mandag den 25. september 2017

Osho, Sai Baba og de "forkerte" guruer, som inspirerede min nye roman, Det store glidefald


En stor del af min nye roman, den spirituelle farce 'Det store glidefald' foregår i en indisk ashram hos en fiktiv guru, der minder en del om Osho og Sai Baba.

I min roman ligger den hellige ashram nord for Varanasi i Nordindien, men i virkeligheden lå de to guruers ashrams i Puttaparthi, Andra Pradesh og i Pune i delstaten Maharashta. Både Sai Baba og Osho var kontroversielle, spirituelle lærere og Avatarer, der havde millioner af tilhængere, især i firserne og halvfemserne.

Jeg besøgte selv Sai Babas ashram flere gange. Den var en vidunderlig blanding af Paradis og Nordkorea - et sted, der var skønt at meditere  og arbejde med sig selv, men også øretæveindbydende og primitiv med udpræget jern disciplin og en grød af fanatiske tilhængere, der var overbevist om, at Sai Baba var Gud i egen person, selv når han snød med sine berømte mirakler, der bestod af at materialisere ure og smykker ud af den blå luft.




Allerede i 1996 i ashramen i Puttaparthi fik jeg ideen til 'Det store glidefald' og begyndte at skrive noter ned, fordi jeg vidste, jeg ville bruge dem en dag. Ligesom min hovedperson, reklamemanden Nick Løkke-Andersen vekslede jeg mellem at tro, at Sai Baba var en Avatar og en svindler, og jeg endte med at være overbevist om, han var begge dele på en gang, hvilket var det, der gjorde ham så interessant.

Osho var mest kendt som sex-guru - en mystiker og spirituel lærer, der tiltrak vesterlændinge, som søgte Gud og klamydia i hans state-of-the-art ashram i Pune, der bl.a. havde bordtennis og mange andre vestlige perks, som var utænkelige hos Sai Baba. Man skulle have en ren AIDS-test for at bo der, men samtidig med, at Osho prækede fri sex var han en stor tænker, der hjalp millioner af sannyasier til at realisere sig selv, uden de var det ringeste interesseret i det seksuelle. Det var Osho, der sagde de kloge ord: "Be realistic. Expect miracles." For sådan er livet jo, hvis man åbner sine øjne for det guddommelige og opdager den synkronicitet, der flyder gennem vores liv som en gavmild flod. Der er nogen eller noget, som vil os det godt på denne klode, om vi er ateister, agnostikere eller troende.

I øvrigt havde Osho en inkarnation her i Oregon, hvor jeg bor i dag. I firserne byggede han en ashram ude i ørkenen. Dengang var han kendt som Rajneesh, men mødte meget modstand hos de lokale myndigheder, især da nogle af hans tilhængere forgiftede drikkevandet i den nærliggende by, hvilket gjorde, at Rajneesh/Osho måtte flygte tilbage til Indien med sine mange Rolls Royce. 




Så var Osho og Sai Baba svindlere, der narrede de naive, eller var de Avatarer og Godmen? For mig er svaret, at de var begge dele på samme tid, og det er det, fanatikerne og de rationelle ikke kan rumme. Næsten alle hellige mænd og kvinder, der fødes ind i en menneskekrop, får problemer med den, især hvis de forelsker sig i deres egen rolle og ikke opdager, at deres ego kører med dem. Det er derfor et utal af kristne missionærer, yogier, rinpocheer, imamer, filippinske healere og shamaner falder og afsløres med hænderne i kagefadet - et kagefad, der normalt har at gøre med underlivet på deres tilhængere.

Men vejen til Oplysning og selvrealisering er altid kringlet, ligegyldig hvilken religion eller sekt, man bekender sig til. Og det er kun godt sådan, for hvad nu hvis det bedste et søgende menneske kan gøre er at følge en "forkert" guru eller en "forkert" religion? Det er måske det vores egne egoer lærer allermest af?  I stedet for at sætte en Mester, en Messias eller en Profet op på en piedestal lærer vi at finde Ham eller Hende i os selv.



Det store glidefald, Turbine, 333 sider, 299,95 kr. Udkom d. 1.9, 2017.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. Over 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig, Portugal og Ukraine. *******