiken, som fik mig til at småtude<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCXCuQ9iiUnV06mbZqHZdn0sEf7RBtmTAQkvm44JGnZKMbpKHcqeTzizlsYKaq_8LkC_CrEFyPruhD5nV9KM46l5DUP4yZhes8Wb7Jrl_PYwQQ5EczfjRMzCWyX4op6YKTBzFan6Qht7c/s1600/Politiken+review+Egyptiske+hjerte.PNG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCXCuQ9iiUnV06mbZqHZdn0sEf7RBtmTAQkvm44JGnZKMbpKHcqeTzizlsYKaq_8LkC_CrEFyPruhD5nV9KM46l5DUP4yZhes8Wb7Jrl_PYwQQ5EczfjRMzCWyX4op6YKTBzFan6Qht7c/s400/Politiken+review+Egyptiske+hjerte.PNG" width="372" /></a></div>
<br />
Jeg har ikke blogget på dansk i flere år, men har tænkt mig at begynde igen, så hjertelig velkommen til Forfatteren Peter H. Fogtdal, hvor jeg især skriver om mine romaner og mit skriveliv i Portland, USA, hvor jeg nu bor på tolvte år. <br />
<br />
Mit seneste værk er Det egyptiske hjerte, som fik en fantastisk anmeldelse af Bjørn Bredal i Politiken. Den er fuldstændig uden forbehold, men da den aldrig kom online, tillader jeg mig den uanstændighed at bringe den ord for ord:<br />
<br />
"Så er jeg solgt. ’Det egyptiske hjerte’ er noget af det mest charmerende, lune,
kløgtige, jeg længe har haft i hånden. Peter H. Fogtdal er ikke bare
vidende, han har vid, som rimer på bid, og han kan skrive røven ud af
pludderbukserne på denne verdens Dan Browner.<br />
<br />
Venedigs 36. Doge hedder Pietro Polani og har haft jobbet i fjorten år, da vi kommer ind i historien:<br />
<br />
»Han
blev valgt som en ung mand på 29, fordi han var kendt for sin
renfærdighed og forstand. Men nu er de mægtigste familier i Venedig ved
at være trætte af ham på grund af hans renfærdighed og forstand«.<br />
<br />
Året
er 1144, Markuspladsen er en sump og Dogepaladset en kold og fugtig
røverborg langt fra den marcipankage, vi kender i dag. Verdenshistorien
er endnu ikke kommet til Venedig, der er endnu tres år, til venezianerne
brænder Konstantinopel ned. Verdenshistorien er blodtørstig, og Fogtdal
har et mellemværende med den: »Bare tænk på idioter som Alexander den
Store, Peter den Store og Napoleon. Hvad havde de til fælles? De kunne
ikke få nok; det var derfor, de var store«.<br />
<br />
Passagen
lægger op til en grundkonflikt mellem Dogen og Patriarken af Grado, som
der er både mordbrand og ægte kærlighed i. »Edderkopperne på væggen
rykker nærmere«. Dogen og Patriarken har som unge været på korstog
sammen.<br />
<br />
I KØBENHAVN anno netop nu
sker der noget helt andet. Her sidder Zia og skriver på sit historiske
speciale om Frederik Norden, den danske egyptolog, som i 1737 sejlede op
ad Nilen til Nubien. Zias kæreste hedder Tue, og han har en hård tid,
for Zia har besluttet sig for cølibat. Hendes specialevejleder er en
stor bamse, som hedder Mogens, og pludselig kommer Fogtdal forbløffende
fint omkring nogle ærkedanske typer netop nu og ikke så lidt af alt det,
vi slås med. Lavt selvværd og høj selvfølelse, sexuallivets
forviklinger – i et godt/ondt perspektiv er det her Zia, som er den gode
Doge, og Tue, som er den onde patriark. Der kommer mordbrand i Sankt
Hans Gade, og det viser sig, alt mens vi får fortalt den tredje
historie, den om Frederik Norden og hans oplevelser på Nilen, at Zias
mor er egypter.<br />
<br />
PETER H. FOGTDAL mere
end slipper af sted med at få de tre historier, Dogens, Zias og Nordens,
til at hænge sammen og belyse hinanden. Man sejler igennem det hele,
lystigt vuggende i Fogtdals sproglige gondol, som ikke giver en eneste
mislyd i lagunen. Han kan skrive, kan han, og han har noget på hjerte om
det store, det små og det onde i historien – verdens og romanens.<br />
<br />
»Pietro
Polani døde i juni 1148 under mystiske omstændigheder. Alle
historiebøgerne påstår, han blev syg og afgik ved døden, men ingen ved,
hvordan det skete. Det skulle da lige være mig«.<br />
<br />
Nemlig. Fogtdals fortæller ved ikke så lidt, og han forstår at fortælle det. Jeg giver ham alle mine fem egyptiske hjerter." - Bjørn Bredal<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWgCyOfmIfsm7HDjI10Bxi9PueX9PqFS2ROZJAAASH-WloPT3ce0w6HBOFrZ37rmgo7n-TLbhLHTOsZG878DBJQ7wWHMa8n7IwFcmzNkh1fJERZS5TywKBW9ME7hoBGbLi3HJVfrGWJPc/s1600/2015+Arnold+Busck+poster.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWgCyOfmIfsm7HDjI10Bxi9PueX9PqFS2ROZJAAASH-WloPT3ce0w6HBOFrZ37rmgo7n-TLbhLHTOsZG878DBJQ7wWHMa8n7IwFcmzNkh1fJERZS5TywKBW9ME7hoBGbLi3HJVfrGWJPc/s320/2015+Arnold+Busck+poster.jpg" width="302" /></a></div>
<br />
Her er et foto fra præsentationen hos Arnold Busck i Købmagergade. Jeg tror ikke, jeg praler, hvis jeg kalder den en stor bog...<br />
<br />
Du kan købe den hos din boghandler, læse den på biblioteket (der er nu altid kø, fordi den fik en fin lektørudtalelse, og let's face it, du fortjener din egen alligevel) eller du kan købe den online hos <a href="https://www.saxo.com/dk/det-egyptiske-hjerte_peter-fogtdal_haeftet_9788771597271">Saxo.dk</a><br />
<br />
<br />
***** <br />
<br />Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-89425772194958146832013-09-11T00:58:00.000-07:002017-03-24T11:12:14.315-07:00Happy Danes, Holy Danes (Politiken kronik: En dansk forfatter i det store Amerika)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUIUbtRnZKwW3etT3ALCxBSGLE-G9syvLM7XuVq3TCILHRuQycdP60Dm2ZYsJYoGWYVKm8N7tNW4xCMpt4bWNlGJBaER6YwLBlRoszQ7v7KqjPJdozLsYsla9wll0g7PKlKwo7ZPD75yE/s1600-h/2008+Book+Tour+Minnesota+Tacoma+011.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284411701624584258" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUIUbtRnZKwW3etT3ALCxBSGLE-G9syvLM7XuVq3TCILHRuQycdP60Dm2ZYsJYoGWYVKm8N7tNW4xCMpt4bWNlGJBaER6YwLBlRoszQ7v7KqjPJdozLsYsla9wll0g7PKlKwo7ZPD75yE/s400/2008+Book+Tour+Minnesota+Tacoma+011.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 300px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
1.<br />
De kommer gående imod mig. De er bevæbnet med æbleskiver, småkager, sandkage og cheesecake. De smiler venligt og sætter fadene fra sig på det store kaffebord. Der står fjorten stole, og på bordet er placeret to dannebrogsflag, en buket markblomster og tallerkener med feberrøde servietter.<br />
<br />
"Velkommen til The Danish Immigrant Archive," siger en af de ældre damer og smiler venligt.<br />
<br />
Jeg befinder mig på Dana College i Blair, en lille flække i Nebraska. Dana College er noget så eksotisk som et dansk universitet, der blev grundlagt af indvandrere i slutningen af attenhundredtallet. Og arkivet, jeg sidder i, bærer præg af det. På væggen hænger et indrammet billede af Christian X og et mørt kort over Danmark i det 15. århundrede. Dertil kommer portrætter af krasbørstige missionsfolk og bugnende hylder med breve fra indvandrere gennem de sidste 150 år. Man kan næsten fornemme drømmen om det gamle land, om granfætre på fynske bondegårde og om savnet efter kælderkold akvavit og tapre landssoldater.<br />
<br />
Jeg sætter mig ned og snakker med de ældre damer. Næsten ingen af dem taler dansk, men de har alle rødder i fædrelandet. En har en niece i Assinge, en anden en fætter i Rigensgade i København. De er alle søde og humoristiske og tager godt for sig af deres egne kager.<br />
<br />
"Vi har aldrig mødt en dansk forfatter før", siger den ene og får mig til at lyde som en truet dyreart. Jeg smiler og siger, at jeg er glad for at besøge Midtvesten, og jeg fortæller dem om min ellevte roman Zarens dværg, <span style="font-style: italic;">The Tsar's Dwarf</span>, der udkommer på engelsk.<br />
<br />
"Jeg fortæller dem også, hvor svært det er at få en bog ud i Amerika. Amerikanerne udgiver næsten ikke noget oversat litteratur. Og når de endelig gør, er det ikke lige frem dansk litteratur, der står øverst på ønskesedlen. Man skal være heldig for at finde forlæggere, der vil ta' en chance med forfattere fra et land på størrelse med en vabel.<br />
<br />
Vi spiser sandkage og cheesecake, og en dame fortæller mig om sit besøg i forældrenes hjemland. Jeg smiler, for der er noget dejligt, men surrealistisk ved at tale med disse amerikanere, der ikke er fascineret af Paris og Firenze, men af Brovst og Bandholm. Kort og godt, her er nogle mennesker med prioriteterne i orden.<br />
<br />
Bagefter går jeg over til mit lille gæsteværelse på campus. Det ligger i kælderen i Mickelsen Hall kollegiet, omgivet af vaskemaskiner, et pulterkammer med møre stole og en enkelt sofa, der ser ud, som om den er blevet gennembollet af cheerleaders. Jeg kan godt lide Dana College – det er et stykke af farmors danmarkshistorie i solar plexus på Amerika. <br />
<br />
<br />
2. <br />
Hvis man skal være ærlig, ligner Nebraska en ondskabsfuld version af Lolland, men hvad gør det, når staten ligger i The Danish Belt? Ja, det hedder det virkelig, The Danish Belt - det bælte, som strækker sig fra Utah til Wisconsin. Det var her, de første danske indvandrere slog sig ned. Det var dette amerikanske Lolland, der appellerede til vores forfædre med dets uendelige marker og små hygge-tornadoer, der kiggede forbi og mindede dem om, at helt hjemme var de nu ikke alligevel. <br />
<br />
Jo, The Danish Belt er stadig et smørgult paradis med landmænd og lurendrejere, som er efterkommere af Happy Danes og Holy Danes.<br />
<br />
Ja, bare navne som disse kan jo få ens nationalfølelse til at svulme. The Happy Danes and the Holy Danes var gode danske protestanter, der opdelte sig i to religiøse fraktioner og sloges om Gud og altervinen. The Happy Danes var grundtvigianere - livsnyderne, der mente man godt kunne kaste sig ud i dans uden at blive ramt af Vorherres knytnæve. The Holy Danes havde baggrund i Indre Mission og tålte ingen slinger i valsen, so to speak. Hvem der vandt magtkampen, melder historien ikke noget om, men Dana College er et barn af striden.<br />
<br />
I dag er Dana College dog rolig og idyllisk. Der er kun omkring tusind studenter på den smukke campus, som ligger på noget nær den eneste bakketop i Nebraska. De amerikanske studenter løber ind og ud af bygninger, som hedder Rasmussen Hall, Madsen Fine Arts Center og Borup Coliseum. Plænerne er velplejede, og i universitets lille kiosk kan man købe modeller af Den Lille Havfrue og kogebøger, der indvier den udenforstående i pandekagens okkulte kunst. Der er også bordskånere med dannebrog, brødflove nisser og en T-shirt, hvor der står <span style="font-style: italic;">Of Course I'm Cute, I'm Danish</span>.<br />
<br />
"Hvad er det mest populære fremmedsprog I underviser i på Dana College?" spørger jeg John Mark Nielsen, som er en suveræn vært for mig under opholdet. "Spansk," siger han med et grin. Dana College er i øvrigt tørlagt, hvilket i sig selv er meget udansk.<br />
<br />
Det bli'r aften, og jeg går mig en tur på campus. Mørket kommer blidt, men hurtigt. Da jeg passerer H.C. Andersen bøgetræerne (det hedder de), synes jeg, at jeg kan fornemme de danske spøgelser i vinden: de strenge protestantiske forfædre med deres drømme om Frelse og æbleflæsk. Hvad ville de mon sige om Danmark i dag? Ville de bryde sig om Vild med Dans og en shawarma i madpakken? Og hvilken mening ville de have om Muhammed-tegningerne, der endelig fik vores land på forsiden af New York Times, endda i en hel måned?<br />
<br />
Ligegyldig hvad svarene er, så bryder jeg sammen og tilstår: Jeg elsker det dansk-amerikanske miljø i USA. Der er mange, som griner af det, men jeg synes, det er vigtigt, at danske indvandrere holder fast i deres rødder. Og nej, selvfølgelig kan jeg ikke altid genkende det billede af Danmark, som bliver gengivet - men hvad så? Der er mange slags danmarker, og måske findes de bedste i vores fantasi, ikke i virkeligheden.<br />
<br />
Det eneste problem er, at de fleste unge amerikanere ikke kan relatere til dette eventyrland. Okay, så farmor kom fra Nørre Lyndelse? Betyder det virkelig, at jeg skal slæbes med til en koncert med Carl Nielsen? Gennemsnitsalderen på publikum til de rød-hvide arrangementer er ofte tæt på halvfjerds – for de unge har svært ved at spejle sig i stokroser og andemad. Der er brug for mindre H.C. Andersen og mere Natasja. Men det er der mange af stederne, som godt er klar over, og de prøver at gøre noget ved det.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIb7NRwnH2BJa_FL_fOE-1ZX7RH4nGqy56hDvdcefGv79YvHTZ0IbzgcCWcTLC2_aajFFosds132BF1eaN41hCo6Rczpx4pvtO87ngpEdOheFC0XzdPrWclSx0j6hN6KfSFShc6xVrD78/s1600-h/2008+New+York+book+tour+077.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284412806075142402" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIb7NRwnH2BJa_FL_fOE-1ZX7RH4nGqy56hDvdcefGv79YvHTZ0IbzgcCWcTLC2_aajFFosds132BF1eaN41hCo6Rczpx4pvtO87ngpEdOheFC0XzdPrWclSx0j6hN6KfSFShc6xVrD78/s400/2008+New+York+book+tour+077.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 242px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
3.<br />
Vi spoler en smule frem i tiden til efteråret 2008: Min roman <span style="font-style: italic;">The Tsar's Dwarf</span> er endelig udkommet i USA, og jeg er på bogturné med støtte fra Kunststyrelsen, Copy-Dan og DPA.<br />
<br />
75% af de steder jeg besøger er ganske almindelige boghandlere uden interesse for Danmark, men jeg holder også foredrag på The Danish-American Center i Minneapolis, der har Bing & Grøndahls juleplatter hængende i elevatoren; jeg snakker med en dansk-amerikansk bogklub i Madison, Wisconsin. Og jeg læser op fra romanen på Nordic Heritage Museum i Seattle, hvor der er dømt underskøn amagerhylde.<br />
<br />
Men Scandinavia House på Park Avenue i New York er anderledes – det ser man med det samme. For det første er Scandinavia House det nordiske mekka i USA. Det er vores moderne ansigt udadtil på den mest stilige adresse i The Big Apple. Man bydes velkommen af glas, stål, beton og de fem nordiske flag. Inden for sidder en venlig dame i receptionen. Alt er pænt og strømlinet. Det gælder også restauranten, der serverer svensk roastbeef a la Rydberg og røget laks fra Norge. Den danske hygge må man tænke sig til.<br />
<br />
Men misforstå mig ikke, jeg er lykkelig for at skulle præsentere <span style="font-style: italic;">The Tsar's Dwarf</span> i disse fine omgivelser. Bare det at skulle holde foredrag på Park Avenue fylder mig med en stolthed, der tangerer storhedsvanvid. Jeg har dog fået at vide, at jeg ikke skal forvente særlig mange mennesker til min reading. <br />
<br />
"Det er kun Henning Mankell, som kan trække folk af huse," siger Kyle med et suk. "Da han kom, var her flere hundrede."<br />
<br />
Kyle Reinhart er min vært. Han står for de kulturelle arrangementer i Scandinavia House og fortæller mig, at bygningen plejede at huse den østtyske ambassade. Måske var det derfor de nordiske lande fik lov at købe den for en slik. Men stedet var dyrt alligevel. Park Avenue er og bliver Park Avenue.<br />
<br />
"Er der så mikrofoner i askebægrene som i de gode gamle dage?" spørger jeg nysgerrigt og prøver at forestille mig østtyske fat cats med Engels i hjertet.<br />
<br />
Kyle ryster på hovedet - men hvad ved han egentlig om det? Ja, måske mere end han vil ud med, for med et navn som Reinhart kunne han sagtens stamme fra Karl Marx Stadt. Det viser sig dog, at Kyle er fra Minnesota og at han engang har gået på skole i Kulhuse.<br />
<br />
Om aftenen præsenterer jeg så <span style="font-style: italic;">Zarens dværg</span> i the Volvo Hall – et navn, der giver lokalpatrioten i mig nervøse trækninger. Det går fint; folk er levende og stiller mange spørgsmål. Som sædvanligt bli'r jeg spurgt, hvorfor jeg ikke har oversat bogen selv, men det ville jeg ikke kunne gøre halvt så godt som Tiina Nunnally. Det var trods alt hende, der oversatte Smillas fornemmelse for sne, og det slap hun ualmindelig godt fra. Hun er også sluppet flot fra min.<br />
<br />
"Nå, har du været tilfreds med aftenen?" spørger Kyle mig efter min præsentation. Jeg fortæller, jeg ville ha' foretrukket at snakke i Lego-rummet – det navn står bedre til min personlighed. <br />
<br />
"Vi har altså ikke noget Lego Room," siger min vært, "kun Victor Borge auditoriet, men det var desværre optaget".<br />
<br />
Han fortæller mig også, at Scandinavia House er meget bevidst om ikke at udvikle sig til et nordisk museum med stegt sild og folkedragter. Scandinavia House dyrker det moderne Skandinavien, og de mest populære arrangementer er filmaftener med værker som Kunsten at græde i kor.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0YeGH-IjjnAIOUmwTG_TQbEl43YySLhVqdLkt4Ris1t8gKFRsBoYAoWfVYNte8YnhN2JOnPlDOmBV0zA-TwXPyMp_bAtMNf_xKsCosnOucxctaanGcuK2zkd3PDRdD6gPgFH8gAOKKBc/s1600-h/2008+New+York+book+tour+087.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284562698253250162" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0YeGH-IjjnAIOUmwTG_TQbEl43YySLhVqdLkt4Ris1t8gKFRsBoYAoWfVYNte8YnhN2JOnPlDOmBV0zA-TwXPyMp_bAtMNf_xKsCosnOucxctaanGcuK2zkd3PDRdD6gPgFH8gAOKKBc/s400/2008+New+York+book+tour+087.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 300px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
4.<br />
Efter min reading inviterer den danske kulturattache Maiken Tandgaard Derno mig i byen. Konsulatet har været en fin støtte under mit ophold. Jeg føler mig gladere end nogensinde og ser tilbage på seks ugers bogturné, der har bragt mig fra Portland, Oregon til Tacoma, Seattle, Minneapolis, St. Paul, Madison, Milwaukee og Chicago.<br />
<br />
Samtidig har jeg stiftet bekendtskab med de danske miljøer i alle dets afskygninger. Bl.a. er min roman blevet pensum på University of Washington i <span style="font-style: italic;">Masterpieces in Scandinavia Literature </span>– en klasse, hvor der også blev undervist i Kierkegaard og Andersen. Hvordan Søren og Hans Christian har det med mit selskab, melder historien ikke noget om, men jeg er ikke den, der klager ...<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM1ZYsc9gtJcapaoCBfcib0ISFfNqBQzF-6rHEhFhfi-QaAvyL7XhKHG8w8CIORevVGIOAZ1vHXJZxeB9izRVdKejC13lUAe8PSxV5AshQT1b-IFGV76yxna0P1LqvOrnKx87Kfz99MWI/s1600-h/2008+New+York+book+tour+069.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284415483053636994" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM1ZYsc9gtJcapaoCBfcib0ISFfNqBQzF-6rHEhFhfi-QaAvyL7XhKHG8w8CIORevVGIOAZ1vHXJZxeB9izRVdKejC13lUAe8PSxV5AshQT1b-IFGV76yxna0P1LqvOrnKx87Kfz99MWI/s400/2008+New+York+book+tour+069.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 323px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
5.<br />
Næste dag går jeg rundt i New York og rånyder den kolde efterårssol. I Greenwich Village hører jeg mange danskere og ser mange egern – de opfører sig nogenlunde ens. Og på Union Square glæder jeg mig over, at min bog står fremme i New Yorks største boghandel, Barnes & Nobles. En barnedrøm er gået i opfyldelse, og jeg synes selv, jeg har lov at være stolt uden at tro, jeg skal straffes af Jante.<br />
<br />
Om eftermiddagen går turen gennem East Village forbi indiske indvandrere, ukrainske suppekøkkener og hjemløse, der er faret vild i deres brandert. New York minder mig om en pinball maskine. Den skubber hele tiden én mod afgrunden, men sikken dog en fascinerende afgrund ... <br />
<br />
Omkring firetiden er jeg tilbage ved Scandinavia House – the Nordic Center in America, som det hedder så smukt. Men sandheden er, at huset bruges mere af svenskere, nordmænd og finner end af danskere, og det er der en grund til: Vores skandinaviske brødre har et større kulturbudget end vi har. Og det er altså beklageligt, især når man tænker på, at vi har en ringere profil i USA end Sverige, Norge og Finland.<br />
<br />
I modsætning til hvad vi selv tror, kender folk ikke særlig meget til os. F. eks. irriterer det mig, at de fleste amerikanere ikke aner, at Danmark er en del af Skandinavien. Danish og Dutch blandes sammen i én uendelighed, Amsterdam ligger på Sjælland, og Copenhagen er navnet på en snustobak. Engang imellem har jeg lyst til at skrige: Er I Yankees ikke klar over, at atombomben og makrelsalat var danske opfindelser? Ta' os alvorligt, okay? <br />
<br />
Man skal heller ikke spørge, hvem der er den mest berømte dansker i USA, for det er ikke sikkert, man kan lide svaret. Er det H.C. Andersen, Søren Kierkegaard eller Lars Ulrich? Nej, det er Hamlet. Og kun fordi han blev udødeliggjort af en englænder!<br />
<br />
Jeg går ind i den lille butik i Scandinavia House. Den er mere moderne end de andre, jeg er stødt på. F. eks. har de et kæmpe assortiment af finsk sengetøj, hvis nogen skulle være interesseret. Og den sidste oversatte roman af Stieg Larsson.<br />
<br />
Jeg prøver at finde en dansk gave, som jeg kan tage med til nogle venner, men jeg bliver ved med at falde over svenske kunstglas og servietter fra Lillehammer. Efter nogle minutter får jeg øje på Danmark - vi ligger og hygger os i en lille pose. Jeg ta'r den op; det er tyrkisk peber. Jeg får næsten tårer i øjnene af nostalgi. Det var sgu de bolsjer, jeg holdt så meget af, da jeg var fjorten.<br />
<br />
<span style="font-style: italic;"><br />Bragt i Søndags-Politiken d. 14. december 2008. I dag er Dana College i Nebraska desværre nedlagt, men Scandinavia House i New York lever i bedste velgående.</span><br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSfSLL8ciZxFeaUidzdQdy7mfhTeuNVIZgAyku00ON74iGtpbJebvNAVyckjYox0m78P83QAUEDnfMmpiKL2tfDWoQn5nyEw8DI52hA9kSKqZQdBSr7WLb5m4VujNLt_C1lQFaX8Hg1Qs/s1600-h/2008+New+York+book+tour+072.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284412801451456594" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSfSLL8ciZxFeaUidzdQdy7mfhTeuNVIZgAyku00ON74iGtpbJebvNAVyckjYox0m78P83QAUEDnfMmpiKL2tfDWoQn5nyEw8DI52hA9kSKqZQdBSr7WLb5m4VujNLt_C1lQFaX8Hg1Qs/s400/2008+New+York+book+tour+072.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 336px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a>Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-70014176080165979962012-08-28T13:40:00.002-07:002012-08-29T01:06:36.667-07:00Bytur med Bigamisten - Frederik den Fjerdes Vanvittige Lystrejse Til Italien <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbPqRD1xIybLPwMII9SHs7YPSTgwjRLR5jiJSvJRrqjlLP3EKpuBfK5dtvRQHg8AXMAONUOUYh557ffrDJOeSZRJdzbENc8KIJpfA5VtrN2sFTS-YMycKvHRZwKtmsiSiJckg3v9NunGQ/s1600/Lystrejsen+cover.bmp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="283" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbPqRD1xIybLPwMII9SHs7YPSTgwjRLR5jiJSvJRrqjlLP3EKpuBfK5dtvRQHg8AXMAONUOUYh557ffrDJOeSZRJdzbENc8KIJpfA5VtrN2sFTS-YMycKvHRZwKtmsiSiJckg3v9NunGQ/s400/Lystrejsen+cover.bmp" width="180" /></a></div>
<br />
Fredag d. 31. august klokken 16 har du chancen for at komme med på en vandretur gennem Frederik IVs København og mine to historiske romaner, Zarens dværg og Lystrejsen. Mødested: foran Nationalmuseet på Ny Vestergade i København. Medbring pudderparyk og 100 kroner. Arrangøren er Peter og Ping, der lige har lavet en Beatles-tur til Liverpool. Nu får I så mig i stedet for Ringo.<br />
<br />
Hvis du er historie-interesseret, skulle du komme og høre om Peter den Stores kiksede ophold i hovedstaden i 1716; om notarius publicus Rasmus Æresbo, der var tolk under Zarens ophold, og om Frederiks liderlige lystrejse i 1708 til Italien. Det blir ganske barokt det hele, men historisk baseret barokt.<br />
<br />
Da Lystrejsen udkom i 2003, skrev jeg en kronik om Frederik IVs fascinerende Italiens-rejse i 1708-09. Den blev bragt i Kristeligt Dagblad på et ukristeligt tidspunkt, men her er den, hvis nogen skulle være interesseret.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoI_HdGrxCVoms8F-zjk0uL795CPe4gUuJNvzlgu3bQtuSoOW2WoyJbCH8gjPYcL6Gdq72sk5z27hocKJ9LQ4MNGBnnYn5dMhdLQ9rnxPYUMujXz78zXdMpbCXrFlQrlCAXqF30IJZKTQ/s1600/Frederik+IV+1708.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="347" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoI_HdGrxCVoms8F-zjk0uL795CPe4gUuJNvzlgu3bQtuSoOW2WoyJbCH8gjPYcL6Gdq72sk5z27hocKJ9LQ4MNGBnnYn5dMhdLQ9rnxPYUMujXz78zXdMpbCXrFlQrlCAXqF30IJZKTQ/s400/Frederik+IV+1708.JPG" width="242" /></a></div>
<br />
<b>DEN FØLSOMME BIGAMIST</b>
<br />
I efteråret 1708 besluttede Frederik IV, konge af Danmark-Norge, venderne og goterne, hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenburg og Delmenhorst, at han ville på en lystrejse til Italien.<br />
<br />
Den slags var uhørt i baroktiden. En rejse skulle have politisk betydning. En enevoldskonge tog ikke af sted til syden på ferie ...men en kold novemberdag rejste Frederik IV sydpå med halvdelen af sin regering på slæb. 96 mand begav sig over de sneklædte Alper: rådgivere, skrivere, sukkerbagere, livbarberer. Ja, den danske konge havde endda sin hund med - og den 29. december ankom han til Venezia og kastede sig ud i karnevalet, samtidig med at den Store Nordiske Krig gik ind i en afgørende fase.<br />
<br />
Men hvorfor var Frederik IV rejst af sted? Og hvad gik der af den danske enevoldskonge, der ellers var kendt for sin store flid? Det har historikere funderet over siden. De fleste mener, at der blot var tale om en lystrejse. Kongen var træt af den stigende arbejdsbyrde, og han var især ærketræt af sin gemalinde, dronning Louise. Kort og godt, Frederik IV havde brug for at more sig i »lasternes fædreland«.<br />
<br />
<b>KATOLICISMEN</b>
<br />
Men rejsen er langt mere interessant end de fleste historikere har antaget, både fordi den rummer en enestående kærlighedshistorie, og fordi den kunne have ændret danmarkshistorien: Frederik IV tog til Italien for at møde en kvinde, han havde forelsket sig i på sin dannelsesrejse som kronprins sytten år tidligere. Og samtidig var han i så dyb en krise, at han overvejede at konvertere til katolicismen.<br />
<br />
Især det sidste har der <i>aldrig</i> været nogle danske historikere, der har troet på - Frederik IV ville nemlig have tabt kronen, hvis han forkastede protestantismen. Men i Italien beskæftigede mange krønikeskrivere sig med muligheden! De var fuldstændig overbevist om, at den danske konge kunne lokkes over til den sande tro - og i den tid Frederik opholdt sig i landet, samarbejdede mange af de italienske stater om sagen.<br />
<br />
Med god grund, for halvtreds år tidligere havde den svenske dronning Kristina nemlig konverteret til katolicismen. Nu - mente de - var en ny monark på vej til at gøre det samme.
<br />
<br />
Som sagt besøgte Frederik IV Italien to gange: som kronprins i 1692-3 og som konge i 1708-9 - og på begge rejser brugte papisterne alle midler for at få ham til at se lyset. I Rom inviterede de ham på besøg i dronning Kristinas Palazzo Riario (Corsini); i Bologna forærede de ham bøger fra den svenske dronnings samling - ja, papisterne lod endda ligge i luften, at Paven ville velsigne Frederik, hvis han blot »ville vende tilbage til moderkirken«. Ikke nok med det: de var så overmodige, at de begyndt at indrette et palæ, hvor kongen kunne bo efter at have afsagt den danske trone.
<br />
Hvorfor er der ikke flere, der kender til denne fantastiske historie? Og hvorfor er Frederik IV så relativ ukendt i danskernes bevidsthed? Årsagen er nok, at ale vores mange konger drukner i romertal - vi kan ikke kende dem fra hinanden.
<br />
<br />
<b>DEN DYBT EMOTIONELLE ENEVOLDSKONGE MED DET STORSLÅEDE KAOS I SIT SIND</b>
<br />
Frederik IV blev født i 1671 og regerede fra 1699-1730. Han har et ry som en dygtig, men lidt fantasiløs bureaukrat, hvilket er fuldstændig uretfærdigt. Tværtimod var Frederik IV vores dygtigste enevoldskonge og samtidig en dybt emotionel mand med det mest vidunderlige kaos i sit sind ... og PS: Han var en følsom bigamist.
<br />
<br />
I 1704 begik han bigami for første gang ved at gifte sig med en tysk adelsfrøken, Elizabeth von Vieregg. I 1712 gjorde han det igen med den langt mere mere
berømte Anna Sophie Reventlow. Kort og godt, den danske konge var ualmindelig dameglad - og det udnyttede italienerne i et forsøg på at få ham til at konvertere.
<br />
<br />
Hvad de især benyttede sig af var, at Frederik IV insisterede på at besøge sin ungdomselskede, Maria Maddalena Trenta fra Lucca - og dette gav papisterne en diplomatisk klemme på den danske konge.
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNs1rqgZtwu5nqicvcbZUV17Q0tn3zl907cP8r6-qEX305tC8xsF5nr3_PzUv-wN7H-6g41BGSw8Py2W7u6ucn7ezGfUoFP7VtjkJuryZPtnCJ91beWDuJcumbs61HLJFIMAJy29MV6E4/s1600/1994+Lucca.jpg" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="261" width="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNs1rqgZtwu5nqicvcbZUV17Q0tn3zl907cP8r6-qEX305tC8xsF5nr3_PzUv-wN7H-6g41BGSw8Py2W7u6ucn7ezGfUoFP7VtjkJuryZPtnCJ91beWDuJcumbs61HLJFIMAJy29MV6E4/s400/1994+Lucca.jpg" /></a></div>
<br />
<b>KOMTESSEN FRA LUCCA
</b><br />
Frederik havde mødt den italienske adelsfrøken i Firenze på sin dannelsesrejse som kronprins i 1692. Da frøken Trenta både kunne tale fransk og tysk, havde hun været hans oversætter under besøget. De to var blevet forelsket, men da Frederik var protestant, og hun var troende katolik, kunne de ikke få hinanden. Hvor alvorlig forelskelsen var er der ingen, som ved (den blev overhovedet ikke nævnt i kilderne dengang), men kronprinsen rejste hjem, og nogle år senere blev han tvunget til at gifte sig med Louise fra Mecklenburg-Güstrow, der var en god tysk protestant.
<br />
<br />
Men da Frederik senere blev konge, kunne han ikke glemme skønheden fra Lucca, og i 1708 tog han tilbage til sit elskede Italien for at møde sin ungdoms kærlighed.
Der var kun ét problem: Da Frederik IV nåede frem, fik han at vide, at Maria Maddalena Trenta var gået i kloster - og at han ikke kunne få lov til at se hende!
<br />
<br />
Nu havde katolikkerne en klemme på Frederik: Kun en katolik kunne nemlig få tilladelse til at besøge en nonne i <i>clausura</i>. En protestant kunne ikke! Så det kunne udnyttes.
<br />
<br />
Den danske enevoldskonge satte også himmel og jord i bevægelse for at få et møde i stand. Han involverede storhertugen af Toscana og henvendte sig til ærkebiskoppen i Firenze - men med mindre klosterets priorinde ville give sin tilladelse, var man nødt til at få en kompensation fra Paven i Rom.
<br />
<br />
<b>DEN GROTESKE TANKE OM AT KONVERTERE?
</b><br />
Kort og godt, Frederik IV var tvunget til at overveje en konvertering til katolicismen, hvis han ville se sin elskede. I hvor høj grad han virkelig overvejede det er umuligt for os at vide. Hans dagbøger røber ingen private tanker (i modsætning til sin inkompetente oldefar Christian IV brød Frederik sig ikke om at skrive) - men flere af datidens italienske krønikeskrivere påstår, at Frederik i 1692 havde lovet Maria Maddalena at konvertere, og at det var derfor, hun var gået i kloster - i skuffelse over, at han ikke var vendt tilbage og havde giftet sig med hende.
<br />
<br />
<b>ROMANFORFATTEREN TA'R SIG SINE FRIHEDER
</b>
<br />
Som romanforfatter er ens indgang til stoffet naturligvis anderledes end historikerens. Man erstatter de manglende kilder med fantasi og »uvidenskabelige« fornemmelser. Man læser så meget man kan: om kongen, baroktiden, kunsten, hoflivet; man besøger slotter, snuser til pudderparykker, mediterer, drømmer - og på halvandet år pløjede jeg da også gennem mere end halvtreds bøger på dansk, italiensk og engelsk.
<br />
<br />
Jeg fulgte også Frederik IVs rute. Efter jeg havde fået et rejselegat fra Staten Kunstfond var jeg i Trento, Verona, Vicenza, Venezia, Bologna, Modena, Mantova, Firenze, Lucca og Rom og besøgte de steder, hvor kongen boede. Især i Vicenza så jeg kilder, som ingen danskere nogensinde har set, sikkert fordi så få danske historikere kan italiensk. Alle disse oplevelser gjorde, at jeg følte, at jeg levede inde i hovedet på Frederik IV, og i mit storhedsvanvid bilder jeg mig ind, at jeg forstår den danske konge bedre end de fleste. Derfor vover jeg påstanden, at kongens emotionelle krise betød, at han var tættere på at konvertere end eftertidens logiske hoveder har troet.
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiekTKVhpTIjXissLYdmIYcDlgS9eYZ6ZIxi0IZ1HsQjPKk04R0IFH6igXjrh5SDeaJznNX9rQqJhy8J3zwS-aMH3i1yEPg-xvxgC77xlHrMrb_v6J53N50_P_nEj40XNa86U_wz_tOSJA/s1600/Italien+%2526+Syrien+2007+083.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="400" width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiekTKVhpTIjXissLYdmIYcDlgS9eYZ6ZIxi0IZ1HsQjPKk04R0IFH6igXjrh5SDeaJznNX9rQqJhy8J3zwS-aMH3i1yEPg-xvxgC77xlHrMrb_v6J53N50_P_nEj40XNa86U_wz_tOSJA/s400/Italien+%2526+Syrien+2007+083.JPG" /></a></div>
<br />
Nøglen findes selvfølgelig i forholdet til Maria Maddalena Trenta - den smukke adelsfrøken, der sad "fanget" i klosteret Santa Maria Maddalena de' Pazzi i Firenze. Vi ved med sikkerhed det lykkedes for kongen at få gennemtvunget fire møder med sin ungdomselskede. Hvad de talte om, er der ingen, der aner noget om med sikkerhed - men Luccas ambassadør til Firenze (Maria Maddalena Trentas onkel) påstod, at Trenta havde fået ordre på at redde den danske konges bundfrosne protestantiske sjæl.
<br />
<br />
Alle kilder og øjenvidner er også enige om, at Frederik IV græd, da han forlod klosteret, hvorimod Maria Maddalena Trenta var stoisk og rolig på den anden side af gitteret.
<br />
<br />
<b>KONGEN TRUET PÅ LIVET?</b>
<br />
I Italien fortsatte bølgerne med at gå højt, da Frederik vendte næsen mod nord. Katolikkerne var overbeviste om, at Frederik IVs manglende konvertering skyldtes, at hans rådgivere og præster havde truet ham på livet. Det har nok intet på sig, men at kongen var mere end almindelig fascineret af katolicismen er hævet over enhver tvivl.
<br />
<br />
Hvad Frederik IV håbede på at få ud af sin lystrejse, ved vi naturligvis ikke. Havde han en naiv og vanvittig drøm om, at hans ungdomskærlighed ville smide nonnedragten og gifte sig med ham? Eller ville han blot se hende igen? Det eneste vi ved med sikkerhed er, at Frederik IV vendte tilbage til Danmark i juli 1709, hvor han blev modtaget i promp og pagt på Frederiksborg slot. Og mon ikke eddikesure dronning Louise var lettet over, at danmarkshistoriens største bigamist ikke havde giftet sig til venstre hånd endnu en gang?
<br />
<br />
<i>Lystrejsen er lige genudgivet af Lindhardt & Ringhof som lydbog med mig som indtaler.
</i>
Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-42167679747134005202012-05-10T11:08:00.000-07:002012-05-10T11:08:00.462-07:00Skeletterne raslede ud af skabet på Østerbro. Og så kan man da kun være glad<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi4dpaq58NMgtHdbHurK6VGHKYjLbKQhkAaYfvKsmTowF7jB_JLSNegoBUhPjNvNRJi4xGI22H3WpEidsUenyOteuXwE4IlZHUz2EWDHP2MqDeawuWIfvK9lcEt8OM-354uyzuiZhW-7IY/s1600/Foredrag+Marts+2012+046.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="346" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi4dpaq58NMgtHdbHurK6VGHKYjLbKQhkAaYfvKsmTowF7jB_JLSNegoBUhPjNvNRJi4xGI22H3WpEidsUenyOteuXwE4IlZHUz2EWDHP2MqDeawuWIfvK9lcEt8OM-354uyzuiZhW-7IY/s400/Foredrag+Marts+2012+046.JPG" width="400" /></a></div>
<br />
I slutningen af marts holdt jeg mit første foredrag i Danmark i fire år, og der kom heldigvis rigtig mange.<br />
<br />
Det fandt sted i det lille alternative kulturhus, House of Voice på Østerbro i København, som aldrig før har haft så mange til et arrangement. Det kunne mit forfatter-ego selvfølgelig godt li'. Hvad er bedre end en tætpakket sal, hvor folk besvimer og må bæres ud på bårer?<br />
<br />
På fotoet oven over ser I et billed af mig efter foredraget, hvor jeg desværre ikke fik en blomsterbuket af den søde og dygtige arrangør. Det er nemlig mig i midten.<br />
<br />
Jeg snakkede om Humor, Spiritualitet og Romaner, bl.a. Zarens dværg, og folk grinte alle de steder, hvor jeg var alvorlig og så fortvivlet på mig, når jeg prøvede at være morsom. Så alt var, som det plejede.<br />
<br />
Jeg kommer i øvrigt tilbage til House of Voice, Hjalmar Brantings Plads 2A på Østerbro d. 5 september og snakker om den persiske poet Rumi, og hvordan han inspirerede min spirituelle og pjattede eventyr-roman, Skorpionens hale, der også er bygget over De Tolv Stjernetegn, Decameron, Brødrene Grimm, H.C. Andersen, Le Petit Prince og især 1001 Nats Eventyr. (Gyldendal, 2008).<br />
<br />
Her er endnu tre billeder fra den dejlige aften med et veloplagt publikum.
Jeg vil meget gerne holde flere foredrag i Danmark. Jeg tror nemlig godt, jeg kan huske sproget ... <br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-Bve4_a6DA88/T6gE8lkB7gI/AAAAAAAACoc/WIc5g7dIWx%20Y/s1600/Foredrag%2BMarts%2B2012%2B030.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="267" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgK-OC-K5-XFfUjKg0Lb8udtcR1-Ov5Ahc_UU1nTXleIMOukoGWgqGvszzG9tAANHD7CKHL3-BVOzqfyMekTsgDEo-LWqjfXUPVWensjADBxmjozjr9zuRQbcLQACbGt-b9EtPhX5wJyqY/s400/Foredrag+Marts+2012+030.JPG" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhA0ScPX_JvJBSV_WyJNgqqIPaVeJSbnUdyfxX8u7Muu8eyiFLQDoNj3mVjT4nVG9apG5XiFxHJyTPQiFFJGf627kKs1N2TMVd7Nk6GMGbmeiLELI2RZ1izlKng5QossvdDKWQOezPwCD8/s1600/Foredrag+Marts+2012+020.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="364" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhA0ScPX_JvJBSV_WyJNgqqIPaVeJSbnUdyfxX8u7Muu8eyiFLQDoNj3mVjT4nVG9apG5XiFxHJyTPQiFFJGf627kKs1N2TMVd7Nk6GMGbmeiLELI2RZ1izlKng5QossvdDKWQOezPwCD8/s400/Foredrag+Marts+2012+020.JPG" width="400" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9rzR2RRl3rRdYuL3b2wcQRSuu2sDyJgbzgS5U80wRcPFXOsHpbhhQwXt60RsqfrjWSNlmBu1VTh9Pt1px5ulIPaOvN3swf2RtK1ebLlZDS8CGr25Fgk9pO6qprJjJLx-XQelfxoOyNY8/s1600/Foredrag+Marts+2012+040.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="400" width="328" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9rzR2RRl3rRdYuL3b2wcQRSuu2sDyJgbzgS5U80wRcPFXOsHpbhhQwXt60RsqfrjWSNlmBu1VTh9Pt1px5ulIPaOvN3swf2RtK1ebLlZDS8CGr25Fgk9pO6qprJjJLx-XQelfxoOyNY8/s400/Foredrag+Marts+2012+040.JPG" /></a></div>
<br />
Fotos af Gisli MagnugssonDanish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-26830830398270996602012-03-15T02:56:00.000-07:002017-07-07T13:21:08.345-07:00Humor, spiritualitet og romaner. Mit første foredrag i København siden branden i 1728<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSd4BJgJ_ySdYaCf_S6maQEO55fLnjJva66nEcBtY_1Oq7KlwMwsOOowFRdktCzGIjOvioqYDwqe4oEqvSbQ8jeBbFs8R9yhrOrVesz1Yksc3-h7BwJNyaIu6OswjwORhjzZzoDMBucok/s1600/Book+Tour+Leonard+2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSd4BJgJ_ySdYaCf_S6maQEO55fLnjJva66nEcBtY_1Oq7KlwMwsOOowFRdktCzGIjOvioqYDwqe4oEqvSbQ8jeBbFs8R9yhrOrVesz1Yksc3-h7BwJNyaIu6OswjwORhjzZzoDMBucok/s400/Book+Tour+Leonard+2.jpg" width="300" /></a></div>
<br />
Efter enoghalvtreds foredrag i USA, to i Hong Kong, Canada og et enkelt i Frankrig, Polen, Grækenland (og 5,311 foran spejlet), pludrer jeg nu på Østerbro i København for første gang i fire år <b>onsdag d. 21. marts klokken 19</b>. Kom i god tid.<br />
<br />
Jeg signerer osse Zarens dværg, Skorpionens hale, Flødeskumsfronten, Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina til attraktive priser (som de siger i Netto) og diverse kropsdele på den betingelse, at du ta'r dem med og helst ikke i en plastikpose. Det er i øvrigt helt gratis at komme ind, men det kan godt være, I skal betale for at komme ud.<br />
<br />
Mit foredrag hedder Humor, Spiritualitet og Romaner og finder sted på Hjalmar Brantings Plads 2A på Østerbro, der ligger klemt inde mellem Østre Anlæg, Stockholmsgade og Øster Farimagsgade i et lille alternativt kulturhus, House of Voice, der er begyndt at holde kulturforedrag. Du kan sikkert osse få noget øreakupunktur, hvis du spørger pænt.<br />
<br />
Jeg starter som sagt klokken 19 og blir ved til mindst 19.08. Jeg holder jo af at fatte mig i korthed. Det er man nødt til, når man er på Facebook og Twitter. Alt på over 140 stavelser keder folk ihjel, og jeg vil jo gerne give folk en opløftende aften, hvor de går bort med en fornemmelse af at ha' været sammen med en stor lys sjæl, der ikke kan styre sit ego.<br />
<br />
Kig forbi. Hvis du ikke skal se X-Factor...<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsiGzDdhV76ZCtKZjajo3kZ8_9OLU7GrUc11agFS0uZoFfiu4BWhCOJZ2LS5ilo6q-CloYLSTHEYhhvuwzcBoBgLtGKVxezq_tCjDZ71ErMp96MXy-2AKdWSTdVzPBKjBlF4TOd8XrwWA/s1600/Book+Tour+Wisconsin%252C+Chicago+036.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsiGzDdhV76ZCtKZjajo3kZ8_9OLU7GrUc11agFS0uZoFfiu4BWhCOJZ2LS5ilo6q-CloYLSTHEYhhvuwzcBoBgLtGKVxezq_tCjDZ71ErMp96MXy-2AKdWSTdVzPBKjBlF4TOd8XrwWA/s400/Book+Tour+Wisconsin%252C+Chicago+036.JPG" width="206" /></a></div>
Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-9313180414635442362012-02-17T10:58:00.000-08:002012-07-29T10:56:38.238-07:00Til premiere på Klovn The Movie i Portland, USA: Desværre var der ingen, som udvandrede<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEMVOTs08ZiOvgVYkkay20JHJFn934GceRULAP9cHKuP654JfAvZTflQL5yVXARyEU1VjfOgvBDXFGNBXSwxaaPqpc3D4PqA4_taBWYrx4sDq_kzIaHmo3RcxZtFQlNIV1PmhfL_B2iIc/s1600/Klovn+plakat.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEMVOTs08ZiOvgVYkkay20JHJFn934GceRULAP9cHKuP654JfAvZTflQL5yVXARyEU1VjfOgvBDXFGNBXSwxaaPqpc3D4PqA4_taBWYrx4sDq_kzIaHmo3RcxZtFQlNIV1PmhfL_B2iIc/s400/Klovn+plakat.jpg" width="270" /></a></div>
<br />
1.<br />
Det var altså en stor skuffelse for mig.<br />
<br />
Jeg havde håbet, at folk ville udvandre i spandevis, da Portland Film Festival i Oregon viste Mikkel Nørgaards Klovn, The Movie (eller Klown som er den nye titel på engelsk) Det er selvfølgelig Frank Hvam og Casper Christensen, som står bag film-version af deres populære tv-serie, og Klovn er så politisk ukorrekt, at man godt kunne ha' forudset, at der var nogle amerikanere, som ville brænde biografen ned - eller den danske ambassade, hvis den ikke havde ligget 6000 kilometer væk.<br />
<br />
Men desværre nej. De lokale Portlandere grinede bare som sindssyge. På den anden side er det jo heller ikke hver dag, at man får lov til at se en gennemsnits-dansker stikke fingeren op i en kæmpekvinde, der boller med ens ven. Der er heller ikke mange eksempler i filmhistorien på velmenende ægtemænd som vil give deres sovende Mia Lyhne en "pearl necklace" - en scene, der er så morsom, at den næsten bør få en spermbelagt Oscar.<br />
<br />
Der er i hvert fald ikke tvivl om en ting: Klovn The Movie får The Hangover til at virke som en film for kordrenge. Set med vulgære briller har <i>Clown</i> verdensklasse, selv om jeg tvivler på, at den vinder konkurrencen. Der er trods alt hundredvis af film på Portland Film Festival, og jeg er ikke sikker på, at iranske filminstruktører har samme fascination af 12 årige drenges kønsorganer som Frank Hvam.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgm7Fz8VsBTrv3F7H2Nq95F6CPt4225g0eKMNGyylwiWddGHMwNe12xa-OJ-S5CXoMcovllDKEPRl-MlakowUFrZjjI6MctMKNUkpkpk1jS1WweiF99gBaxblDmSD6xGfYBGCgM5tzhuJw/s1600/Klovn+Guden%25C3%25A5en.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgm7Fz8VsBTrv3F7H2Nq95F6CPt4225g0eKMNGyylwiWddGHMwNe12xa-OJ-S5CXoMcovllDKEPRl-MlakowUFrZjjI6MctMKNUkpkpk1jS1WweiF99gBaxblDmSD6xGfYBGCgM5tzhuJw/s400/Klovn+Guden%25C3%25A5en.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
2.<br />
Nej, forklaringen på Klovns gode modtagelse er desværre nok den, at Portland er en af de mest sofistikerede og degenererede byer i USA. Den er dybt venstreorienteret, økologisk og fuld af tofu-spisende hippies og hobby-lesbiske med tatoveringer. Og så har den sporvogne - det siger vist alt om hvordan niveauet er her.<br />
<br />
Men mange blandt publikum var nu almindelige borgerdyr i dynefrakker, som godt kan li' Lars von Trier og Ikea. Det var sådan nogen, som beundrer arkitekturen i København og som på et tidspunkt har fået et blowjob af en au-pair pige i Horsens. Hvor godt de sover i nat, ved jeg ikke, men det hjælper nok, at Casper Christensen ikke er i nærheden.<br />
<br />
I øvrigt var Klovn sponsoreret af Portlands Scandinavian Heritage Foundation - en forening, der normalt støtter dansk kultur ved at arrangere foredrag om H.C. Andersen, Carl Nielsen og vindmøller. Nu fik de endelig sørget for at vise amerikanerne, hvordan Danmark <i>virkelig</i> er. Så mon ikke Klovn kan give dansk turisme et løft? Jeg forventer i hvert fald at mange på the West Coast får lyst til en kanotur på Gudenåen i håbet om lidt meningsløs sex med 2. g'ere. For ikke at tale om gratis adgang til Bent Fabricius Bjerres luksus-bordel - dem er der jo ligeså mange af i Danmark som Føtex.<br />
<br />
På vej ud af biografen mødte jeg en dansk dame i halvfjerdserne, som har boet i USA i over fyrre år. Tårerne løb ned ad hendes kinder, da hun gav filmen fem stjerner ud af fem på festivalens stemmeseddel.
<br />
<br />
Nu er min største drøm at vise Clown The Movie for Rick Santorum og Mitt Romney. De herrer kunne godt bruge lidt analsex på en lejrplads. Mon ikke det ville gøre dem mindre stive?<br />
<br />
3.<br />
Dagen efter premieren er Portland, Oregon stadig i chok. <br />
<br />
Jeg har lige prøvet at ringe til formanden for Scandinavian Heritage Foundation for at høre om han er blevet smidt ud af foreningen. Der er sandsynligvis nogle svenskere og nordmænd, som synes, det ville ha' været klogere at støtte en dokumentarfilm om lutefisk.<br />
<br />
PS. <br />
<i>Klovn (Klown) har svært ved at holde dampen oppe i alle firs minutter, men den er bestemt værd at se for alle, der har ligeså dårlig smag som mig. I øvrigt er dens amerikanske undertekster gode. Det hører desværre til sjældenhederne.</i>
<br />
<br />
<a href="http://www.youtube.com/watch?v=pcU51owrFkw">Klik her for at se den morsomme danske trailer for Clown The Movie</a><br />
<br />
.........Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-25059590208805255262011-12-30T01:35:00.000-08:002017-07-07T13:11:52.819-07:00Dengang Obama havde tid til at gøre noget for litteraturen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuMfV9GFF2agaZkjCBhTS7SrNXmP9X9EchGW8tUuUeUElMJG2Yfs5PxNIdE4uIDvygbM6SmRIftRieLB9Qth8H2mU7-T9lDHtnJwzzOGOAyCjEijMQ7Q6Ff1mBlW908xwySEfhuyKwSXQ/s1600/February+2009+079.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuMfV9GFF2agaZkjCBhTS7SrNXmP9X9EchGW8tUuUeUElMJG2Yfs5PxNIdE4uIDvygbM6SmRIftRieLB9Qth8H2mU7-T9lDHtnJwzzOGOAyCjEijMQ7Q6Ff1mBlW908xwySEfhuyKwSXQ/s320/February+2009+079.JPG" width="241" /></a></div>
<br />
<br />
Obama har det svært.<br />
<br />
Det er der naturligvis mange grunde til. En af dem er økonomien, en anden er de republikanske præsidentkandidater, som står i kø for at overtage hans embede, så de kan tæppebombe nogle flere muslimske lande. (De mangler vist stadig tre?) <br />
<br />
Faktisk gik det langt bedre for Obama i foråret 2009. Det var dengang han havde tid til at hjælpe sine medmennesker, og jeg tænker naturligvis ikke på noget så ligegyldigt som de fattige eller de syge - jeg tænker på forfattere i orange sweatre som mig.<br />
<br />
Jeg var i hvert fald meget rørt over Obamas hjælp dengang jeg signerede bøger i The Booksmith i San Franciscos Haight Ashbury."En af dine fans kigger forbi," sagde boghandleren hemmelighedsfuldt inden jeg skulle i gang med at læse højt for de tolv stiknarkomaner, som havde fundet et sted, hvor de kunne varme sig.<br />
<br />
"Nå, det er sikkert bare Lars Ulrich eller Connie Nielsen," gabte jeg, "eller Scarlett Johansson, som endnu engang vil tale lidt dansk med mig, mens hun prøver sin nye badedragt." Men nej, det var USAs præsident i egen høje person, der kiggede forbi og holdt <i>The Tsar's Dwarf </i>for mig, så jeg kunne signere nogle til Michelle og hans hærdebrede livvagter.<br />
<br />
Senere på året fik Barack så nogle problemer i Afghanistan og med Kongressen. Og så opstod der vist en international krise, da hans Portuguese Waterdog kom til at tisse en smule på Angela Merkel under et møde i Det Hvide Hus.<br />
<br />
Men jeg mindes stadig dengang Barack havde tid til at gøre noget for litteraturen, selv om han måske så en smule flad ud på dagen...<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTznYobdf341f4JeDLF7Fkyr6QjnPVM_oXt8Z07adKiX6lWEjTtBhI19fMQYG-yILuTKlvpfrI0BrCi-Owc48_fthGZ_Ggj31v-QnVQ_L40niCjnWI_KkXmWsckQAZrNRbFtfoX6RTaWE/s1600/February+2009+078.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTznYobdf341f4JeDLF7Fkyr6QjnPVM_oXt8Z07adKiX6lWEjTtBhI19fMQYG-yILuTKlvpfrI0BrCi-Owc48_fthGZ_Ggj31v-QnVQ_L40niCjnWI_KkXmWsckQAZrNRbFtfoX6RTaWE/s320/February+2009+078.JPG" width="248" /></a></div>
<br />
<br />
<i>The Tsar's Dwarf (Zarens dværg) udkom i USA og Canada i efteråret 2008 i Tiina Nunnallys oversættelse. Læs evt. mere om den på højre side af websitet her.</i><br />
<br />
<br />
<br />Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-19834806090643884002011-10-08T08:31:00.000-07:002013-09-20T23:58:47.953-07:00Anmeldelse: Living in the Material World (Se Martin Scorcese's film om George Harrison før din skytsånd)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCBug9YaV34z83-KDxkduZHw7aqXt2SfxxeimH3No11pcB9lm-mATb2Ho4gQr1HuvRvL3JZ0vmmqUbSQnfG_DPcmcP0dlDXLLJHteOVIX936Y5EzHS_3dodsoAskp5KVCVYVGsaqqFKyY/s1600/GeorgeHarrison+Material+World.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCBug9YaV34z83-KDxkduZHw7aqXt2SfxxeimH3No11pcB9lm-mATb2Ho4gQr1HuvRvL3JZ0vmmqUbSQnfG_DPcmcP0dlDXLLJHteOVIX936Y5EzHS_3dodsoAskp5KVCVYVGsaqqFKyY/s400/GeorgeHarrison+Material+World.jpeg" height="331" width="400" /></a></div>
<br />
<br />
Martin Scorcese's dokumentar om George Harrison er en slikbutik for Beatles-fans. Den følger The Quiet One fra han blir født i sønderbombede Liverpool i 1943 til han dør af kræft i Schweiz i 2001. Undervejs ser vi private billede af Beatles; vi hører om, hvordan George blev klemt af karismatiske Paul og John, og vi får grusomme detaljer fra mordforsøget på Harrison i 1999.<br />
<br />
Selv om jeg altid har været mest Paul fan på grund af mandens fænomenale komponist evner, så var George den af Beatlerne, jeg helst ville være venner med. Hans spirituelle indgang til livet gjorde ham visere og mere livsklog end de andre. Dertil kom hans sære sans for humor, hans kærlighed til Monty Python, Indien, racerbiler, meditationer og sidst men ikke mindst, tulipaner. Scorcese får alt med, og når han samtidig inkluderer interviews med en grædende Ringo, en morsom Eric Idle, en uhyggelig Phil Spector (som ligner en af the nut cases fra Scorceses Shutter Island) og en sød Tom Petty, så har man en uforglemmelig film, hvor man både græder, griner og blir en lille smule høj.<br />
<br />
Filmens eneste svaghed er, at Scorcese åbenbart ikke har rettighederne til at bruge originalversionerne af de berømteste sange. Vi hører en masse demoversioner og halvdårlige koncert-optagelser (If I Needed Someone, Wah Wah, All Things Must Pass), men for mig personligt var det rart, at to af mine favoritsange var med, Savoy Truffle og Beware of Darkness.<br />
<br />
<br />
Det, der næsten gjorde mest indtryk på mig var dog en historie som George's søn, Dhani fortæller. Dhani havde en drøm om sin far mange år efter han var død, og i drømmen spurgte Dhani hvor faderen havde været siden han var gået bort.<br />
<br />
"Jeg har da været her hele tiden," svarede George. Og sådan er det jo. Ingen af os dør, det er kun vores kroppe, der forsvinder. Millioner af mennesker har haft samme slags visioner om de døde som Dhani (inklusiv mig selv) - og i George's tilfælde er det ikke kun hans sjæl, som stadig er med os; det er også hans geniale musik, der aldrig nogensinde vil dø. <br />
<br />
My Sweet Lord indeed. Så se Martin Scorcese's film før din skytsånd! Der går længe før du glemmer den.<br />
<br />
<i><br />
Særforestilling i </i><i>Portland, Oregon, 7. oktober, 2011</i>Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-35121938107119143452011-09-29T03:19:00.000-07:002011-09-29T03:19:37.220-07:00Dengang jeg var H.C. Andersen i Vietnam<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_vJAiMtYVsQuTiBZyk-H2Y83J5lD6OmxsL4zdkcCbueMNVdmSL-m834XZmRpiljdVWOw-9EX9irZM7pVW9Vi1Psi6GZj64JoTP2sSrJyQeXY5SIYCVsdyDP_lNscYtGopxq-39mDxyFU/s1600/Fairytale+red+girls.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_vJAiMtYVsQuTiBZyk-H2Y83J5lD6OmxsL4zdkcCbueMNVdmSL-m834XZmRpiljdVWOw-9EX9irZM7pVW9Vi1Psi6GZj64JoTP2sSrJyQeXY5SIYCVsdyDP_lNscYtGopxq-39mDxyFU/s400/Fairytale+red+girls.jpg" width="400" /></a></div><br />
Jeg ser fuldstændig latterlig ud.<br />
<br />
Jeg har en stor cylinderhat på, der er lavet af sort pap, en smoking, jeg har købt i en marskandiserforretning på Trianglen, og jeg står foran 400 forældreløse børn i Saigon og forklarer dem, hvordan det føles at være 200 år gammel.<br />
<br />
Det er den femte forestilling, jeg er i gang med. Ikke som hr. Fogtdal, men som en vis hr. Andersen med fødderne solidt plantet i rismarken. Og det er ikke kun børnene, der glor. Det samme gør Ho Chi Minh. Hans statue er overalt i Vietnam, selv i mit lille omklædningsrum. Når jeg tager min skjorte af, betragter 'Den store leder' mig alvorligt. Når jeg fjerner bukserne, stirrer Han stadig på mig med stalinistisk stoisme. Men jeg er ligeglad. Jeg er jo i et kommunistisk land med røde bannere, der fortæller mig, hvordan jeg skal tænke, leve, dø - et land, der stadig udstiller liget af deres landsfader, selv om han gik bort for over femogfyrre år siden.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcW4HR8luya6AFBNWdTPiNM52YmTO-D0Bhgkgtw0WgDjaB9uyDwX1MWcH3sH5TiTprdHJEvW6PTdHJo5PbT_BhgmMnO-gjjU0aSWqmlQyq3nPKjIj1ofRAKWQqLjjENZ77zp2JRdUsy0k/s1600/Fairytale+Express+godt.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcW4HR8luya6AFBNWdTPiNM52YmTO-D0Bhgkgtw0WgDjaB9uyDwX1MWcH3sH5TiTprdHJEvW6PTdHJo5PbT_BhgmMnO-gjjU0aSWqmlQyq3nPKjIj1ofRAKWQqLjjENZ77zp2JRdUsy0k/s400/Fairytale+Express+godt.jpg" width="400" /></a></div><br />
Vores lille performance hedder <i>The Fairytale Express</i>. Den er støttet af Center for kultursamarbejde med udviklingslandene, Kunststyrelsen og Litteraturcentret, og jeg rejser rundt med en dygtig lokal skuespiller, Minh Hang, der læser to eventyr op: 'Den grimme ælling' og kommunisternes favorit, Den lille pige med svovlstikkerne, der jo viser, hvor nådesløse og koldsindige vi er i Vesten.<br />
<br />
Minh Hang er berømt fra vietnamesisk børne-tv, så alle stirrer på hende med benovelse. Derefter er der Chau Anh, min oversætter og vores bedårende master of ceremonies. Hun studerer kormusik på universitetet i Hanoi, men har samtidig et lille bijob som værtinde på Vietnams MTV - og hun ligner sådan en på en prik. Til sidst er der Tang, vores lydmand og praktiske gris. Han er noget så sjældent som en vietnamesisk mand, der har giftet sig med en jyde fra Holstebro. »Skål og skide være med det«, siger han, hver gang vi skyller nudlerne ned med whisky.<br />
<br />
Publikum har været fantastisk. Indtil nu har vi spillet for over to tusinde børn og unge i alderen fra 9 til 17. De har klappet, grint og grædt. Efter forestillingerne har de stået i kø for at få autografer fra hr. Andersen. Og de har i det store og hele behandlet os som rockstjerner. Kun her i Saigon er der lidt problemer. Efter en halv time begynder publikum at kede sig, og da Minh Hang læser 'Den lille pige med svovlstikkerne' op, sidder halvdelen af børnene og gaber på det tidspunkt, de burde stortude.<br />
<br />
Chau Anh, min oversætter, går i rette med børnene: »Jeg kan godt forstå, I vil snakke med jeres kammerater fra de andre skoler, men jeg synes, I bør udnytte muligheden for at lære noget om hr. Andersens baggrund. Se, han er kommet helt hertil fra Dan Mach«.<br />
<br />
Jeg nikker strengt iført min paphat og mit bedste Store Claus-smil. Børnene holder inde med deres snakkerier. I to minutter. Så fortsætter de igen, især dem, der sidder bagest i salen. »Publikum i Saigon er altid det dårligste i Vietnam«, siger Minh Hang efter forestillingen. »Der sker for meget i deres by. De vil hellere spille computerspil«.<br />
<br />
Det er tydeligt, at hun skammer sig over sine landsmænd, men jeg er ikke det ringeste fornærmet. Hva' fanden, et enkelt halvdårligt publikum er svært at hidse sig op over. Den sidste uge har været en oplevelse for livet. Vi har rejst med tog fra Hanoi til Saigon sammen med et kamerahold, der smækkede linsen op i hovedet på os, fra det sekund vi stod op om morgenen. Desuden har jeg givet mindst ti interview om Andersen, mig selv og om Danmark. (Det mest almindelige spørgsmål: Hvad synes du om Vietnam? Det næstmest almindelige spørgsmål: Hvad synes du om de vietnamesiske børn og unge?). <br />
<br />
Men vigtigst af det hele: Jeg har overlevet en særdeles våd frokost i Vinh, hvor viceformanden fra byens folkekomite prøvede at drikke mig under bordet. Det lykkedes ikke, af den simple grund at min oversætter fik erstattet min vodka med vand, ellers havde jeg næppe overlevet. Men lad mig sige det så diplomatisk, jeg kan: Man kan godt mærke, at flere af vietnameserne har gået på partiskole i Moskva.<br />
<br />
Maden var dog uforglemmelig - en stor buffet med provinsens specialiteter: mudderfisk, små kyllingestykker i bananblade, rispapir med krydret kød. Og sidst, men ikke mindst: tørt franskbrød med smør og marmelade. <br />
<br />
»Hvorfor serverer de brød og marmelade til den vidunderlige mad?«, hviskede jeg til Lars Mikkel Johannesen fra den danske ambassade. »Det er, fordi de tror, at vesterlændinge spiser brød til alt. Samme Johannesen, miljø og kulturråd, er med på den første del af rejsen, da det er den danske ambassade, der har arrangeret turen. Ideen om 'The Fairytale Express' opstod ved et møde med de vietnamesiske statsbaner, der er medsponsor. Men det er Lars Mikkel Johannesen, som er primus motor for projektet, og som indirekte sørger for, at vi får en fin modtagelse i hver flække - men heller ikke for fin, for vietnameserne elsker svulstige middage og taler på over toogtyve minutter.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguE3EqdRQFcwpRsoErSoHpkDZfz347rNAiNibf7RpIsIjxeEZjxzL0NZM-V3t5oaL_YhDmgKKgR4rh5RJKS3E2PBhdT9GxfE7IEDAjOvZTU73dfslA9OuBfYLpVtDdO3czmUXsccvqgus/s1600/Fairytale+Express+00.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguE3EqdRQFcwpRsoErSoHpkDZfz347rNAiNibf7RpIsIjxeEZjxzL0NZM-V3t5oaL_YhDmgKKgR4rh5RJKS3E2PBhdT9GxfE7IEDAjOvZTU73dfslA9OuBfYLpVtDdO3czmUXsccvqgus/s400/Fairytale+Express+00.jpg" width="400" /></a></div><br />
Danmark er faktisk et særdeles kendt land i Vietnam. Og populært. Ikke kun på grund af Mærsk og Peter Schmeichel, men fordi vi lægger mange ulandspenge i landet. Det er denne goodwill, der hjælper os gevaldigt - plus H.C. Andersens popularitet hos de mange vietnamesere, der har fået ham ind med modermælken uden at vide noget som helst om ham. <br />
<br />
»Jeg troede, han var svensker«, siger en hotelpiccolo til mig, hvorefter jeg undlader at gi' ham drikkepenge.<br />
<br />
Det er dog svært ikke at blive forelsket i vietnameserne. De er søde, smilende, generøse, og børnene og de unge er fuldstændig bedårende. På flere af skolerne har de forberedt sig grundigt på vores ankomst. De har flittigt læst eventyrene - ja, til vores første forestilling i Hanoi bærer de endda hatte, hvor de har skrevet titlen på deres yndlingseventyr. Andre steder er de knap så forberedte. Ja, der er elever, som faktisk tror, jeg <i>er </i>H.C. Andersen. ("Skriver du ikke snart flere eventyr, hr. Andersen? De første var så gode ..."). Andre, derimod, har besøgt mit website og ved mere om mig, end jeg selv gør.<br />
<br />
»Tror du også, jeg kan blive en berømt forfatter en dag«, spørger en vietnamesisk pige mig i Hue, da vi har en 'Q and A'(spørgsmål og svar) session efter forestillingen. Jeg skal til at fortælle hende, at jeg faktisk ikke er særlig berømt, men den slags er svært, når man står over for en 14-årig, der kigger på én, som om man var Lenin eller Lennon. »Jeg er sikker på, du bliver meget mere berømt end mig«, svarer jeg. Pigen ser ud, som om hun er ved at dåne, og da vores lille teatertrup går ud til bussen, fortæller hun mig, at hun vil skrive for at lære sine medborgere »how to think and live«. I det samme bemærker jeg hammeren og seglet på den lille nål på brystlommen.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYUv-GTZk2VkiyJPWfvCr-oPslmXmp2y_CwCii1SgBthTNxe1fzpqheuexqek7IRhxu6wopoD9uCzZPpHkGKEkPSKWPcDvZlC7EBENAE1yNg2axVPA-ICS1NraLAynz6w0NzTb0t9lSL8/s1600/Fairytale+begejstring.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYUv-GTZk2VkiyJPWfvCr-oPslmXmp2y_CwCii1SgBthTNxe1fzpqheuexqek7IRhxu6wopoD9uCzZPpHkGKEkPSKWPcDvZlC7EBENAE1yNg2axVPA-ICS1NraLAynz6w0NzTb0t9lSL8/s400/Fairytale+begejstring.jpg" width="400" /></a></div><br />
Vores show er improviseret, men har selvfølgelig en fast ramme. Det er en kombination af indfølt eventyroplæsning (Minh Hang er fremragende), Chau Anhs sødme og H.C. Andersen, der fortæller om sin barndom i Odense, de hårde ungdomsår i København. Og til sidst om rejserne og om eventyrene, der groede ud af ham, til han lagde sig i graven. I midten af showet må vi dog leve med en tvangsbolle. Her er aftalen nemlig, at den lokale skole opfører et dansenummer. Det er - for at sige det mildt - af svingende kvalitet.<br />
<br />
I Vinh viser det sig at være suverænt: smukke kostumer, dygtige dansere, imponerende scenografi. Men i Danang går det galt. Fire piger kommer ind i stramme cowboybukser og synger 'Hotel California' på vietnamesisk. Desværre kan de ikke huske teksten. Efter nogle pinlige minutter går de slukørede ud, og derefter er det så meningen, at H.C. Andersen skal ind og fortælle om sin sidste tid på Jorden. Måske ikke den mest oplagte overgang. Især ikke, når hr. Andersen samtidig er blevet ramt af tordnende tyndskid.<br />
<br />
Der er dog også et mere seriøst sigte med forestillingen - ja, man kunne næsten kalde det for "undergravende".<br />
<br />
Ambassaderåd Lars Mikkel Johannesen ønsker, at børnene skal lære at læse bag en tekst - at når Andersen skriver om den grimme ælling, er det ikke kun et eventyr om fjerkræ, men også en beskrivelse af hans eget liv. Den slags er jo barnelærdom for os, men i Vietnam er de unge opdraget til at tage alt for pålydende. »Vi må sikre os, at disse børn lærer at tænke på en anden måde«, siger Lars Mikkel Johannesen. »Det er det, der må være formålet med vores kulturarbejde i Vietnam: at vi giver dem mulighed for at møde en ny verden - en verden, der er mindre stiv end deres egen«.<br />
<br />
Jeg nikker begejstret. Ja, tænk hvis man kunne få de unge vietnamesere til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der står i avisen. Så har vi ikke kun fejret en stor dansker, men også sat nogle tanker i gang i fremtidens partikommissærer.<br />
<br />
Måske er det derfor, at Ho Chi Minh ryster på hovedet, når vi diskuterer med børnene efter forestillingen. Vi finder nemlig ud af, at diskussionen flyder lettest, hvis <i>vi</i> vælger, hvilke børn der må stille spørgsmål. I Hanoi er det tydeligt, at alt er blevet planlagt af arrangørerne: børnenes kommentarer, deres spørgsmål til mig - ja, selv en rørende afskedssalut: »Goodbye, Peter«, råber 150 børn i kor, og så er det svært ikke at flyve glad ud af scenen med sin storslåede blomsterbuket plus vietnamesernes gaveide nummer 1: en eddersmart Ho Chi Minh-platte med dejlig rød ramme.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0YdPeOygqp5SpTNAV4tgRC9hCRSv7njNQLH1ikpMVtqAs4i7rkH6qqXhJ7nQ9i0CsrcYr-RE8OAtqmRNHFnE5sOi7wdq-28rsASQQzsMfm1aQ6uy6RonZuoSRztzYicY3ndPpjEPIBsY/s1600/Hanoi+parti.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0YdPeOygqp5SpTNAV4tgRC9hCRSv7njNQLH1ikpMVtqAs4i7rkH6qqXhJ7nQ9i0CsrcYr-RE8OAtqmRNHFnE5sOi7wdq-28rsASQQzsMfm1aQ6uy6RonZuoSRztzYicY3ndPpjEPIBsY/s400/Hanoi+parti.jpg" width="400" /></a></div><br />
<br />
På trods af den megen venlighed viser det sig dog at være svært at gøre op med vietnamesisk vanetænkning. Et show skal introduceres, som om der er tale om en kongres for jord- og betonarbejdere. Der skal gives gaver bagefter. Og vi skal spise frokost med den lokale partiformand eller de lokale skolelærere. Det er dog ganske interessant, både fordi de er søde, og også på grund af de oplysninger, vi får. I Vinh finder jeg f.eks. ud af, at vi ikke spiller for alle skolens børn i distriktet.<br />
<br />
»Det er kun de bedste elever, der får lov at komme med til jeres forestilling«, siger en lærer til mig. »Hvem er de bedste elever«, spørger jeg nysgerrigt. »De, der kan deres lektier«, siger hun. »Hvilke slags lektier?«, spørger jeg med klædelig sadisme. "De lektier, som er relevante for børnene i vores socialistiske republik", siger hun med et nervøst smil og spejder ud i lokalet, som om hun håber, at Ho Chi vil redde hende fra Hans Christian.<br />
<br />
Jeg sukker stille og fælder en tåre over alle de dejlige asociale møgunger, vi ikke har fået lov at møde. Det havde jo været sjovt med nogle flere skæve spørgsmål til den skæve hr. Andersen, der jo heller ikke passede ind i borgerskabets rammer i sin tid. Men det er jo en helt anden historie.<br />
<br />
Lige meget hvad er der dog ingen tvivl om, at 'The Fairytale Express' har gjort et storartet indtryk. Efter hvert show deler vi boggaver ud til børnene, der har turdet stille spørgsmål, og bøgerne med ti af Andersens eventyr er populære hos vinderne. Næsten lige så populære som H.C.s tåbelige paphat, der nu befinder sig på cirka firehundredogsyvogtredive digitalbilleder i Saigon. <br />
<br />
Og det er vel ikke så dårligt gået for en gammel herre, der nærmer sig de 201 år - og som den følgende dag kan se sig selv på vietnamesisk tv på vej ind i et smånusset nattog med en vietnamesisk skuespiller, en master of ceremonies og en lydmand fra Hanoi, der er gift med en jyde.<br />
<br />
Se, det var en rigtig historie.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5UaqVV-8OYsZgvLqdhe1Y6TmJirSMyRTHIkxSsBayHS_DVN6smHPeyBqrv0jy8TSE1TdwwldltO0-OAQe_u_tXJxxjy82-6qucNVJYhWv52HdAX070KMdtoYvBPLm9WITwlgMcKW-kx4/s1600/Fairytale+Express+Da+Chang3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5UaqVV-8OYsZgvLqdhe1Y6TmJirSMyRTHIkxSsBayHS_DVN6smHPeyBqrv0jy8TSE1TdwwldltO0-OAQe_u_tXJxxjy82-6qucNVJYhWv52HdAX070KMdtoYvBPLm9WITwlgMcKW-kx4/s400/Fairytale+Express+Da+Chang3.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-size: x-small;">The Fairytale Express truppen under en middag i Danang, hvor flere af os blev syge bagefter. Skuespilleren Minh Hang, master of ceremonies og tidligere MTV værtinde Chau Anh, vores jysk-gifte koordinator, mig og vores lydmand og tekniker - de sidste to har jeg desværre glemt navnene på.</span><br />
<br />
<i><br />
Lettere bearbejdet Politiken kronik fra efteråret 2005. </i><br />
<br />
<i>Det var oplevelserne i Vietnam, som inspirerede mig til pludselig og helt ulogisk at inkludere et eventyr i min roman Zarens dværg (det blev skrevet i en H.C. Andersen rus på et hotelværelse i Hanoi) plus at begå min pjattede og spirituelle eventyrroman Skorpionens hale, som udkom i 2008 på Gyldendal</i><br />
<br />
<br />
*****Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-85421138583029606142011-01-02T10:22:00.000-08:002017-07-07T13:16:58.389-07:00Mit store øjeblik i Barnes & Noble på Union Square i New York<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDQPRZR_Q5gWK1hdthiMEp0fg6Oal1ieOyjl87juNVTp82CKn-wLXlLb4rZMbBwNitbCtIwoYmwyLFxklac9IAWJ4fnltg-4gX6bQGkNcaB_c9GucLIskw2l5ah1lRbRLeqYYS6n1Dy6A/s1600/Dwarf+at+B+N+in+New+York.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="237" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDQPRZR_Q5gWK1hdthiMEp0fg6Oal1ieOyjl87juNVTp82CKn-wLXlLb4rZMbBwNitbCtIwoYmwyLFxklac9IAWJ4fnltg-4gX6bQGkNcaB_c9GucLIskw2l5ah1lRbRLeqYYS6n1Dy6A/s400/Dwarf+at+B+N+in+New+York.JPG" width="400" /></a></div>
1.<br />
Alle forfattere har drømmen om at nå ud til et større publikum.<br />
<br />
Selv Stieg Larsson sidder sikkert i sin svenske himmel og er rasende over, han kun har solgt 200 millioner eksempler af sine thrillere, når han kunne have solgt 201. Vores egoer vil have mere lige meget hvor meget vi opnår. Selv dem af os, der ser os selv som 'seriøse', vil have salgstal som Dan Brown og groupier som Shakespeare. (Hvis William ikke havde groupier, vil jeg gerne undskylde over for teaterhistorikerne) <br />
<br />
I september var jeg i New York på vej til mit hjem i Portland, Oregon. På et tidspunkt gik jeg ind i Barnes & Noble på Union Square - en af de største boghandlere i USA. Jeg ville købe en bog med min yndlingsforfatter Haruki Murakami ... men naturligvis ville jeg lige slentre forbi F i litteratur-afdelingen for at se, om de havde et enkelt eksemplar af min <i>The Tsar's Dwarf </i>stående.<br />
<br />
Da min oversatte roman udkom for hele to år siden, var chancen forsvindende lille. Det er kun best sellere, som overlever på hylderne i USA. Hvis en bog ikke sælger godt, står den ikke fremme mere end tre måneders tid. Nå, jeg listede hen uden nogle særlige forhåbninger. Alligevel bankede mit hjerte; ganen blev leksikontør, blæren gav efter ... og så stoppede jeg med åben mund:<br />
<br />
Intet mindre end fem af <i>The Tsar's Dwarf </i>stod på hylden med forsiden vendt ud, omgivet af best seller forfatterne Jonathan Safran Foer og Ken Follet. Og nej, det var ikke mig, der havde flyttet den. Så lav er jeg sgu ikke, selv om guderne skal vide, jeg tit har været fristet...<br />
<br />
Jeg tog selvfølgelig det foto, I ser øverst på bloggen, for hvad glæder en forfatter mere end når ens børn spankulerer rundt i verden på bedårende platfødder?<br />
<br />
<i>The Tsar's Dwarf</i> er nu ude i fem lande med fine anmeldelser de fleste steder, og selv om den ikke slår nogen salgsrekorder, så er det vidunderligt at blive læst i små dejlige lommer rundt om på kloden.<br />
<br />
Så hjertelig tak til alle jer, der gider læse mine bøger. I aner ikke hvor meget det betyder at få kommentarer fra jer på Facebook, pr mail fra Danmark, Norge, Connecticut, Washington, Canada, Saudi Arabien, Zimbabwe, Frankrig og Rusland eller <i>in person</i>.<br />
<br />
Så her er en flok forfatterkys i skamfulde mængder. You all rock.<br />
<br />
********Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-66849293972359787672010-11-01T09:46:00.000-07:002013-09-10T21:53:57.985-07:00Dansk PEN: Zimbabwansk forfattermøde blandt særlinge i Venice Beach, Californien<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx4I6EFQc4uTlMcV-jCawS07P9cCLTNNqwKYXv6DB7NoXxpt7s5vG98Hbtu_hVrTYM-CajQhfE1s9cL9eLwDhnHkOhYt_w-RRS563CkmlNytWqjqC2GCknj5U3OUHOwY5ztfPFLG4CnH4/s1600/Humane+Society+%26+LA+025.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5534636484920418258" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx4I6EFQc4uTlMcV-jCawS07P9cCLTNNqwKYXv6DB7NoXxpt7s5vG98Hbtu_hVrTYM-CajQhfE1s9cL9eLwDhnHkOhYt_w-RRS563CkmlNytWqjqC2GCknj5U3OUHOwY5ztfPFLG4CnH4/s400/Humane+Society+%26+LA+025.JPG" style="cursor: pointer; display: block; height: 398px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
1.<br />
Dansk PEN gør et fremragende stykke arbejde for forfattere i Zimbabwe.<br />
<br />
Som enhver kan regne ud, har ytringsfriheden det ikke godt i Mugabes land. I teorien <span style="font-style: italic;">er</span> der ytringsfrihed, men forfattere og journalister forventes at "censurere sig selv" - noget, der sikkert er langt mere behageligt end at blive "hjulpet" til det af Mugabes stats-psykopater.<br />
<br />
I de sidste tre-fire år har jeg været PENs kontakt-person for Christopher Mlalazi, en zimbabwansk forfatter, som fik problemer i hjemlandet, da et satirisk skuespil, han skrev med Raisedon Baya, blev taget af plakaten efter et døgn. Det hed <span style="font-style: italic;">Crocodile of Zambezi</span> og lavede grin med en gammel impotent diktator. Christopher Mlalzi undgik med nød og næppe at blive pågrebet, men måtte gå under jorden. Knap så heldig var to andre i forestillingen, som blev fængslet og gennembanket. En af dem har stadig problemer med politiet i dag og bliver uafbrudt chikaneret.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS1gs7W6Mtd_uahhQnhsqdN7Vq-mITtT0UczKULWi4gHjPsO07XZ93wJaUguzlzPvLSkkInW0gSvOlKDorr2lfzWySw3sf7EJYqMoqDI5z9hFuc3AkoyWv4cGG8KeZndW5yBid0y2oFLo/s1600/Venice+Beach+001.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5534651349654871890" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS1gs7W6Mtd_uahhQnhsqdN7Vq-mITtT0UczKULWi4gHjPsO07XZ93wJaUguzlzPvLSkkInW0gSvOlKDorr2lfzWySw3sf7EJYqMoqDI5z9hFuc3AkoyWv4cGG8KeZndW5yBid0y2oFLo/s400/Venice+Beach+001.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 300px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
2.<br />
For en uge siden mødte jeg endelig PENS æresmedlem og min forfatter-kollega i Venice Beach i Californien - et vidunderligt sted fuld af hippier, hjemløse og <span style="font-style: italic;">weirdos</span>, der får Christiania til at minde om en soveby på Møn.<br />
<br />
Det var pragtfuldt at møde dette modige menneske, som var i Los Angeles, fordi han har fået et tysk fellowship til en writer's residence i Pacific Palisades. <br />
<br />
Chris havde medbragt sine tre bøger, som han gav til PEN og mig. Jeg skammede mig lidt over, jeg havde glemt at medbringe min egen <span style="font-style: italic;">The Tsar's Dwarf </span>, men jeg var så heldig, at de havde et eksemplar af den i Venice Beachs eneste boghandel, så jeg kunne forære den til Chris.<br />
<br />
Over frokosten diskuterede vi situationen for forfattere i Zimbabwe - en situation, der bliver værre og værre, fordi Mugabe får hjælp fra Kina til at undertrykke sit folk. Men heldigvis har Zimbabwe ikke midlerne til at forfølge alle skrivende mennesker - det er måske det eneste gode ved deres fattigdom.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho3J6U7K8r7Hfqql0dieVRc0F-xy_q7xU9oKTeWtXnHJInN9KBdY-XyHwvW-kfArplmgyLTHUCCZfW69PcFJOJ0ipUTDRNevn_EueTTrGK3-b_UwiPOKd5yLvek2pOd6r3uEIKIAUwXmE/s1600/Many+Rivers+Mlalazi.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5534643453676054786" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho3J6U7K8r7Hfqql0dieVRc0F-xy_q7xU9oKTeWtXnHJInN9KBdY-XyHwvW-kfArplmgyLTHUCCZfW69PcFJOJ0ipUTDRNevn_EueTTrGK3-b_UwiPOKd5yLvek2pOd6r3uEIKIAUwXmE/s400/Many+Rivers+Mlalazi.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 300px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 300px;" /></a><br />
<br />
3.<br />
Hvis der er nogen, som vil læse skønlitteratur fra Zimbabwe, kan jeg anbefale Mlalazis <a href="http://www.amazon.com/Dancing-Life-Township-Christopher-Mlalazi/dp/0797435905"><span style="font-style: italic;">Dancing with Life</span></a>, som kan fås på Amazon.com<br />
<br />
Petina Gappah, en anden fin forfatter fra Zimbabwe - som jeg lærte at kende gennem min amerikanske blog, <span style="font-style: italic;">Danish Accent</span> - hitter i øjeblikket verden over med en fin novellesamling, <span style="font-style: italic;">An Elegy for Easterly</span>. Den er udkommet i et utal af lande, men vistnok ikke på dansk.<br />
<br />
Interesserede kan blive venner med mange Zimbabwandke forfattere på <span style="font-style: italic;">Facebook</span> - et sted, der muligvis er endnu særere end Venice Beach...<br />
Støt <a href="http://www.pen.dk/">Dansk PEN</a> og ytringsfriheden i Zimbabwe.<br />
<br />
<br />
******Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-4024205855603994242010-08-22T16:51:00.000-07:002013-09-11T01:34:39.462-07:00Peter H. Fogtdal for Begyndere (Set fra Aarhus universitet)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7QnVDsLkWBEHNRH-FAQA3PkVJfHUS-_Dx8rF010KE2qL3THP4-LMZEqmrQhdYcZ6AwtezbW69LrC_YrfXhEZjcpQ49kXtkEhQI6TvicWFxfKulW1lrIfbGkHsjhBuGejQl9uZZ0eFNo4/s1600/Kopi+2+Bogcovers+Twitter.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5508401920988736530" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7QnVDsLkWBEHNRH-FAQA3PkVJfHUS-_Dx8rF010KE2qL3THP4-LMZEqmrQhdYcZ6AwtezbW69LrC_YrfXhEZjcpQ49kXtkEhQI6TvicWFxfKulW1lrIfbGkHsjhBuGejQl9uZZ0eFNo4/s400/Kopi+2+Bogcovers+Twitter.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 282px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
1.<br />
Det er altid dejligt at opdage, man ikke er glemt i sit hjemland. <br />
<br />
Fornyligt fik jeg 100.000 i arbejdslegat til at skrive på en ny dansk roman, som har udviklet sig i en helt anden retning end jeg troede. Og nu er der en venlig akademiker, som har skrevet en kort lille introduktion om mit forfatterskab på det mest prestigefyldte sted for enhver litterat, Facebook. <br />
<br />
Han hedder <span style="font-weight: bold;">Gisli Magnusson</span> og er fra Aarhus universitet. Og han er noget så usædvanligt som en akademiker, der interesserer sig for mystik og spiritualitet, hvilket gør, at han forstår visse af mine bøger langt bedre end jeg gør.<br />
<br />
I Danmark bliver det spirituelle univers jo ikke taget alvorligt, så lad mig med det samme slå fast, at Gisli Magnusson ikke kan gøre for det: Han er halvt islænding! Og som enhver ved, er de mennesker besatte af en vølv!<br />
<br />
Men Gisli Magnusson har en fin karriere alligevel. Han har nemlig skrevet sin doktorafhandling om den tyske digter og mystiker Rainer Maria Rilke - en mand, jeg aldrig har læst, hvilket jeg snart har tænkt mig at gøre noget ved.<br />
<br />
Her er Gislis lille introduktion til fire af mine bøger, som jeg har fået lov at bringe her på min blog:<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQwkPlssGsrh9URGOh_wHjknqI-OUlNAcEUe9qgyxyydBdyV_PUJUg7_M4b9oPsCeOl-ym7R7iQwEBfh2F9cEneEOynXqdcEAbarH8AgHRPDdO_Zbj5LztdXWeay5giFpIdjnKWI3QlIg/s1600/Gisli+M.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5508392925485595490" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQwkPlssGsrh9URGOh_wHjknqI-OUlNAcEUe9qgyxyydBdyV_PUJUg7_M4b9oPsCeOl-ym7R7iQwEBfh2F9cEneEOynXqdcEAbarH8AgHRPDdO_Zbj5LztdXWeay5giFpIdjnKWI3QlIg/s400/Gisli+M.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 210px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 189px;" /></a><br />
"<span style="font-weight: bold;">Da jeg var til konference i Seattle, mødte jeg en dansk forfatter</span>, som jeg kun kendte af navn: Peter H. Fogtdal. Det var fornøjeligt og interessant at lære ham at kende, så jeg kastede mig straks ud i hans produktion. Jeg har nu læst "Lystrejsen", "Flødeskumsfronten", "Zarens dværg" og "Skorpionens hale".<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxv5C2C5hdkWwVz7DimcXrDMFEEQhbXns4RLLROSCL6onlDlvG39x-X_xmjU2E5fxljwh7CHmx83QNy5RgdT1e9iebNTuKah-ZQLwqiYFc9dFvBeqQkK-a39430nfGlqWfulM0txSu6G4/s1600/Fl%C3%B8deskum+org.+cover.bmp" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5508389733803248514" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxv5C2C5hdkWwVz7DimcXrDMFEEQhbXns4RLLROSCL6onlDlvG39x-X_xmjU2E5fxljwh7CHmx83QNy5RgdT1e9iebNTuKah-ZQLwqiYFc9dFvBeqQkK-a39430nfGlqWfulM0txSu6G4/s400/Fl%C3%B8deskum+org.+cover.bmp" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 252px;" /></a><br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Flødeskumsfronten (2001)</span><br />
giver et eminent godt billede af den virkelighed, der gemmer sig bag de sort-hvide stereotyper om 2. Verdenskrig. Danmark blev dengang af tyskerne kaldt 'flødeskumsfronten'. Der rejses væsentlige spørgsmål: Hvad er det at blive forført af en (grum) tidsånd? Hvordan er det at være en kunstnernatur, der hvirvles ind i en brutal krigsmaskine og -virkelighed? Det er jo en næsten ukendt hybrid i nazi-film: nazisten, der ikke er antisemit! <br />
<br />
Læseren får beskrevet et uventet og smukt, men ikke uproblematisk møde, der finder sted på den jyske hede mellem en jøde fra Palæstina (en karakter, der bygger på Fogtdals morfar) og en naziofficer, Andreas Spiess. Bogen er oversat til fransk og portugisisk og blev tildelt Prix Littéraire des Ambassadeurs de la Francophonie i 2005 (den frankofone litteraturpris).<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTJdrvxXNphMRGSrl8DuFpteCPOP_m6Zxd3maha4_Ex83mFhSI_s-cs1QFjTLCXF38upwH5iy0gFn35UH6JPit7zMcatlGW-EAjLQccOuf6HkuNJdF18U6GQ2h92yi93k20yHzpVqfJbc/s1600/Lystrejsen+cover.bmp" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5508389738785451314" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTJdrvxXNphMRGSrl8DuFpteCPOP_m6Zxd3maha4_Ex83mFhSI_s-cs1QFjTLCXF38upwH5iy0gFn35UH6JPit7zMcatlGW-EAjLQccOuf6HkuNJdF18U6GQ2h92yi93k20yHzpVqfJbc/s400/Lystrejsen+cover.bmp" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 283px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 180px;" /></a><br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Lystrejsen (2002)</span><br />
<br />
Her beskrives et ukendt kapitel fra Frederik den 4.s liv: Hans lystrejse til Italien i 1708. Ligesom i Thomas Manns "Königliche Hoheit" får læseren et indblik i monarkens konflikt mellem ydre repræsentation og indre længsler, mellem ydre og indre identitet. Man fornemmer en stor psykologisk forståelse for Frederik den 4., og Fogtdal besidder en sjælden evne til at gøre det historiske levende.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxVKJOzHxkNtynXP7kMpLu1k9rAkzVGbA55A7D7RVkbmFySAt7uNZ-PwRTCs0_Y0eQBtB1WkRzIJksHXU-lBqEAqeHbeBUuiXOuehT31YzAQynXGYsbXrq-k1VJ_Q1ccJV8Z9vwYG8L20/s1600/Zaren+pocket.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5508392932525946338" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxVKJOzHxkNtynXP7kMpLu1k9rAkzVGbA55A7D7RVkbmFySAt7uNZ-PwRTCs0_Y0eQBtB1WkRzIJksHXU-lBqEAqeHbeBUuiXOuehT31YzAQynXGYsbXrq-k1VJ_Q1ccJV8Z9vwYG8L20/s400/Zaren+pocket.png" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 311px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Zarens dværg</span> (2006) <br />
<br />
er Fogtdals hidtil største succes. Den er kommet i adskillige oplag og er oversat til engelsk, fransk og portugisisk. Bogen har den kyniske dværg Sørine Bentsdatter som hovedperson. Eftersom den danske konge, Frederik den 4., i 1716 forærer hende til den russiske zar, Peter den Store, får man både indblik i datidens 'Kiøbenhavn' og Moskva. <br />
<br />
Man skal ikke forvente en tør historisk roman! Fogtdal har ikke skrevet en lærd historisk afhandling forklædt som roman. Slet ikke! Romanen emmer af sanselighed og oplevet virkelighed på en måde som gør autenticitetsspørgsmålet irrelevant. Hertil kommer, at romanen rummer en eksistentiel og spirituel dimension, hvor lys og mørke balancerer på virtuos vis.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtj8ED3qvjpsKVOd9yhKoEZ4RcbQm4ysBBxQyJHZDC79SOJEB05HY0xZCrgzSpKLYE10AgrfhkRnmaBzeCAFdwnNje-3Ixr37ztBH2F61BIjcS9SRLPOprVbHBbvktJeve-YAjGEzH9X0/s1600/Skorpion+cover+fra+nettet.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5508389742651989234" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtj8ED3qvjpsKVOd9yhKoEZ4RcbQm4ysBBxQyJHZDC79SOJEB05HY0xZCrgzSpKLYE10AgrfhkRnmaBzeCAFdwnNje-3Ixr37ztBH2F61BIjcS9SRLPOprVbHBbvktJeve-YAjGEzH9X0/s400/Skorpion+cover+fra+nettet.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 200px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 129px;" /></a><br />
<span style="font-weight: bold;">Skorpionens hale (2008)</span><br />
<br />
Denne samling eventyr i orientalsk stil viser Fogtdals genremæssige mod. Når nu han har haft succes som historisk forfatter, hvorfor så ikke fortsætte i den gænge? Humoren, som bestemt også er til stede i Fogtdals andre romaner, er nu det centrale element. <br />
<br />
Der er her tale om 12 fortællinger, der bindes sammen af en rammefortælling: Sultanen besøger sine tolv galninge i sin dårekiste og fungerer som en slags åndelig vejleder for dem. De tolv galninge korresponderer med astrologiens tolv stjernetegn, og det beriger læseoplevelsen at kende til den astrologiske baggrund. (1. galning = Vædderen, 2. galning = Tyren, etc.) <br />
<br />
I halvfemserne udgav Fogtdal en humoristisk astrologibog "Kan man træde på en vandmand?", og den kan man jo konsultere, hvis man vil have de tolv arketyper frisket op. Hver af galningene er fanget i en typebetinget patologi, og med sultanens (og humorens) hjælp lærer de at frisætte det spirituelle potentiale i hver af patologierne. <br />
<br />
Der gemmer sig altså - for den opmærksomme læser - en eksistentiel alvor bag de humoristiske og orientaliserende fortællinger i stil med 1001 nats eventyr. Bogen fås i øvrigt også som lydbog oplæst af forfatteren selv, hvilket han gør med varme og engagement.<br />
<br />
Fogtdal skriver i øvrigt også en engelsk blog, <span style="font-weight: bold;"><a href="http://fogtdal.blogspot.com/">Danish Accent</a></span><br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Gisli Magnusson</span>****Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-43551143725788421962010-06-03T23:06:00.000-07:002013-09-11T01:38:36.688-07:00Indfødsretsprøven: Hvis bare jeg havde været en lille smule mere leverpostej ...<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-M_rlhtioQ1ImFD-Zr66sU8pt38z4VYWqzByZrxTOEaxuNLTcwc8UP_V9LQYkW44w0AKpcmwdk03a8pUC9TvqR3Z-F8LmCB9gVMTGiUrMoP0fsWJIj3n6nFwqdOeI8yJAS6MXt9fpeac/s1600/1969+Marrakech+3.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5478805310217120210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-M_rlhtioQ1ImFD-Zr66sU8pt38z4VYWqzByZrxTOEaxuNLTcwc8UP_V9LQYkW44w0AKpcmwdk03a8pUC9TvqR3Z-F8LmCB9gVMTGiUrMoP0fsWJIj3n6nFwqdOeI8yJAS6MXt9fpeac/s400/1969+Marrakech+3.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 260px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
Jeg har lige taget indfødsretsprøven - den som ansøgere om dansk statsborgerskab får udstukket inden de lukkes ind i Edens Have (også kendt som Bloustrød).<br />
<br />
Man skal få 32, ellers smides man ud. Jeg fik heldigvis 36 rigtige ud af 40 og er derfor en rigtig dansker. Jeg ved nemlig hvornår dannebrog faldt ned fra himlen, og hvem der samlede det op igen. Det gjorde vores alle sammens Pia.<br />
<br />
Men hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg skuffet over, at jeg ikke svarede rigtigt på alt. Men det skyldes nok en genetisk fejl, som jeg ikke burde være spor spor stolt af, hvis jeg lytter til højrefløjen: Min morfar var nemlig født i Palæstina, som dengang var under tyrkisk herredømme. Og han var tilmed jøde, så det kan næsten ikke være mere uheldigt.<br />
<br />
Min søde morfar sneg sig ind i Danmark i 1906. Han var omkring seks år, men det skal ikke undskylde ham. Det var fejt og nedrigt gjort. Til gengæld blev han tvangskonverteret til kristendommen og udskibet til Kibæk. Det skulle vel være straf nok for en hvilken som helst udlænding.<br />
<br />
Så jeg undskylder for mine fire fejl i prøven. Heldigvis får de ingen konsekvenser for mig som dansker. Jeg må stadig have lov til at rejse ind og ud af landet så meget jeg vil, bare jeg ikke holder med Algeriet til fodbold-VM.<br />
<br />
Nu er der sikkert nogle af mine læsere, som er nysgerrige efter at vide, hvilke fire spørgsmål, jeg svarede forkert på. Jeg skammer mig lidt over at afsløre dem her (f. eks. var jeg ikke klar over, at Adam Oehlenschläger skrev <span style="font-style: italic;">Der er et yndigt land</span>; jeg troede, det var Dennis Rommedahl), men jeg bider skammen i mig, for jeg gør det jo i en større sags tjeneste - og for at vise hvor galt det kan gå, når man er så dum at nedstamme fra en nomade fra Safed.<br />
<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_sC1SjPtmhZS8gIXux1qwu1I4Yh-cNG_y0py1bo9aKHkcZl3zXeKts4_EuyxDvO57gUXc32qxcy6EQrVeIe1m-Su9guWTU-nGbh-djWPOghp-xxM67mK_070TY0P-wyrF-DDMVXxqVPE/s1600/1906+Morfar+d%C3%A5b.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5478805315088024658" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_sC1SjPtmhZS8gIXux1qwu1I4Yh-cNG_y0py1bo9aKHkcZl3zXeKts4_EuyxDvO57gUXc32qxcy6EQrVeIe1m-Su9guWTU-nGbh-djWPOghp-xxM67mK_070TY0P-wyrF-DDMVXxqVPE/s400/1906+Morfar+d%C3%A5b.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 254px;" /></a> <br />
<span style="font-style: italic;">Min morfar David Huda fra Palæstina ved sin tvangsdåb i Kibæk i 1907, hvor han blev en rigtig dansker. Han fik også klippet krøllerne af, inden den jyske Helligånd forbarmede sig over ham. <br /><br />Jeg skrev en roman om min morfars liv, som udkom i 1998, DRØMMEREN FRA PALÆSTINA (Lindhardt & Ringhof) Han var en dejlig mand, som endte med at undervise i dansk. Ja, så galt kan det gå, når havelågen står på vid gabi dette land... </span><br />
<br />
<br />
*****Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-82357037195937344772010-05-26T16:10:00.000-07:002017-03-24T11:17:48.275-07:0037 spørgsmål fra Marcel Proust (med malerier af Susanne Aamund til at løfte stemningen)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIDNM71fdMsLB5Rps8SY2_hx0k2nXE63fxRWvqlshDKLDPdLpRyp8kVgieKIRP4MMaAWZhjhbI6BpLBPip0Q1yLHeR06IUBC81THrdR0NBXxoL6VN_kQaag2S0sa-YEpm-fDJgTk_jVY8/s1600/Susanne+Aamund+gr%C3%A5.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475764813045300882" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIDNM71fdMsLB5Rps8SY2_hx0k2nXE63fxRWvqlshDKLDPdLpRyp8kVgieKIRP4MMaAWZhjhbI6BpLBPip0Q1yLHeR06IUBC81THrdR0NBXxoL6VN_kQaag2S0sa-YEpm-fDJgTk_jVY8/s400/Susanne+Aamund+gr%C3%A5.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 399px;" /></a><br />
<br />
Jeg husker det, som var det i forgårs.<br />
<br />
En af mine romaner havde fået meget kritikerros. Den hed Jupiters time og udkom på PeoplesPress. Jeg var selvfølgelig særdeles glad og fik en del interviews efter den var udkommet.<br />
<br />
Et af dem var hos Hanne Risgaard på P1. På et tidspunkt bad den venlige journalist mig om at svare på Marcel Prousts 37 spørgsmål - dem, der afslører <span style="font-style: italic;">alt</span> om et menneske. Hvis jeg da må bruge ordet menneske om mig selv.<br />
<br />
Interviewet stammer fra 2004 og kan derfor anses som historisk, i hvert fald hvis man er ondskabsfuld anlagt. Jeg har opdateret mine svar en smule, men 90% af dem er, som de var dengang. Og så synes jeg, det var synd at illustrere bloggen med fotos af mig selv, så jeg har valgt nogle af Susanne Aamunds suveræne billeder. Nede under kan du se hvorfor:<br />
<br />
<br />
<span style="font-size: 180%;"><span style="color: #cc0000;">37 SPØRGSMÅL FRA MARCEL PROUST:</span></span><br />
<br />
<b>Hvad er det værste, du kan forestille dig? </b> En mandag i tandlægestolen.<br />
<br />
<b>Hvor ville du helst tilbringe dit liv? </b> På en italiensk fortovscafe med en roman i hovedet og en kat på skødet.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlfmVhn_k70YyB17cmKeszyawaCHQwtbRJk6vlp9fBlTc7QgITr9v20HNjk0ga4Dhi7sJ2y6TrrWsFpENcWmkoXLYbTuMdmZ-hDY0KHSRjNoaWvESADVrzXQ1wZ9k1CEDPjrY83mP8Zf0/s1600/Susanne+Aamund+kat.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475763384948613346" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlfmVhn_k70YyB17cmKeszyawaCHQwtbRJk6vlp9fBlTc7QgITr9v20HNjk0ga4Dhi7sJ2y6TrrWsFpENcWmkoXLYbTuMdmZ-hDY0KHSRjNoaWvESADVrzXQ1wZ9k1CEDPjrY83mP8Zf0/s400/Susanne+Aamund+kat.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 397px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
<b>Hvad er for dig den ideale tilværelse?</b> Et liv som luksusnomade omgivet af kærlighed, smuk natur og en fodboldlandskamp på tv, hvor Danmark <i>vinder</i>.<br />
<br />
<b>Hvilke fejl er du mest overbærende overfor?</b> Varme kvinders.<br />
<br />
<b>Hvilke romanhelte foretrækker du? </b> De tre-dimensionelle.<br />
<br />
<b>Hvilken historisk person sætter du højest? </b> Frans af Assisi.<br />
<br />
<b>Dine yndlingsheltinder fra det virkelige liv? </b> Etta Cameron, min mor og alle de sygeplejersker, som fortsætter med at smile på trods af nedskæringer og overlæger, der ved det hele.<br />
<br />
<b>Dine heltinder i litteraturen? </b> Nora Malkeko og Sørine Bendtsdatter<br />
<br />
<b>Din yndlingsmalere? </b> Canaletto, Chagall, Susanne Aamund<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigj36Xi9Ppws_AYTl2f11Fk1-BkZjW1l26P247JkJxlAjwVfARVnsIkZ3gNH19lPyV3kyqFwuwd8gVnaVR-ZddMOJQadm_CJvvzbjX_FOIMunQqq-j58Mtnyg5JXM8UXPVqJO3ttyrtX8/s1600/Susanne+AAmund+smerteknude.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475768219227872738" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigj36Xi9Ppws_AYTl2f11Fk1-BkZjW1l26P247JkJxlAjwVfARVnsIkZ3gNH19lPyV3kyqFwuwd8gVnaVR-ZddMOJQadm_CJvvzbjX_FOIMunQqq-j58Mtnyg5JXM8UXPVqJO3ttyrtX8/s400/Susanne+AAmund+smerteknude.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 399px;" /></a><br />
<br />
<b>Din yndlingskomponist? </b> Lennon-McCartney<br />
<br />
<b>Hvilke egenskaber foretrækker du hos en mand?</b> Et godt hjerte; en høj, men lejlighedsvis blakket moral; humor.<br />
<br />
<b>Hvilke egenskaber foretrækker du hos en kvinde?</b> Et godt hjerte, en høj, men lejlighedsvis blakket moral; humor.<br />
<br />
<b>Hvilken dyd foretrækker du? </b> Evnen til at elske og tilgive.<br />
<br />
<b>Hvad kan du bedst lide at foretage dig? </b> At cykle et sted, jeg ikke har været før.<br />
<br />
<b>Hvem ville du gerne have været? </b> En brødflov italiensk sanger i et rockorkester med et hav af groupier fra Napoli.<br />
<br />
<b>Det dominerende træk i din karakter? </b>Humor, ærlighed, navlepilleri.<br />
<br />
<b>Hvad sætter du mest pris på hos dine venner? </b> Deres kreditkort. Og deres dårlige vittigheder.<br />
<br />
<b>Din største fejl? </b> Egocentri, upraktiskhed, utålmodighed.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDbvEHPgIxLJFYjXRbUBu0vk55SrRJRViwdwrTUN_NGRTUSH9Z4xebil7i0eIEx_sYdXl7UKfbVu7gzt6dqjvl-MYB7NRlNKPAncke_qdh4G_fm2Uwz_S1EqKGk34hcpLSRRQZa4gWNxQ/s1600/Susanne+Aamund+myte,+magi.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475764807726994450" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDbvEHPgIxLJFYjXRbUBu0vk55SrRJRViwdwrTUN_NGRTUSH9Z4xebil7i0eIEx_sYdXl7UKfbVu7gzt6dqjvl-MYB7NRlNKPAncke_qdh4G_fm2Uwz_S1EqKGk34hcpLSRRQZa4gWNxQ/s400/Susanne+Aamund+myte,+magi.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 399px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
<b>Din drøm om lykken?</b> At acceptere livet som det er uden at dømme nogen.<br />
<br />
<b>Hvad ville være den største ulykke for dig?</b> At dø uden at have lyttet til <i>Hey Jude.</i> <br />
<br />
<b>Hvad ville du gerne være? </b> I balance 24 timer i døgnet.<br />
<br />
<b>Hvilken farve holder du mest af?</b> Den varme gule, som næsten, men også kun næsten er orange. Man finder den mest i Indien.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghN_FE_fyofaNFz5dUInqTMMroY-KOEBegyNd0MdYNUOgUXAOHpR487mIvvc8flwykE8iqX3mdUNQhVt1NQbHqXgQIic_xt6CHCDh7uTsVZFl-lAB4K46Qqzidc04Qtisv3Gev-X7dagI/s1600/Susanne+pragtfuld.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475763380872085154" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghN_FE_fyofaNFz5dUInqTMMroY-KOEBegyNd0MdYNUOgUXAOHpR487mIvvc8flwykE8iqX3mdUNQhVt1NQbHqXgQIic_xt6CHCDh7uTsVZFl-lAB4K46Qqzidc04Qtisv3Gev-X7dagI/s400/Susanne+pragtfuld.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 397px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
<b>Hvilken blomst?</b> Tulipan.<br />
<br />
<b>Hvilken fugl? </b> Papegøjer, der holder deres kæft.<br />
<br />
<b>Dine yndlingsforfattere? </b>Haruki Murakami, John Fowles, Erik Fosnes Hansen, Arundhati Roy, Olga Tokarczuk.<br />
<br />
<b>Din yndlingslyriker?</b> Rumi<br />
<br />
<b>Dine heltinder i historien? </b> Dronning Kristina af Sverige.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIwGkK_-BcIXy7gBabe8ZMEpqTxIPh42rm_FvaBREG7q8KBafSv06_72BCmTFGA4sJUAiuI8T_WQ1IkgVpCLzMxgPSscQabeMDMApaZd_v2MvC9Wo910sGtkT4M_mG0g7-VPCCu92cyXg/s1600/Susanne+Aamund+Fiat.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475768227569248242" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIwGkK_-BcIXy7gBabe8ZMEpqTxIPh42rm_FvaBREG7q8KBafSv06_72BCmTFGA4sJUAiuI8T_WQ1IkgVpCLzMxgPSscQabeMDMApaZd_v2MvC9Wo910sGtkT4M_mG0g7-VPCCu92cyXg/s400/Susanne+Aamund+Fiat.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 371px;" /></a><br />
<br />
<b>Dine yndlingsnavne? </b> Kvindenavne, der ender med a.<br />
<br />
<b>Hvad afskyr du mest af alt? </b> At pumpe min cykel.<br />
<br />
<b>Hvilke historiske personer foragter du mest? </b> Reinhard Heydrich & Dick Cheney. <br />
<br />
<b>Hvilken militær bedrift beundrer du mest? </b> Da Frans af Assisi og Saladin besluttede at stoppe krigen mellem korstogsfarerne og muslimerne for at tale med hinanden om deres tro.<br />
<br />
<b>Hvilken reform beundrer du mest? </b> Alle reformer, der fremelsker religiøs tolerance.<br />
<br />
<b>Hvilket talent ville du gerne have? </b> At tage tingene med større lethed.<br />
<br />
<b>Hvordan ville du helst dø? </b> Ved en bjergsø i armene på den kvinde, jeg elsker.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCuxX2ZB_TuqudYaUTyTS8euv7Z1hNAKynjFtlxjtSBOf8XDvcfEoLr3e0tKhbRpdmDMKoE8UbgfZ5P6DyihAu5XcOKUhbOZ-i_5psvLVGeMIWj9VKRbv3XcK3JlqoIJnC3NkzBZZnHrk/s1600/Susanne+Aamund+par.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475763369002431762" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCuxX2ZB_TuqudYaUTyTS8euv7Z1hNAKynjFtlxjtSBOf8XDvcfEoLr3e0tKhbRpdmDMKoE8UbgfZ5P6DyihAu5XcOKUhbOZ-i_5psvLVGeMIWj9VKRbv3XcK3JlqoIJnC3NkzBZZnHrk/s400/Susanne+Aamund+par.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 369px;" /></a><br />
<br />
<b>Din sindstilstand lige nu? </b> Jeg har sjældent været gladere.<br />
<br />
<b>Har du et motto? </b> Hvad nytter det at have set Lyset, hvis du ikke kan betale din elregning?<br />
<br />
****************<br />
<br />
<span style="font-style: italic;">Du kan læse og se mere om Susanne Aamund</span> <a href="http://www.susanne-aamund.dk/">her.</a> <br />
<br />
<span style="font-style: italic;">Hvis nogen af mine læsere genkender hendes touch, så var det fru Aamund, der lavede forsiden på min seneste roman, Skorpionens hale - her i lybogudgaven fra Gyldendal. Jeg indtalte den i øvrigt selv. Det skulle nok afskrække de fleste ...<br /><br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfN1M32vYCQTTVVSyf5KVUZvwmDgS-7UyV8J8r437aAb4caFrtp2SK3eOhCsaKCEUlCp1ospDRIbtDkhkiej1bfd477sBHa3AuaCfo3omGt4vdsevm02fA-K8CoK_JiwgZDrD3De561H4/s1600/Skorpion+lydbog+cover.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5475779339198890114" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfN1M32vYCQTTVVSyf5KVUZvwmDgS-7UyV8J8r437aAb4caFrtp2SK3eOhCsaKCEUlCp1ospDRIbtDkhkiej1bfd477sBHa3AuaCfo3omGt4vdsevm02fA-K8CoK_JiwgZDrD3De561H4/s400/Skorpion+lydbog+cover.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 360px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 263px;" /></a><br /><br /><span style="font-style: italic;">Du kan bl.a. købe den hos den største danske lydbogsboghandel på nettet</span> <a href="http://www.lydbog.dk/">Lydbog.dk</a> og mange andre steder. <br /><br />For dem, der er gammeldags anlagt kan den også fås i bogform. Ja, tro det eller la' være, bøger findes stadig. I de mange gode boghandlere, som sælger andet end clips og fotolommer.<br /><br />Gud bevare litteraturen! </span><br />
<br />
<br />
***Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-34857318350644627182010-04-30T10:47:00.000-07:002017-06-12T13:35:05.513-07:00Når man scanner sit forfatterliv (i håbet om at falde over en skandale)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-EFz0FZzrATgumsR-R4dT57QGwbR7dC1YJUvaUHcV7qdK_3nDUkOhMbDdXKDKWNqgG05_kjg0X4nWJ7d43v0rCHAeo2nGjJbj6nuG-tSyYNqlC-5pfRI7tbvOk71tbtDOt1cQ823k4ik/s1600/1984+Ikke+Lutter+Lagkage.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5465992459916135474" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-EFz0FZzrATgumsR-R4dT57QGwbR7dC1YJUvaUHcV7qdK_3nDUkOhMbDdXKDKWNqgG05_kjg0X4nWJ7d43v0rCHAeo2nGjJbj6nuG-tSyYNqlC-5pfRI7tbvOk71tbtDOt1cQ823k4ik/s400/1984+Ikke+Lutter+Lagkage.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 277px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
1.<br />
For nogle måneder siden fik jeg en scanner.<br />
<br />
Det var kærlighed ved første blik. Jeg brugte fire lange nætter på at scanne mit liv. 387 af de bedste fotos fra min ungdom blev udødeliggjort. Hver eneste bums, jeg havde i teenage årene blev digitaliseret. Jeg tudede over døde mødre og bedsteforældre, savnede gamle kærester og grinte højt af fjogede frisurer.<br />
<br />
Alt det private skal jeg ikke kede jer med her, men det var sjovt at scanne pressefotos og gamle forfatterinterviews fra Valdemar Atterdags tid. <br />
<br />
Det overstående foto er fra min debut som TV-dramatiker i 1984. Jeg var kun 27 og meget stolt over at få antaget en komedieserie på Danmarks eneste tv-kanal. Det gjorde det heller ikke dårligere, at mine replikker skulle siges af skuespillere som Ove Sprogøe, Jannie Faurschou, Thomas Eje, Anders Bircow, Annie Birgit Garde og Ebbe Langberg. TV-komedien hed <span style="font-weight: bold;">Ikke Lutter Lagkage</span> og levede fuldstændig op til sin titel. <br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLRZnRuQoF4OBQXiPGKcHx6RVh5d-OWKYEm0ptaQQ_ZLL4kxxQGyOsFpx8fZwvy03CK3bXyJ-mIoT0WPAIUzQ6O-NsVyoZc1bzX3LFMb7sAGAOWVWwql-g4YqqQ85v5yTCF1RfO3HhG4s/s1600/1971+konfirmation.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5466897399392128242" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLRZnRuQoF4OBQXiPGKcHx6RVh5d-OWKYEm0ptaQQ_ZLL4kxxQGyOsFpx8fZwvy03CK3bXyJ-mIoT0WPAIUzQ6O-NsVyoZc1bzX3LFMb7sAGAOWVWwql-g4YqqQ85v5yTCF1RfO3HhG4s/s400/1971+konfirmation.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 398px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
2.<br />
Men mit skriveliv startede lang tid før det.<br />
<br />
Da jeg var elleve, duplikerede jeg en historie, jeg havde skrevet, som hed <span style="font-style: italic;">Jeg - en hund </span>og forærede den til min sagesløse familie. Så var en forfatter født. Oven over kan du se et foto fra min konfirmation, hvor jeg syntes, det var min kristne pligt at smage på alle mine forældres flasker.<br />
<br />
PS. Hvis du ikke ved, hvad ordet <span style="font-style: italic;">duplikere</span> betyder, må du være under 78 år.<br />
<br />
<br />
3.<br />
Fra ca. 1985 til 1994 arbejdede jeg som free lancer på Danmarks Radio. Desværre betød det, at jeg måtte spise i Radiohusets kantine, hvilket kunne forkorte livet på enhver. Mine mest minderige oplevelser var to astrologi-udsendelser, som hed <span style="font-weight: bold;">Kan man træde på en vandmand? </span> Dem fik jeg 100 lytterbreve om; de fleste var dødstrusler.<br />
<br />
En anden oplevelse, jeg sent vil glemme, var dengang jeg faldt i søvn under en natradio. Det gjorde teknikeren også, men da det skete klokken halv fire om morgenen, var der sikkert kun sytten mennesker, som opdagede det. <br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgl2XAZ0KdulvX_YDyiEb5oJHcD_va1FCM69uReBOZ4M0hoDdG4HfH7kFAnszX0lEqJ__4ARCgI6KTsch4FJBlKtUo55p9ZPD9Rd9OoKJwfmlY60ZOKTQ2D4gznId_vcUCoMFSMSTeH0K4/s1600/1991+Satire+hold.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5465992451008832562" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgl2XAZ0KdulvX_YDyiEb5oJHcD_va1FCM69uReBOZ4M0hoDdG4HfH7kFAnszX0lEqJ__4ARCgI6KTsch4FJBlKtUo55p9ZPD9Rd9OoKJwfmlY60ZOKTQ2D4gznId_vcUCoMFSMSTeH0K4/s400/1991+Satire+hold.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 300px;" /></a><br />
<br />
4.<br />
Jeg var også med på et hold, der lavede radiosatire søndag morgen på P3 fra 1989 til 1992, <span style="font-weight: bold;">Satire ifølge Kær, Gad, Fogtdal & Rasmussen</span>. Vi blev især kendt for skarnsungen Brian igen-igen, som startede hver udsendelse med at ringe ind til børnetelefonen.<br />
<br />
Peter Kær, Henrik Gad, Jens Ole Rasmussen og jeg skrev og spillede det hele, men heldigvis havde vi Charlotte Sachs Bostrup til at lave vores kvindestemmer. Det var dengang, Charlotte var skuespiller. I dag er hun en succesrig filminstruktør, som får priser i New York og er fascineret af tibetansk buddhisme ligesom mig. Vi ses tit, og hun har endda besøgt mig to gange i Portland, Oregon, hvor jeg bor.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisPy_B2wImVfu3GPa0n53t5TblEW3b0vxjDp25OKXT2F_EWQykyYhkbIjoKZhYxpNX2o5M27v46kAs8DF9rWUdb71zAW-8X8sx-U16w_JrFkXRlZt9nCPs4drY6jKkxh1LYEhwLq-fhic/s1600/Bud+p%C3%A5+Panduro.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5466054977717517410" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisPy_B2wImVfu3GPa0n53t5TblEW3b0vxjDp25OKXT2F_EWQykyYhkbIjoKZhYxpNX2o5M27v46kAs8DF9rWUdb71zAW-8X8sx-U16w_JrFkXRlZt9nCPs4drY6jKkxh1LYEhwLq-fhic/s400/Bud+p%C3%A5+Panduro.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 349px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
5.<br />
Men mit hjerte lå aldrig 100% i tv-dramatikken, astrologien eller radiosatiren, kun i romanerne. Der var bare ingen, som ville udgive dem. <br />
<br />
I tolv år prøvede jeg at komme igennem nåleøjet, og jeg skulle nå at blive 34 år, før Borgen antog min debut <span style="font-weight: bold;">Letmælksprofeten,</span> som var en sjov satire på new age verden. Det var dog først min fjerde roman, <span style="font-weight: bold;">En danskers død,</span> der gav mig de anmeldelser, jeg drømte om. Politiken og flere andre aviser gik endda så vidt at kalde mig for en ny Panduro - det var jeg vist nok den tiende forfatter, som var udsat for.<br />
<br />
<br />
5.<br />
Jeg skal ikke kede jer med, hvad der er sket siden i Danmark, USA og Cyber space. Men som romanforfatter er det faktisk gået mig bedst, når jeg har holdt mig fra humoren (<span style="font-style: italic;">Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina, Lystrejsen og Zarens dværg</span> er mine mest læste, og især de to første kan ikke fremkalde mange latterudbrud hos den forsvarsløse læser) Men det gør ikke noget. Jeg kan alligevel ikke udstå, når folk prøver at sætte mig i bås!<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaMsJCqfGwxtSDTuRUAWTitG0S8IfOuF0Ey-aQSVIZ2WMh1TFTGkAxTbB36qF6wFJIIb_y0qB920bPiJQfILYO6xB-d1i7NBrP6FrPLMqF8QVcnPQ2bnHzdzziC3V9iT9MXRdZ7q5No5I/s1600/1956+Peter+tremmer.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5466904996181095026" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaMsJCqfGwxtSDTuRUAWTitG0S8IfOuF0Ey-aQSVIZ2WMh1TFTGkAxTbB36qF6wFJIIb_y0qB920bPiJQfILYO6xB-d1i7NBrP6FrPLMqF8QVcnPQ2bnHzdzziC3V9iT9MXRdZ7q5No5I/s400/1956+Peter+tremmer.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 295px;" /></a><br />
<br />
****Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-169356795414516492009-08-17T06:57:00.001-07:002017-07-07T13:54:15.900-07:00LYSTREJSEN - min kærlighed til italienske modalverber og koparrede konger<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNjK3aAg4g50q-h7t9K375AHxNjBGS3vhQRgZYbVQkz69AFpcnqvsQCwa1aPvMHTqTT3A7Y73Z-M0BJz8-1d4m6OXZSkVYcbUUPJXqXAF-d2b3s4BghEp1P0Rg1_7woHIo8-EzP3-EGiQ/s1600-h/Frederik_den_4.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5370795355604387394" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNjK3aAg4g50q-h7t9K375AHxNjBGS3vhQRgZYbVQkz69AFpcnqvsQCwa1aPvMHTqTT3A7Y73Z-M0BJz8-1d4m6OXZSkVYcbUUPJXqXAF-d2b3s4BghEp1P0Rg1_7woHIo8-EzP3-EGiQ/s400/Frederik_den_4.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 322px;" /></a><br />
Forleden var der en boghandler, som sendte mig en dejlig mail.<br />
<br />
Jeg kendte ham ikke, men han havde lige læst <span style="font-style: italic;">Lystrejsen</span> og skrev, at det var den bedste danske roman, han havde læst i årevis.<br />
<br />
Nu er jeg selvfølgelig ikke til fals for smiger. Og dog - hvilken krukke er ikke det? At være forfatter er jo et ensomt erhverv, så når ens læsere roser en, ender man altså med at tude ned i sin abrikos-te. <br />
<br />
I dag får jeg mere respons fra mine amerikanske læsere end mine danske, så derfor er det ekstra dejligt, når man møder sine landsmænd på Facebook - eller i Kgs. Have, hvor en cykeltaxi-chauffør stoppede mig i juni og sagde, han havde nydt <span style="font-style: italic;">Letmælksprofeten</span> - den udkom for atten år siden!<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKi324suIvDqyTI27siSa_jRD-usOJ7EnSNW9GkgZBLA9bQKfVDtKCpUpXLXIvQICsXV-deqvFHAH8NLJwLACCpe4GmwvkfeFVy6kmnHH7oCfpnxaozZJ7cwuXTr3cefJA8yLAjuGEFZk/s1600-h/Lystrejsen+cover.bmp" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5370626714983707554" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKi324suIvDqyTI27siSa_jRD-usOJ7EnSNW9GkgZBLA9bQKfVDtKCpUpXLXIvQICsXV-deqvFHAH8NLJwLACCpe4GmwvkfeFVy6kmnHH7oCfpnxaozZJ7cwuXTr3cefJA8yLAjuGEFZk/s400/Lystrejsen+cover.bmp" style="cursor: pointer; display: block; height: 283px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 180px;" /></a><br />
<br />
<span style="font-style: italic;">Lystrejsen</span> er fra 2002 og foregår i 1708. Frederik IV beslutter at tage på en rejse til Italien. Ingen i Europa forstår hvorfor. Er kongen blevet gal? Overvejer han gå over til katolicismen? Eller har han skjulte politiske motiver?<br />
<br />
Men sandheden er en anden. Frederik den Fjerde vil i al hemmelighed besøge sin ungdomskærlighed, Maria Maddalena Trenta fra Lucca. Der er kun ét problem: Da Frederik når til Toscana, finder han ud af, at Maria Maddalena er gået i kloster og at hun ikke har lyst til at se ham ...<br />
<br />
Alt dette er en rigtig, men ukendt episode fra danmarkshistorien. Da jeg læste om affæren, vidste jeg øjeblikkeligt, at jeg skulle skrive den. Jeg havde det ligesom Maria Maddalena og Frederik havde ventet på mig. For det første har jeg altid været vild med enevoldskongen. Og så har jeg selv boet i Lucca i Toscana, hvor Frederik IVs ungdomskærlighed var fra.<br />
<br />
Det er måske idiotisk, men jeg forstår Frederik IV bedre end historikerne! Han var ikke kun en dygtig bureaukrat, men også en sentimental drømmer. Alt det hviskede hans spøgelse til mig, da jeg skrev <span style="font-style: italic;">Lystrejsen</span>. Han er også sur over, han ikke er mere kendt. Og det er helt forståeligt. Han var en langt bedre konge end Christian IV.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiuki2i97JKd6oiUVxNp9885vuspkZv2QkepNOd6x56BhvYQG-zni94a2cgHY-xdEV2JG6yyL2MhUAEKbgWYqVQBeV8ghhyphenhyphena7pL1YAcwsVc-8EAW2ePIX-9fTE91LpxZ-pNCNm_AvARM4/s1600-h/Venezia+2006+055.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5370934968610004146" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiuki2i97JKd6oiUVxNp9885vuspkZv2QkepNOd6x56BhvYQG-zni94a2cgHY-xdEV2JG6yyL2MhUAEKbgWYqVQBeV8ghhyphenhyphena7pL1YAcwsVc-8EAW2ePIX-9fTE91LpxZ-pNCNm_AvARM4/s400/Venezia+2006+055.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 300px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><span style="font-size: 78%;">På research i Vicenza. Engang imellem er det ikke så tosset at være forfatter.</span><br />
<br />
Jeg tror, at de historier vi forfattere vælger at fortælle siger meget om om selv. Frederik den Fjerde afspejler min egen kærlighed til Italien, Venedig, Lucca og latinske skønheder - og så er jeg også selv romantisk og emotionel af natur.<br />
<br />
Lystrejsen var utroligt sjov at skrive, fordi den gav mig mulighed for at rejse rundt i Italien med et fedt legat i baglommen. At drikke cappuccinoer på statens regning må aldrig undervurderes. Og så er det altså sjovt at læse kilder fra 1708 på et støvet bibliotek i Vicenza og finde ud af, at ingen dansker før mig har haft dem i hånden! Eller stå i en bank midt i Rom og vide, at dette var soveværelset, hvor Frederik overnattede, da han var på dannelsesrejse i 1692-93. Det gør det lige godt noget sjovere at veksle sine euroer.<br />
<br />
Så jo, der er meget kærlighed i den bog, især til italienske modalverber og koparrede konger.<br />
<br />
Nogle få anmeldelser fra 2002 og 2003: "<span style="font-style: italic;">Det er mageløst beskrevet ... Fogtdal forstår at fremtrylle det ene atmosfærefyldte sceneri efter det andet, tilsyneladende ubesværet og - skønt med tidstypiske detaljer - af en ynde og lethed, så man lader sig rive med ... Det er en ublandet fornøjelse at læse bogen.</span>" Helle Hellmann, Politiken<br />
<br />
"<span style="font-style: italic;">Det er smuk og gådefuld læsning .. historisk romankunst, når den er bedst.</span>" Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad<br />
<br />
"<span style="font-style: italic;">Lystrejsen" er skrevet i et vidunderligt sprog, der på en gang bringer os tilbage i den fjerne fortid og taler til os med nutids ord.</span>" Hanne Reintoft, Bonniers bogklub/12 Bøger<br />
<br />
Læs den. Så gør du Italien, Frederik den Fjerde og mig glad!<br />
<br />
*************Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-84908760146343538562009-04-26T11:48:00.000-07:002017-07-07T13:45:01.040-07:00Uddrag fra Zarens dværg (Gyldendal pocket, 69.95 kr.)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7RcGCYss2ZtMCH6RzEXNIIHwK8zkbGGT6KIl-6_txUb1oVR0oiSAzXxp2fYL7_YHWDnCQ3G8BSDqenkDGfq9zE-Nb_jTNfOZmw5WwUBFoohYY9yxCbT_OWPl49xs5IyD9H08hzxgPnAU/s1600-h/Zarens+dv%C3%A6rg+cover.jpg"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5329077036282346626" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7RcGCYss2ZtMCH6RzEXNIIHwK8zkbGGT6KIl-6_txUb1oVR0oiSAzXxp2fYL7_YHWDnCQ3G8BSDqenkDGfq9zE-Nb_jTNfOZmw5WwUBFoohYY9yxCbT_OWPl49xs5IyD9H08hzxgPnAU/s400/Zarens+dv%C3%A6rg+cover.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 198px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 125px;" /></a><br />
<span style="font-style: italic;">Zarens dværg, min tragikomiske historiske roman, er lige blevet genudgivet i Danmark. Det er Gyldendal, der har købt rettighederne til at udsende den som pocket bog.</span><br />
<span style="font-style: italic;">Zarens dværg er også udkommet i USA, Canada, Frankrig, Portugal og nu i Ukraine. Her kan du læse starten: </span><br />
<br />
<br />
<br />
<strong>1.</strong><br />
Mit navn er Sørine Bentsdatter. Jeg blev født i 1684 i landsbyen Brønshøj. Min far var præst, min mor døde i barselssengen.<br />
<br />
Da jeg fyldte seks, besluttede min krop, at den ikke ville vokse mere.<br />
<br />
Jeg bryder mig ikke om betegnelsen dværg. <br />
<br />
Jeg bryder mig i det hele taget ikke om dværge.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<strong>2.</strong><br />
De fine herrer har bragt mig op på Kiøbenhavns slot. De har sat mig på et gulvtæppe, der virker, som om man går i tang. Nu betragter de mig på den joviale måde, de ynder; hovedet på skrå, trækninger omkring munden, men jeg glor tilbage. Jeg glor altid tilbage, for de er grimmere end mig; den eneste forskel er, at de ikke ved det. <br />
<br />
- Gør det lige igen, siger den fineste af mændene.<br />
<br />
Hans navn er Callenberg. Han er en selvtilfreds kavaler med røde kinder; benene er begravet i silke. Jeg har hænderne i siden og glor på hans hager, der dirrer af moro.<br />
<br />
Callenberg spreder benene og smiler. Jeg bevæger mig hen over det bløde gulv, dukker hovedet og går ind mellem hans ben. Det bliver til fire, fem gange, frem og tilbage som en behagesyg køter. Og nu klapper de alle sammen; nu kagler de fornøjet i deres parfumerede hønsegård. Jeg kunne sagtens have stødt hovedet mod Callenbergs ædlere dele, men det ville have været tåbeligt, og meget kan man sige om en kælling som mig, men tåbelig er jeg ikke.<br />
<br />
- Fornemt.<br />
<br />
Callenberg samler benene med et tilfreds grynt.<br />
<br />
Hoffolkene glor nedladende på mig endnu en gang – den måde, alle glor på mig; med en uskøn blanding af foragt og jovialitet. Men de kunne lige så godt have gloet ud ad vinduet. De kunne lige så godt lade blikket glide op og ned ad Blåtårn, for de ser mig ikke, disse menneskebørn. Hvordan kan de se mig, når de er blinde som stære?<br />
<br />
I det samme får jeg øje på min skikkelse i spejlet. Jeg er lille og indtørret, med dybe furer i panden. Mine øjne er små og grønne, læberne tynde og sardoniske. Min næse og ører er lidt for store, håret er langt og grånende. Åreknuderne danser op og ned ad mine hjulben, men der er intet latterligt ved mig; det skal de nok lære.<br />
<br />
Callenberg sætter sig i krydsstolen og knipser med fingrene. Et øjeblik efter får han bragt et glas nellikevin og en tallerken med flamsk chokolade. Hans hænder er fede og lyserøde, neglene er som blankpolerede muslingeskaller. Sådan er det med mennesket: Det er forfængeligt og afskyeligt, med vaner der tiltager i grusomhed, jo mere det æder. <br />
<br />
- Spørg dværgen, hvad den kan af kunster.<br />
<br />
Førstesekretæren vender sig mod mig. Da han taler, gør han det langsomt, som om han henvender sig til en dåre. Jeg vælger at ignorere ham. Jeg kender de fine. Jeg har mere erfaring med dem, end jeg vil indrømme. Jeg ved, hvordan de tænker, og hvordan de gebærder sig. De kan ikke narre mig med deres vulgariteter. <br />
<br />
- Kan den trylle eller læse i salt? spørger Callenberg. <br />
<br />
- Jeg kan både læse og skrive, siger jeg.<br />
<br />
Callenberg lægger hovedet tilbage og ler. Det er en latter, han ville bryde ud i, ligegyldigt hvad jeg sagde – for dværge er pudseløjerlige; dværge er underholdende på samme måde som papegøjer er underholdende. Vi er væsener, som kun har én funktion: at være til, så mennesket kan føle sig overlegen. <br />
<br />
Callenberg lader en hånd glide hen over hagerne.<br />
<br />
Han er overhofmarskal på slottet. Ikke hofmarskal, men overhofmarskal. Den slags går adelen op i. Hele deres eksistensberettigelse ligger i titler – jo længere titler, des mere eksistens. <br />
<br />
- Jeg kan både læse og skrive, gentager jeg irriteret. – Og jeg mestrer tysk, latin og en smule franzøsisk.<br />
<br />
- Og hvor har dværgen lært det? <br />
<br />
Jeg lader blikket vandre rundt i gemakket. Der hænger fornemme portrætter af Frederik den Fjerde. Der er ferskengule gardiner, som blafrer i brisen; der er forkromede spejle med vrangvillige engle. En tung duft af ungarske vande sidder i tapeterne – fornemt er det, hvis man har sans for det fornemme. <br />
<br />
- Den er måske også kyndig udi russisk?<br />
<br />
Overhofmarskallen betragter mig på sin nedladende måde. Så knipser han med fingrene, og en kammerherre åbner de udsmykkede døre. <br />
<br />
- Sig til dværgen, at den skal komme tilbage i morgen.<br />
<br />
Førstesekretæren nikker. Han har en veg hage og et frygtsomt blik – et af de blikke, der bedyrer, at han har levet et langt liv med sin herres vrede. <br />
<br />
Callenberg forsvinder ned ad en lang gang omgivet af venetianske spejle.<br />
<br />
Det sidste, jeg ser, er hans hænder på ryggen og de tynde ben under den svære krop. Derefter opsluges han af slottet - af kongernes genfærd, som ikke vil slippe fortiden. <br />
<br />
Nogle øjeblikke senere bliver jeg fulgt ned ad nogle smalle trapper beregnet for tjenestefolkene. Der er fugtigt og klamt; jeg er ved at glide på de høje trin. To døde flagermus ligger på trappen. Spindelvæv pryder hvælvingerne.<br />
<br />
Lakajen åbner en dør til køkkenet. Foran mig ligger et rum, der strækker sig så langt øjet rækker. Overalt er der mennesker: køgemestre, lakajer, stikirend drenge og sukkerbagere. De farer ind og ud, bevæbnet med marcipan, makrel og morbær.<br />
<br />
Jeg glor på træskeerne, der næsten er så lange som mig selv; på krukkerne med safran, på bøtterne med hvillinger og islandsfiskene i lage. <br />
<br />
Vi begynder at gå. <br />
<br />
Køkkenet gør mig urolig. Der er en underlig stemning, som om køkkenet <em>venter</em>. Jeg passerer to svende, der arbejder på en duepostej. En mundskænk prøvesmager en sur Bourgogne. Alle er i deres meningsløse verden; alle <em>venter</em>. <br />
<br />
Lakajen leder mig hen mod bagdøren og åbner den utålmodigt. Da jeg vender mig om for at stille ham et spørgsmål, sparker han mig hårdt. Mod min vilje gisper jeg af smerte. Så peger lakajen på voldgraven og højbroen. Han peger på fattigkvartererne, ladvognene og lusemarkedet. Da han smækker døren i, tørrer jeg mig vredt om munden og begynder at gå. <br />
<br />
Det er stadig en varm sommerdag. De kiøbenhavnske tårne smelter i solen, chalupperne skinner af sølv på kanalen. <br />
<br />
Jeg vandrer over højbroen til Færgestræde. En hestevogn lastet med vintønder skubber mig næsten i vandet. Et øjeblik efter forsvinder jeg i vrimlen mellem kuskvogne, soldater og højtråbende visekællinger.<br />
<br />
<br />
<br />
<span style="font-style: italic;">Zarens dværg udkom oprindeligt i 2006. Pocket udgaven udkom d. 21. april i 2009 og kan fås over alt.<br /></span>***************Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-36882266123373913692009-03-23T14:18:00.000-07:002009-04-26T11:33:53.623-07:00Danmark i marts (Kære Margrethe, giv ridderkorset til Frank Hvam og Casper Christensen)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOW_mMOh5tKltzOtBvwg6oKOQg4YDp_GHCNTzkJsZFkyHBLX6fAfn4x2vPf186t4vU4w30Bxqt9R_fvexxdQhHmTFzOvFKo4CK8EThbt7-QuNvWvvosBcWpULeCIDte1_Lp-IpTv3cWj0/s1600-h/Klovn+r%C3%B8d.png"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5316685571942389474" style="margin: 0px auto 10px; display: block; width: 222px; height: 222px; text-align: center;" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOW_mMOh5tKltzOtBvwg6oKOQg4YDp_GHCNTzkJsZFkyHBLX6fAfn4x2vPf186t4vU4w30Bxqt9R_fvexxdQhHmTFzOvFKo4CK8EThbt7-QuNvWvvosBcWpULeCIDte1_Lp-IpTv3cWj0/s400/Klovn+r%C3%B8d.png" border="0" /></a> 1.<br />Danmark i marts er ikke nogen dårlig ting. De første krokus er kommet frem. Folk i Netto er begyndt at smile hen over hønsesalaten. Og så kan man se Klovn på tv - det er <em>også</em> en god ting.<br /><br />Klovn er den bedste danske sit.com, jeg nogensinde har set. Faktisk synes jeg, den hæver sig milevidt over nogen anden komedieserie produceret i dette land. Og desværre ved jeg en smule om, hvor svært det er at lave den slags, for jeg fik min debut på DR ved at skrive en sit. com. i 1984.<br /><br />Heldigvis har jeg glemt titlen. Menneskets evne til at fortrænge er jo imponerende, men det var dengang, der kun var én tv-kanal, og hvor lørdag aften var øretævernes holdeplads. Jeg fik en del øretæver, skulle jeg hilse og sige - til gengæld var de helt fortjente!<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNfz7DBFrdkqma8Ajq9L_IjwGUl1wXilmwrWXWXTe7L8WBkoBJ94UHqDTTJj-hyMayDs-C9xMC9W595eFS9mMHnHTUuW-YD2HuVD6pYFBQbrcxpTPSJneUycD2W-vv2jwAmd4ojb8lWbE/s1600-h/frank+hvam.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5316674861364537666" style="margin: 0px auto 10px; display: block; width: 350px; height: 299px; text-align: center;" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNfz7DBFrdkqma8Ajq9L_IjwGUl1wXilmwrWXWXTe7L8WBkoBJ94UHqDTTJj-hyMayDs-C9xMC9W595eFS9mMHnHTUuW-YD2HuVD6pYFBQbrcxpTPSJneUycD2W-vv2jwAmd4ojb8lWbE/s400/frank+hvam.jpg" border="0" /></a><span style="font-size:85%;">Denne mand fortjener ridderkorset. Hvorfor skal hæderen altid gå til krigshelte og bankdirektører? Ta jer sammen, Amalienborg!<br /></span><br />Frank Hvam og Casper Christensen er suveræne i Klovn, både som aktører og som forfattere. Tonen i serien er vidunderlig afdæmpet; der er meget få sjove "vittigheder"; det er nemlig personerne og konflikterne, som får humoren til at fungere. Personinstruktionen virker decideret suveræn, især Mia Lyhne er lige i øjet. Hun burde få en pris for sit stille underspil; det er aldrig forceret, altid troværdigt. Ja, i det hele taget må Klovn være en frustrerende oplevelse for anmelderne; det er simpelthen svært at finde et svagt punkt.<br /><br />Og så er jeg i øvrigt fuldstændig ligeglad med, at Frank og Casper har hentet inspiration fra min amerikanske yndlingsserie, <em>Curb Your Enthusiasm</em>. Klovn er stadig et originalt værk, der virker meget dansk. I øvrigt la'r alle kunstnere sig inspirere af hinanden, og det gør ikke spor, bare man ender med at bruge stoffet på sin egen originale måde.<br /><br />Så jeg har et forslag til Hendes Majestæt Dronningen: Giv Frank Hvam og Casper Christensen ridderkorset. Hvad de har gjort for dansk kultur er fuld på højde med Niels Bohr og Stein Bagger. Og så vil jeg elske at se de to på de bonede gulve. I smoking. Med Iben Hjele og Mia Lyhne på slæb.<br /><br />2.<br />Faktisk hører jeg til dem, der synes, at dansk tv er blevet bedre med tiden. Der er ingen grund til at være nostalgisk efter firserne, hvor hver komedie og ethvert tv-spil virkede, som om de var kommet ud af samme pølsefabrik - hvor instruktørerne ofte var tv-producere, der ikke anede meget om dramatik, og hvor dekorationerne og rekvisitterne gik igen i hvert andet stykke.<br /><br />Og er der nogen, der kan huske hvor ringe tv-reportagerne var fra fodboldlandskampene? Jeg erindrer stadig VM-kampen mod Norge i 1985, hvor Danmark vandt 1-0 på et mål af Preben Elkjær. Det mål fik DR ikke med, fordi en hønefuld fotograf havde kameraet rettet mod sidelinjen. Men det var også dengang, hvor smedenes forbund dikterede, at deres medlemmer (fotograferne) skulle kunne bruges i alle slags programmer lige meget hvor uerfarne de var. Eller fordrukne.<br /><br />Ak ja, jeg har altid været lidt af en socialdemokrat, men det behøver jo ikke betyde, man er idiot. Alle mennesker er ikke lige gode til alting, selv om de er med i en fagforening!<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipwITZlCAJrVsbAq-rt9wrGpi4sMS-RzWGwwRY8vo08CRS90M5UYLwePROCKxWYYtf_f20ETBafz2XnGh5IJ8oaod2wzwBu8CBF835Fkrk416D8LjIUe_O8l-QJhmUyhqvd_24dXK_Wbg/s1600-h/Zaren+pocket.png"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5316697297339521346" style="margin: 0px auto 10px; display: block; width: 400px; height: 311px; text-align: center;" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipwITZlCAJrVsbAq-rt9wrGpi4sMS-RzWGwwRY8vo08CRS90M5UYLwePROCKxWYYtf_f20ETBafz2XnGh5IJ8oaod2wzwBu8CBF835Fkrk416D8LjIUe_O8l-QJhmUyhqvd_24dXK_Wbg/s400/Zaren+pocket.png" border="0" /></a><br />2.<br />Zarens dværg udkommer som pocket bog til maj.<br /><br />Jeg håber, at dens succes i USA kan smitte lidt af på salget i Danmark, men sådan fungerer tingene jo ikke nødvendigvis. Men én ting er i hvert fald sikkert; den kan snart fås i din boghandel - og i din lokale 7-11 sammen med basser og jordbæryoghurt.<br /><br />Zarens dværg er faktisk min mest solgte roman. Den havde fine salgstal, da den udkom i Danmark i 2006, plus den er gået rigtig godt i USA. Den kan godt blive til noget stort en dag. Hvis man altså har tålmodighed. Og det har jeg <em>ikke</em>.<br /><br /><em>La Naine du Czar</em> og <em>A Ana Do Czar</em> er også udkommet i Frankrig og Portugal. Dér har den sikkert solgt omkring sytten.<br /><br />Hvis du aldrig har læst Zarens dværg, kan jeg afsløre, at det er en tragikomisk roman om en kvindelig dværg, Sørine Bendtsdatter, som bliver givet til Peter den store, da han er i København i 1716. Bogen følger så Sørine rejse til Rusland, hvor hun bliver tilknyttet Zaren og lærer at overleve det mest bizarre. Det er en roman om menneskelig værdighed - og om hvordan vi behandler folk, der er anderledes.<br /><br />Hvis du har en sort sans for humor, vil du finde den sjov. Hvis du ikke har det, vil du blot finde den tragisk. Begge dele er fint. En forfatter kan ikke bestemme, hvordan en læser skal læse hans værk. Det ville jo være en form for litteratur fascisme.<br /><br /><br />3.<br />Jeg er lige kommet på Twitter. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men Gyldendal synes, det er en god idé, og de er jo så flinke der inde, så <em>why not</em>?<br /><br />Jeg er også på Facebook og bestyrer to blogs, <em><a href="http://fogtdal.blogspot.com/">Danish Accent</a></em> og så denne, min danske lillebror. Derefter prøver jeg at skrive på min nye roman, der foregår i Indien. Og så underviser jeg en smule i USA og signerer <em>The Tsar's Dwarf</em> i boghandlere i Wisconsin og Utah. Engang imellem får jeg også tid til at spise og køre rundt på min rustne cykel.<br /><br />Så er jeg medlem af dansk og amerikansk PEN. Her er jeg kontaktmand og åndelig støtte for et æresmedlem fra Zimbabwe - en meget begavet forfatter og dramatiker ved navn Christopher Mlalazi. Chris første roman, <em>Many Rivers</em> er på vej ud i verden. Det ved jeg, for den søde mand har bedt mig om at skrive en anbefaling på bagsiden. Det gør jeg med glæde. Den er nemlig skidegod, og verden har brug for forfattere, som skriver det, de skal, selv om de bor i en diktaturstat.<br /><br />Robert Mugabe er ikke særlig begejstret for Chris Mlalazi, selv om Chris lige har vundet en pris. Men det er vi mange andre, der er.I øvrigt har jeg aldrig mødt den zimbabwske forfatter. Jeg er jo bare hans kontaktperson i dansk PEN. Men nu er vi da blevet venner på Facebook, og det er vel en start ...<br /><br />3.<br />Hvem skal afløse Thomas Blachmann på X-Factor?<br /><br />Det er et af de spørgsmål, som deler Danmark i to: Dem, der er ligeglade, og dem er <em>fuldstændig</em> ligeglade. Det er BT, som stiller spørgsmålet, og bladet har en lang række forslag til, hvem der nu skal nedgøre de glade tv-amatører. Bør det være Lars HUG, Peter Aalbæk eller Jesper Binzer? Eller hvad med Jokeren eller Martin Hall?<br /><br />Jeg har et forslag. Det skal være Josef Fritzl fra Østrig. Han er ledig på markedet iøjeblikket. Og hvis deltagerne synger falsk, kan han jo spærre dem inde i sin kælder i 24 år.<br /><br />Ikke mere herfra. Udenfor ligger der et tyndt lag sne - et meget tyndt lag sne. Mon ikke det bliver forår om nogle måneder?<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1ustmGl-KoPixqJUKA8TVxRtwWMwwrbUHeP36XDGLqEEbccCR744MlyerT2uebab_S7Vu2wOgwwUxnbbOf5wdCMYyv8fUta-g_oSVZ757Qiw5ZNrwwgdpyQgRvA1H-nRBOpwhO94qBgc/s1600-h/Danmark-s%C3%B8+004.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5316650309607158178" style="margin: 0px auto 10px; display: block; width: 400px; height: 300px; text-align: center;" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1ustmGl-KoPixqJUKA8TVxRtwWMwwrbUHeP36XDGLqEEbccCR744MlyerT2uebab_S7Vu2wOgwwUxnbbOf5wdCMYyv8fUta-g_oSVZ757Qiw5ZNrwwgdpyQgRvA1H-nRBOpwhO94qBgc/s400/Danmark-s%C3%B8+004.jpg" border="0" /></a><br /><br />***********************************************Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-87198650974515672302008-12-27T01:58:00.001-08:002013-09-10T21:58:47.948-07:00Politiken kronik: Happy Danes, Holy Danes (og en amerikansk bogturné)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUIUbtRnZKwW3etT3ALCxBSGLE-G9syvLM7XuVq3TCILHRuQycdP60Dm2ZYsJYoGWYVKm8N7tNW4xCMpt4bWNlGJBaER6YwLBlRoszQ7v7KqjPJdozLsYsla9wll0g7PKlKwo7ZPD75yE/s1600-h/2008+Book+Tour+Minnesota+Tacoma+011.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284411701624584258" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUIUbtRnZKwW3etT3ALCxBSGLE-G9syvLM7XuVq3TCILHRuQycdP60Dm2ZYsJYoGWYVKm8N7tNW4xCMpt4bWNlGJBaER6YwLBlRoszQ7v7KqjPJdozLsYsla9wll0g7PKlKwo7ZPD75yE/s400/2008+Book+Tour+Minnesota+Tacoma+011.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 300px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
1.<br />
De kommer gående imod mig. De er bevæbnet med æbleskiver, småkager, sandkage og cheesecake. De smiler venligt og sætter fadene fra sig på det store kaffebord. Der står fjorten stole, og på bordet er placeret to dannebrogsflag, en buket markblomster og tallerkener med feberrøde servietter.<br />
<br />
"Velkommen til The Danish Immigrant Archive," siger en af de ældre damer og smiler venligt.<br />
<br />
Jeg befinder mig på Dana College i Blair, en lille flække i Nebraska. Dana College er noget så eksotisk som et dansk universitet, der blev grundlagt af indvandrere i slutningen af attenhundredtallet. Og arkivet, jeg sidder i, bærer præg af det. På væggen hænger et indrammet billede af Christian X og et mørt kort over Danmark i det 15. århundrede. Dertil kommer portrætter af krasbørstige missionsfolk og bugnende hylder med breve fra indvandrere gennem de sidste 150 år. Man kan næsten fornemme drømmen om det gamle land, om granfætre på fynske bondegårde, om savnet efter kælderkold akvavit og tapre landssoldater.<br />
<br />
Jeg sætter mig ned og snakker med de ældre damer. Næsten ingen af dem taler dansk, men de har alle rødder i fædrelandet. En har en niece i Assinge, en anden en fætter i Rigensgade i København. De er alle søde og humoristiske og tager godt for sig af deres egne kager.<br />
<br />
"Vi har aldrig mødt en dansk forfatter før", siger den ene og får mig til at lyde som en truet dyreart. Jeg smiler og siger, at jeg er glad for at besøge Midtvesten, og jeg fortæller dem om min ellevte roman Zarens dværg, <span style="font-style: italic;">The Tsar's Dwarf</span>, der måske udkommer på engelsk.<br />
<br />
"Så håber jeg at komme tilbage og besøge jer," siger jeg og fortæller dem, hvor svært det er at få en bog ud i Amerika. Amerikanerne udgiver næsten ikke noget oversat litteratur. Og når de endelig gør, er det ikke lige frem dansk litteratur, der står øverst på ønskesedlen. Man skal være heldig for at finde forlæggere, der vil ta' en chance med forfattere fra lande på størrelse med en vabel.<br />
<br />
Vi spiser sandkage og cheesecake, og en dame fortæller mig om sit besøg i forældrenes hjemland. Jeg smiler, for der er noget dejligt, men surrealistisk ved at tale med disse amerikanere, der ikke er fascineret af Paris og Firenze, men af Brovst og Bandholm. Kort og godt, her er nogle mennesker med prioriteterne i orden.<br />
<br />
Bagefter går jeg over til mit lille gæsteværelse på campus. Det ligger i kælderen i Mickelsen Hall kollegiet, omgivet af vaskemaskiner, et pulterkammer med møre stole og en enkelt sofa, der ser ud, som om den er blevet gennembollet af cheerleaders. Jeg kan godt lide Dana College – det er et stykke danmarkshistorie i solar plexus på Amerika. <br />
<br />
<a href="http://tbn2.google.com/images?q=tbn:vue-oj3yPx4DqM:http://www.nebrwesleyan.edu/services/nic/Dana3.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" src="http://tbn2.google.com/images?q=tbn:vue-oj3yPx4DqM:http://www.nebrwesleyan.edu/services/nic/Dana3.jpg" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 70px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 132px;" /></a><br />
2. <br />
Hvis man skal være ærlig, ligner Nebraska en ondskabsfuld version af Lolland, men hvad gør det, når staten ligger i The Danish Belt? Ja, det hedder det virkelig, The Danish Belt - det bælte, som strækker sig fra Utah til Wisconsin. Det var her, de første danske indvandrere slog sig ned. Det var dette amerikanske Lolland, der appellerede til vores forfædre med dets uendelige marker og små hygge-tornadoer, der kiggede forbi og mindede dem om, at helt hjemme var de nu ikke alligevel. <br />
<br />
Jo, The Danish Belt er stadig et smørgult paradis med landmænd og lurendrejere, som er efterkommere af Happy Danes og Holy Danes.<br />
<br />
Ja, bare navne som disse kan jo få ens nationalfølelse til at svulme. The Happy Danes and the Holy Danes var gode danske protestanter, der opdelte sig i to religiøse fraktioner og sloges om Gud og altervinen. The Happy Danes var grundtvigianere - livsnyderne, der mente man godt kunne kaste sig ud i dans uden at blive ramt af Vorherres knytnæve. The Holy Danes havde baggrund i Indre Mission og tålte ingen slinger i valsen, so to speak. Hvem der vandt magtkampen, melder historien ikke noget om, men Dana College er et barn af striden.<br />
<br />
I dag er Dana College dog rolig og idyllisk. Der er kun omkring tusind studenter på den smukke campus, som ligger på noget nær den eneste bakketop i Nebraska. De amerikanske studenter løber ind og ud af bygninger, som hedder Rasmussen Hall, Madsen Fine Arts Center og Borup Coliseum. Plænerne er velplejede, og i universitets lille kiosk kan man købe modeller af Den Lille Havfrue og kogebøger, der indvier den udenforstående i pandekagens okkulte kunst. Der er også bordskånere med dannebrog, brødflove nisser og en T-shirt, hvor der står <span style="font-style: italic;">Of Course I'm Cute, I'm Danish</span>.<br />
<br />
"Hvad er det mest populære fremmedsprog I underviser i på Dana College?" spørger jeg John Mark Nielsen, som er en suveræn vært for mig under opholdet. "Spansk," siger han med et grin. Dana College er i øvrigt tørlagt, hvilket i sig selv er meget udansk.<br />
<br />
Det bli'r aften, og jeg går mig en tur på campus. Mørket kommer blidt, men hurtigt. Da jeg passerer H.C. Andersen bøgetræerne (det hedder de), synes jeg, at jeg kan fornemme de danske spøgelser i vinden: de strenge protestantiske forfædre med deres drømme om Frelse og æbleflæsk. Hvad ville de mon sige om Danmark i dag? Ville de bryde sig om Vild med Dans og en shawarma i madpakken? Og hvilken mening ville de have om Muhammed-tegningerne, der endelig fik vores land på forsiden af New York Times, endda i en hel måned?<br />
<br />
Ligegyldig hvad svarene er, så bryder jeg sammen og tilstår: Jeg elsker det dansk-amerikanske miljø i USA. Der er mange, som griner af det, men jeg synes, det er vigtigt, at danske indvandrere holder fast i deres rødder. Og nej, selvfølgelig kan jeg ikke altid genkende det billede af Danmark, som bliver gengivet - men hvad så? Der er mange slags danmarker, og måske findes de bedste i vores fantasi, ikke i virkeligheden.<br />
<br />
Det eneste problem er, at de fleste unge amerikanere ikke kan relatere til dette eventyrland. Okay, så farmor kom fra Nørre Lyndelse? Betyder det virkelig, at jeg skal slæbes med til en koncert med Carl Nielsen? Gennemsnitsalderen på publikum til de rød-hvide arrangementer er ofte tæt på halvfjerds – for de unge har svært ved at spejle sig i stokroser og andemad. Der er brug for mindre H.C. Andersen og mere Natasja. Men det er der mange af stederne, som godt er klar over, og de prøver at gøre noget ved det.<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIb7NRwnH2BJa_FL_fOE-1ZX7RH4nGqy56hDvdcefGv79YvHTZ0IbzgcCWcTLC2_aajFFosds132BF1eaN41hCo6Rczpx4pvtO87ngpEdOheFC0XzdPrWclSx0j6hN6KfSFShc6xVrD78/s1600-h/2008+New+York+book+tour+077.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284412806075142402" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIb7NRwnH2BJa_FL_fOE-1ZX7RH4nGqy56hDvdcefGv79YvHTZ0IbzgcCWcTLC2_aajFFosds132BF1eaN41hCo6Rczpx4pvtO87ngpEdOheFC0XzdPrWclSx0j6hN6KfSFShc6xVrD78/s400/2008+New+York+book+tour+077.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 242px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
<br />
3.<br />
Vi spoler en smule frem i tiden til efteråret 2008: Min roman <span style="font-style: italic;">The Tsar's Dwarf</span> er endelig udkommet i USA, og jeg er på bogturné med støtte fra Kunststyrelsen, Copy-Dan og DPA.<br />
<br />
75% af de steder jeg besøger er ganske almindelige boghandlere uden interesse for Danmark, men jeg holder også foredrag på The Danish-American Center i Minneapolis, der har Bing & Grøndahls juleplatter hængende i elevatoren; jeg snakker med en dansk-amerikansk bogklub i Madison, Wisconsin. Og jeg læser op fra romanen på Nordic Heritage Museum i Seattle, hvor der er dømt underskøn amagerhylde.<br />
<br />
Men Scandinavia House på Park Avenue i New York er anderledes – det ser man med det samme. For det første er Scandinavia House det nordiske mekka i USA. Det er vores moderne ansigt udadtil på den mest stilige adresse i The Big Apple. Man bydes velkommen af glas, stål, beton og de fem nordiske flag. Inden for sidder en venlig dame i receptionen. Alt er pænt og strømlinet. Det gælder også restauranten, der serverer svensk roastbeef a la Rydberg og røget laks fra Norge. Den danske hygge må man tænke sig til.<br />
<br />
Men misforstå mig ikke, jeg er lykkelig for at skulle præsentere <span style="font-style: italic;">The Tsar's Dwarf</span> i disse fine omgivelser. Bare det at skulle holde foredrag på Park Avenue fylder mig med en stolthed, der tangerer storhedsvanvid. Jeg har dog fået at vide, at jeg ikke skal forvente særlig mange mennesker til min reading. <br />
<br />
"Det er kun Henning Mankell, som kan trække folk af huse," siger Kyle med et suk. "Da han kom, var her flere hundrede."<br />
<br />
Kyle Reinhart er min vært. Han står for de kulturelle arrangementer i Scandinavia House og fortæller mig, at bygningen plejede at huse den østtyske ambassade. Måske var det derfor de nordiske lande fik lov at købe den for en slik. Men stedet var dyrt alligevel. Park Avenue er og bliver Park Avenue.<br />
<br />
"Er der så mikrofoner i askebægrene som i de gode gamle dage?" spørger jeg nysgerrigt og prøver at forestille mig østtyske fat cats med Engels i hjertet.<br />
<br />
Kyle ryster på hovedet - men hvad ved han egentlig om det? Ja, måske mere end han vil ud med, for med et navn som Reinhart kunne han godt stamme fra Karl Marx Stadt. Det viser sig dog, at Kyle er fra Minnesota og at han engang har gået på skole i Kulhuse.<br />
<br />
Om aftenen præsenterer jeg så <span style="font-style: italic;">Zarens dværg</span> i the Volvo Hall – et navn, der giver lokalpatrioten i mig nervøse trækninger. Det går fint; folk er levende og stiller mange spørgsmål. Som sædvanligt bli'r jeg spurgt, hvorfor jeg ikke har oversat bogen selv, men det ville jeg ikke kunne gøre halvt så godt som Tiina Nunnally. Det var trods alt hende, der oversatte Smillas fornemmelse for sne, og det slap hun ualmindelig godt fra. Hun er også sluppet flot fra min.<br />
<br />
"Nå, har du været tilfreds med aftenen?" spørger Kyle mig efter min præsentation. Jeg fortæller, jeg ville ha' foretrukket at snakke i Lego-rummet – det navn står bedre til min personlighed. <br />
<br />
"Vi har altså ikke noget Lego Room," siger min vært, "kun Victor Borge auditoriet, men det var desværre optaget".<br />
<br />
Han fortæller mig også, at Scandinavia House er meget bevidst om ikke at udvikle sig til et nordisk museum med stegt sild og folkedragter. Scandinavia House dyrker det moderne Skandinavien, og de mest populære arrangementer er filmaftener med værker som Kunsten at græde i kor.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0YeGH-IjjnAIOUmwTG_TQbEl43YySLhVqdLkt4Ris1t8gKFRsBoYAoWfVYNte8YnhN2JOnPlDOmBV0zA-TwXPyMp_bAtMNf_xKsCosnOucxctaanGcuK2zkd3PDRdD6gPgFH8gAOKKBc/s1600-h/2008+New+York+book+tour+087.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284562698253250162" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0YeGH-IjjnAIOUmwTG_TQbEl43YySLhVqdLkt4Ris1t8gKFRsBoYAoWfVYNte8YnhN2JOnPlDOmBV0zA-TwXPyMp_bAtMNf_xKsCosnOucxctaanGcuK2zkd3PDRdD6gPgFH8gAOKKBc/s400/2008+New+York+book+tour+087.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 300px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
4.<br />
Efter min reading inviterer den danske kulturattache Maiken Tandgaard Derno mig i byen. Konsulatet har været en fin støtte under mit ophold. Jeg føler mig gladere end nogensinde og ser tilbage på seks ugers bogturné, der har bragt mig fra Portland, Oregon til Tacoma, Seattle, Minneapolis, St. Paul, Madison, Milwaukee og Chicago.<br />
<br />
Samtidig har jeg stiftet bekendtskab med de danske miljøer i alle dets afskygninger. Bl.a. er min roman blevet pensum på University of Washington i <span style="font-style: italic;">Masterpieces in Scandinavia Literature </span>– en klasse, hvor der også blev undervist i Kierkegaard og Andersen. Hvordan Søren og Hans Christian har det med mit selskab, melder historien ikke noget om, men jeg er ikke den, der klager ...<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM1ZYsc9gtJcapaoCBfcib0ISFfNqBQzF-6rHEhFhfi-QaAvyL7XhKHG8w8CIORevVGIOAZ1vHXJZxeB9izRVdKejC13lUAe8PSxV5AshQT1b-IFGV76yxna0P1LqvOrnKx87Kfz99MWI/s1600-h/2008+New+York+book+tour+069.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284415483053636994" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM1ZYsc9gtJcapaoCBfcib0ISFfNqBQzF-6rHEhFhfi-QaAvyL7XhKHG8w8CIORevVGIOAZ1vHXJZxeB9izRVdKejC13lUAe8PSxV5AshQT1b-IFGV76yxna0P1LqvOrnKx87Kfz99MWI/s400/2008+New+York+book+tour+069.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 323px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a><br />
5.<br />
Næste dag går jeg rundt i New York og rånyder den kolde efterårssol. I Greenwich Village hører jeg mange danskere og ser mange egern – de opfører sig nogenlunde ens. Og på Union Square glæder jeg mig over, at min bog står fremme i New Yorks største boghandel, Barnes & Nobles. En barnedrøm er gået i opfyldelse, og jeg synes selv, jeg har lov at være stolt uden at tro, jeg skal straffes af Jante.<br />
<br />
Om eftermiddagen går turen gennem East Village forbi indiske indvandrere, ukrainske suppekøkkener og hjemløse, der er faret vild i deres brandert. New York minder mig om en pinball maskine. Den skubber hele tiden én mod afgrunden, men sikken dog en fascinerende afgrund ... <br />
<br />
Omkring firetiden er jeg tilbage ved Scandinavia House – the Nordic Center in America, som det hedder så smukt. Men sandheden er, at huset bruges mere af svenskere, nordmænd og finner end af danskere, og det er der en grund til: Vores skandinaviske brødre har et større kulturbudget end vi har. Og det er altså beklageligt, især når man tænker på, at vi har en ringere profil i USA end Sverige, Norge og Finland.<br />
<br />
I modsætning til hvad vi selv tror, kender folk ikke særlig meget til os. F. eks. irriterer det mig, at de fleste amerikanere ikke aner, at Danmark er en del af Skandinavien. Danish og Dutch blandes sammen i én uendelighed, Amsterdam ligger på Sjælland, og Copenhagen er navnet på en snustobak. Engang imellem har jeg lyst til at skrige: Er I Yankees ikke klar over, at atombomben var en dansk opfindelse? Ta' os alvorligt! <br />
<br />
Man skal heller ikke spørge, hvem der er den mest berømte dansker i USA, for det er ikke sikkert, man kan lide svaret. Er det H.C. Andersen, Søren Kierkegaard eller Lars Ulrich? Nej, det er Hamlet. Og kun fordi han blev udødeliggjort af en englænder!<br />
<br />
Jeg går ind i den lille butik i Scandinavia House. Den er mere moderne end de andre, jeg er stødt på. F. eks. har de et kæmpe assortiment af finsk sengetøj, hvis nogen skulle være interesseret. Og den sidste oversatte roman af Stieg Larsson.<br />
<br />
Jeg prøver at finde en dansk gave, som jeg kan tage med til nogle venner, men jeg bliver ved med at falde over svenske kunstglas og servietter fra Lillehammer. Efter nogle minutter får jeg øje på Danmark - vi ligger og hygger os i en lille pose. Jeg ta'r den op; det er tyrkisk peber. Jeg får næsten tårer i øjnene af nostalgi. Det var sgu de bolsjer, jeg holdt så meget af, da jeg var fjorten.<br />
<br />
<span style="font-style: italic;"><br />Bragt i Søndags-Politiken d. 14. december 2008</span><br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSfSLL8ciZxFeaUidzdQdy7mfhTeuNVIZgAyku00ON74iGtpbJebvNAVyckjYox0m78P83QAUEDnfMmpiKL2tfDWoQn5nyEw8DI52hA9kSKqZQdBSr7WLb5m4VujNLt_C1lQFaX8Hg1Qs/s1600-h/2008+New+York+book+tour+072.JPG" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5284412801451456594" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSfSLL8ciZxFeaUidzdQdy7mfhTeuNVIZgAyku00ON74iGtpbJebvNAVyckjYox0m78P83QAUEDnfMmpiKL2tfDWoQn5nyEw8DI52hA9kSKqZQdBSr7WLb5m4VujNLt_C1lQFaX8Hg1Qs/s400/2008+New+York+book+tour+072.JPG" style="cursor: hand; cursor: pointer; display: block; height: 336px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 400px;" /></a>Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3922111439764708278.post-45774918364249130172008-11-27T23:42:00.000-08:002008-11-28T02:36:11.154-08:00Uddrag fra eventyrromanen Skorpionens hale (Gyldendal, 2008)<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWtMMOQ3hF7qb3l6HjI4Q4le6I4L_XqsV8U5USLo7h9BZAm7cI9WysEEAZIXAay5FDennW4Mr55UfdfiZ6PV-HyNwrQ4vsg29kjSFyjIej_9dZUNco351JCZoPcAuOo8Su0Oz85W3EQzs/s1600-h/Skorpion+banner+fra+S%C3%B8rens+comp..jpg"><img style="margin: 0px auto 10px; display: block; text-align: center; cursor: pointer; width: 400px; height: 284px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWtMMOQ3hF7qb3l6HjI4Q4le6I4L_XqsV8U5USLo7h9BZAm7cI9WysEEAZIXAay5FDennW4Mr55UfdfiZ6PV-HyNwrQ4vsg29kjSFyjIej_9dZUNco351JCZoPcAuOo8Su0Oz85W3EQzs/s400/Skorpion+banner+fra+S%C3%B8rens+comp..jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5273627798739527474" border="0" /></a><span><br />Var det noget med et uddrag fra min eventyrroman <span style="font-weight: bold;">Skorpionens hale</span> (Gyldendal, 2008)?<br /><br />Tolv galninge fra hele verden er indespærret i dårekisten i Aleppo. For at komme ud er de nødt til at fortælle en opløftende historie om døden til en overvægtig sultan. Det bliver startskuddet på et festfyrværkeri af historier fra Yemen, Egypten, Tibet, Rusland, Bøhmen, Schweiz, Nicaragua, Italien, Portugal, Belgisk Congo, det antikke Grækenland og landet, der har gjort melankolien til en kunstform, Danmark.<br /><br /><o:p></o:p></span> <span><span style="font-weight: bold;">Skorpionens hale</span> er baseret på De 12 Stjernetegn, 1001 Nat, sufismen, buddhismen, H.C. Andersen, Brødrene Grimm, Hermann Hesse, Den Lille Prins, poeten Rumi og min egen sygelige fantasi.</span><br /><br /><span style="font-weight: bold;">Pressen skrev:</span> "I denne Fogtdals 12. roman kommer vi gennem 12 sære beretninger og dermed langt omkring og grundigt rundt i alskens folkeventyr og filosofi, der er gavmilde og ind imellem komiske henvisninger til diverse verdensreligioner og ditto-litteratur. Alt afleveres med en sans for det groteske og en bestemt slags glimt i øjet, som man kan finde i dansk litteratur fra H.C. Andersen over Villy Sørensen til Claus Deleuran. (...) Fogtdals roman er en festlig hyldest til mangfoldigheden i menneskers fortællekunst: Hvor er der meget at fortælle, og hvor er der mange måder at fortælle det på!" - <span style="font-weight: bold;">Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten</span><br /><br />"En vældig svømmetur i det store historiehav, fra verdenslitteratur til kulørte hefter, fra Dekameron til Illustrerede Klassikere. (...) En dejlig bog, der har lånt sin titel fra en stjerne i Skorpionens tegn - for de gamle ægyptere var det porten til dødsriget. En varm historie, med sol og farver fra denne verden. Og med en duft af alle tiders eventyr. Det gør romanen værd at læse." - <span style="font-weight: bold;">Inger Holst, Weekendavisen</span><br /><br />"En bog om døden og menneskets evne og vilje til at se den i øjnene i en tid, hvor døden efterhånden er blevet et usømmeligt ord. (...) Endelig er bogen også et åbent brev om, en opfordring til religiøs tolerance bag al larmen og spektaklet i vor kultur." - <span style="font-weight: bold;">Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende</span><br /><br /><br /><span style="font-size:130%;"><span style="font-weight: bold;"><span style="font-size:180%;">Den Anden Galnings Historie </span></span></span><span style="font-size:130%;"><span style="font-weight: bold;">(</span></span><span style="font-size:130%;"><span style="font-weight: bold;">fortalt til Sultanen i dårekisten i Aleppo):</span></span><br /><br /><span style="font-size:130%;">D</span>et er sandt, jeg har en stor appetit, ærede Sultan. Hvordan kan det være anderledes, når man er et sanseligt menneske? For mig er det smukkeste verbum „at have“. Det er i disse seks bogstaver, jeg møder min Gud og skaber.<br /><br />Mit navn er Abu Huda, jeg kommer fra Yemen, hvor ørkenen er mere magisk end noget sted på kloden. Da jeg var en ung mand, rev Allah min hustru fra mig. Jeg trøstespiste i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. Inden der var gået et år, var jeg den fedeste mand i Arabien.<br /><br />„Se, der kommer Abu Huda, han har slugt en kamel,“ råbte børnene. „Se Abu Huda, den omvandrende vandmelon.“<br /><br />Jeg løb efter ungerne med min stok, men da jeg var så uformelig, formåede jeg ikke indhente dem. En dag trak mine venner mig til side:<br /><br />„Kære ven, vi bekymrer os for din tilstand. Du har ikke godt af at bo alene. Er tiden ikke kommet, hvor du bør finde dig en hustru?“<br /><br />„Men Jafar, hvem vil ægte en mand som mig? Mine knæ væsker. Jeg er tungere end en divan.“ Og så tog jeg et stykke konfekt for at glemme, hvor meget jeg åd. Men mine venner stod fast: De ville finde mig en hustru – en ung kvinde, som ville forkæle mig; en kvinde, som ville skønne på det komfortable liv, jeg kunne tilbyde i min hjemby.<br /><br />En forårsdag blev jeg gift. Min hustru var smuk som nymånen. Når hun gik hen over gulvet, virkede det, som om hun blev løftet af engle. Alle beundrede hendes elegance,<br />hendes blege hud og de velformede hænder. Jeg var lykkelig for min skæbne og takkede Allah, den Altvidende og Altseende. Til bryllupsfesten var der en mægtig buffet. Der var en helstegt kamel stænket med rosenvand; der var lammehjerne med yoghurt og bananblade; der var orangesalat med løg og kardemomme. Til dessert blev der serveret citrontærte og kanelbrød fra byens sukkerbager.<br /><br />„Sikken en underskøn fest,“ sagde bryllupsgæsterne.<br /><br />„Du har altid haft sans for kvalitet, Abu Huda.“<br /><br />Jeg bukkede og nød fakirernes underholdning, mens jeg tog en bid af citrontærten, kanelbrødene og de krydrede æbleskiver fra Sana. Omkring midnat blev bruden klargjort i brudekammeret. Hun var iklædt et slør af Mosul-silke. Armbåndene raslede som bjælderne på en tam gazelle. Da hun var færdig, blev hun sat på en sølvtrone, omgivet af søstre og kusiner.<br /><br />„Jeres hustru er rede til at modtage Jer,“ sagde brudens far.<br /><br />Jeg var i færd med at fortære en druesorbet med fed dromedarmælk, men rejste mig langsomt fra stuens divan. I det samme undslap en forfærdelig fis, der kunne høres helt til Bagdad. Alle vendte sig bort med afskyen malet i ansigterne. Jeg undskyldte hastigt og lod, som om jeg skulle på toilettet, men fortsatte ud i stalden og kravlede op på min hest. Så stor var min skam, at jeg red gennem ørkenen uden at stoppe. Da jeg kom til kysten, købte jeg en plads på et skib til Indien. Her lå jeg på mit leje og græd over min vanskæbne – over alt det, jeg havde mistet: mit palads, min brud, respekten fra naboer og venner.<br /><br />Jeg bosatte mig på Malabar-kysten i et område med mange arabere. Her tjente jeg den lokale maharaji. Jeg blev hans indkøber og rådgiver udi pekuniære spørgsmål. Som tak<br />forærede han mig et palads med udsigt til oceanet. I disse omgivelser fandt jeg lykken. Jeg muntrede mig med mine slaver og mine fuldblodsheste; jeg botaniserede og samlede på sjældne planter – men min sjæl havde hjemve. Ofte vendte tankerne tilbage til Yemen og til min unge brud, jeg havde efterladt.<br /><br />Da længslen blev til en plage, søgte jeg audiens hos maharajien og bad om tilladelse til at returnere til mit hjemland.<br /><br />Maharajien så længe på mig, så sagde han: „Du kan tage af sted i morgen, men på én betingelse: Du medbringer ingen af dine ejendele. Kun det tøj du går i.“<br /><br />Jeg bukkede ydmygt. Samme aften sagde jeg farvel til mine kunstskatte. Jeg kyssede sølvkisterne med den klingende mønt, jeg lod hånden glide ned ad de perlemors dækkede kjortler. Jeg aede de kaukasiske tæpper, som var de jomfruer i et guddommeligt harem. Hvor det smertede mig at sige farvel til mine rigdomme. Hvorfor skulle jeg miste igen og igen? Hvad var det, Gud ville vise mig? Dog tillod jeg mig at medbringe en håndfuld guldmønter i en tarvelig lærredspose. Denne sjat ville være mig en kær hjælp, når jeg nåede frem til min hjemby.<br /><br />Den følgende dag gik jeg om bord på et skib, der sejlede mig til den arabiske halvø. Da jeg ankom, hyrede jeg en tjener og købte seks kameler. Derefter forklædte jeg mig som beduin og begyndte på min færd til Yemen. Det var en farlig tur. På vejen mødte jeg røverbander og rak uden samvittighed. Indtil flere gange måtte jeg slås for mit liv, men<br />da jeg var dygtig med en sabel, klarede jeg mig med Allahs hjælp.<br /><br />En dag fik jeg øje på en karavane. Den bestod af to hundrede kameler. I midten var der et selskab af vesterlændinge forklædt som arabere. Der var en botaniker, en astronom,<br />en sprogforsker, en kobberstikker og en læge udsendt af en bleg konge.<br /><br />„Vi er på vej til det lykkelige Arabien,“ sagde de. „Vores blege konge ønsker, at vi skal beskrive dets blomster, vandveje og hieroglyffer, så vi ved mere om Moses, jøderne og muselmændenes skikke.“<br /><br />De var en besynderlig gruppe. Astronomen slæbte rundt på et apparat, der kunne vende verden på hovedet. Botanikeren studerede brændenælder. Kobberstikkeren tegnede ekskrementerne fra et æsel.<br /><br />„Alt i det lykkelige Arabien skal måles, stadfæstes og beskrives, ellers har det ingen værdi,“ sagde botanikeren.<br /><br />„Hvem er I?“ protesterede jeg.<br /><br />„Vi er videnskabsmænd fra Vesten.“<br /><br />„Hvad er en videnskabsmand?“<br /><br />Lægen pegede stolt på en samling urinprøver.<br /><br />I det samme forsvandt karavanen – den havde blot været et fatamorgana, noget, der ofte forekommer i ørkenen.<br /><br />Efter en lang rejse ankom jeg til min hjemegn. Selv om jeg var forklædt, var jeg nervøs for at blive genkendt, så jeg satte mig på en bakke og så ud over byen. Det var sært at være tilbage. Uden for bymuren lå mit palads. Mon min hustru stadig boede der, eller var hun bortrejst for længst? Jeg overvejede, om jeg skulle give mig til kende, men besluttede mig imod det. Jeg måtte have vished for, om skandalen var glemt, eller om den stadig var i folks erindring.<br /><br />Efter en dag blev jeg modigere og gik længere ind i byen. Jeg passerede huse bygget af halmmåtter og græstørv. På gaderne var der et virvar af æseldrivere og sabelslugere. Jeg passerede sukkerbageren, der havde bragt mig så megen glæde. Derefter satte jeg mig ved brønden. Her faldt jeg i snak med beboerne uden at give mig til kende.<br /><br />Dagene gik, som Allah ville det, men en aften kom en kvinde gående med sin datter. Da de var ud for mig, spurgte datteren:<br /><br />„Mor, på hvilken dag blev jeg født? Jeg har brug for at vide det, da en sandsigerske vil lægge min stjerne.“<br /><br />„Åh, datter,“ sagde moderen, „du blev født på en legendarisk dag – på den dag, Abu Huda fes så guddommeligt.“<br /><br />Al farve forlod mit ansigt. Jeg rejste mig fra bænken, hentede mine kameler og begav mig ud i ørkenen. Mit liv var slut. Der var intet mere for mig i min by og mit hjemland.<br /><br /><span style="font-weight: bold;">Fortsættelse følger i Skorpionens hale, hvor du kan læse den Anden Galnings historie færdig - plus de elleve andre. Alle historierne handler om døden og har et litterært og astrologisk forlæg.<br /><br />Skorpionens hale er også udkommet på lydbog.<br /></span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWSQtLtLRkNGx0HITgVZyyUKqBz6VkCxppZHt8SB-xjPsCZvD3OU_NY5T07psbi4uxpSDU-3Xd9-5oudPnpG8z1bTySo4KyH7lmHGRkJfcb9TUXRODQ-tPUzkFW2robgd9MIiUW7sISDA/s1600-h/skorpioner_019.jpg"><img style="margin: 0px auto 10px; display: block; text-align: center; cursor: pointer; width: 400px; height: 299px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWSQtLtLRkNGx0HITgVZyyUKqBz6VkCxppZHt8SB-xjPsCZvD3OU_NY5T07psbi4uxpSDU-3Xd9-5oudPnpG8z1bTySo4KyH7lmHGRkJfcb9TUXRODQ-tPUzkFW2robgd9MIiUW7sISDA/s400/skorpioner_019.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5273619924402680962" border="0" /></a>Danish Accenthttp://www.blogger.com/profile/06270643202224671587noreply@blogger.com0