Viser opslag med etiketten spiritualitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spiritualitet. Vis alle opslag

mandag den 25. september 2017

Osho, Sai Baba og de "forkerte" guruer, som inspirerede min nye roman, Det store glidefald


En stor del af min nye roman, den spirituelle farce 'Det store glidefald' foregår i en indisk ashram hos en fiktiv guru, der minder en del om Osho og Sai Baba.

I min roman ligger den hellige ashram nord for Varanasi i Nordindien, men i virkeligheden lå de to guruers ashrams i Puttaparthi, Andra Pradesh og i Pune i delstaten Maharashta. Både Sai Baba og Osho var kontroversielle, spirituelle lærere og Avatarer, der havde millioner af tilhængere, især i firserne og halvfemserne.

Jeg besøgte selv Sai Babas ashram flere gange. Den var en vidunderlig blanding af Paradis og Nordkorea - et sted, der var skønt at meditere  og arbejde med sig selv, men også øretæveindbydende og primitiv med udpræget jern disciplin og en grød af fanatiske tilhængere, der var overbevist om, at Sai Baba var Gud i egen person, selv når han snød med sine berømte mirakler, der bestod af at materialisere ure og smykker ud af den blå luft.




Allerede i 1996 i ashramen i Puttaparthi fik jeg ideen til 'Det store glidefald' og begyndte at skrive noter ned, fordi jeg vidste, jeg ville bruge dem en dag. Ligesom min hovedperson, reklamemanden Nick Løkke-Andersen vekslede jeg mellem at tro, at Sai Baba var en Avatar og en svindler, og jeg endte med at være overbevist om, han var begge dele på en gang, hvilket var det, der gjorde ham så interessant.

Osho var mest kendt som sex-guru - en mystiker og spirituel lærer, der tiltrak vesterlændinge, som søgte Gud og klamydia i hans state-of-the-art ashram i Pune, der bl.a. havde bordtennis og mange andre vestlige perks, som var utænkelige hos Sai Baba. Man skulle have en ren AIDS-test for at bo der, men samtidig med, at Osho prækede fri sex var han en stor tænker, der hjalp millioner af sannyasier til at realisere sig selv, uden de var det ringeste interesseret i det seksuelle. Det var Osho, der sagde de kloge ord: "Be realistic. Expect miracles." For sådan er livet jo, hvis man åbner sine øjne for det guddommelige og opdager den synkronicitet, der flyder gennem vores liv som en gavmild flod. Der er nogen eller noget, som vil os det godt på denne klode, om vi er ateister, agnostikere eller troende.

I øvrigt havde Osho en inkarnation her i Oregon, hvor jeg bor i dag. I firserne byggede han en ashram ude i ørkenen. Dengang var han kendt som Rajneesh, men mødte meget modstand hos de lokale myndigheder, især da nogle af hans tilhængere forgiftede drikkevandet i den nærliggende by, hvilket gjorde, at Rajneesh/Osho måtte flygte tilbage til Indien med sine mange Rolls Royce. 




Så var Osho og Sai Baba svindlere, der narrede de naive, eller var de Avatarer og Godmen? For mig er svaret, at de var begge dele på samme tid, og det er det, fanatikerne og de rationelle ikke kan rumme. Næsten alle hellige mænd og kvinder, der fødes ind i en menneskekrop, får problemer med den, især hvis de forelsker sig i deres egen rolle og ikke opdager, at deres ego kører med dem. Det er derfor et utal af kristne missionærer, yogier, rinpocheer, imamer, filippinske healere og shamaner falder og afsløres med hænderne i kagefadet - et kagefad, der normalt har at gøre med underlivet på deres tilhængere.

Men vejen til Oplysning og selvrealisering er altid kringlet, ligegyldig hvilken religion eller sekt, man bekender sig til. Og det er kun godt sådan, for hvad nu hvis det bedste et søgende menneske kan gøre er at følge en "forkert" guru eller en "forkert" religion? Det er måske det vores egne egoer lærer allermest af?  I stedet for at sætte en Mester, en Messias eller en Profet op på en piedestal lærer vi at finde Ham eller Hende i os selv.



Det store glidefald, Turbine, 333 sider, 299,95 kr. Udkom d. 1.9, 2017.

onsdag den 16. august 2017

Verdenshistorien er en sød lystløgner, så nu skal vores lærebøger snart omskrives.




1.
Dette solblegede foto er taget af en lille dreng i 1967, da København fyldte 800 år. Han hed Peter og troede, det var den rigtige Absalon, der gik forbi ham på Gothersgade, men da hans far fortalte ham, det bare var en glarmester fra Budding, brød han sammen i krampegråd.

Og sådan er det med vores forståelse af historien. Den er ikke så let at blive klog på, som vi tror. Ja, faktisk kan man argumentere, den er fuld af løgn, for nu har arkæologerne fundet ud af, at København slet ikke blev grundlagt af Absalon, men allerede var en større by før han blev født.

I min roman fra 2015, Det egyptiske hjerte legede jeg med begreberne historie og fiktion. Vi rationelle danskere bilder os nemlig ind, at tiden er lineær, men fortiden ændrer sig hele tiden, og vi er forbundet til den på måder, vi slet ikke fatter. Hvor gammel er pyramiderne og sfinksen f.eks.?  Historikerne bliver ved med at ændre mening. I tresserne mente man, de var ca. 2.500 år gamle; i dag er der forskere, som er overbevist om, de har stået der i mere end 10.000 år.

Personligt tror jeg, pyramiderne altid har stået der. De er et symbol på det mest okkulte begreb af alle, tiden, som vi ikke forstår, men som vi prøver at lægge under et mikroskop. Hvem siger, at alt i verden blev skabt?  Min pyramide-teori lyder måske vanvittig, men den er ikke halvt så vanvittig som den gamle traver om, at de blev bygget af faraoens slaver. Pyramiderne står i forbindelse med universet og stjernebillederne på en måde, vi ikke er i nærheden af at forstå - og måske også med andre liv derude, så hvorfor ikke indrømme, at pyramiderne er en gåde, der taler til noget dybt i os?  Er vi virkelig de eneste mennesker i universet? Det skal man vist ha' et meget stort ego for at tro på. 




2.
I løbet af de næste år kommer vi i det hele taget til at smide masser af vores lærebøger væk. Den gamle verdenshistorie har det nemlig ikke særlig godt, for videnskaben og geologerne er tæt på at bevise, at vores højt udviklet civilisation IKKE er den første på denne planet. Der har med stor sandsynlighed været en eller flere avancerede civilisationer før os, som har udryddet sig selv på samme måde, som vi er i gang med nu, nemlig ved at misbruge teknologien og glemme mennesket, naturen og den guddommelige kraft, der har skabt os.

Taler jeg om Atlantis, eller om andre ammestuehistorier fra fantasternes overskudslager?  Måske, måske ikke, men meget af den forskning, der er sket de sidste år er ved at bygge en vigtig bro mellem videnskaben og speculative history.

Via Google Earth er der fornyligt fundet et krater i Indien, der IKKE kan være fremkommet af en meteor (hvilket man først troede), men mere sandsynligt via en lynhurtig nedsmeltning efter et masseødelæggelsesvåben, som efterlod radioaktive rester. Og festen slutter på ingen måde der: Robert Oppenheimer, en af mændene bag atombomben, udtalte i sin tid, at atombomben over Hiroshima ikke var den første i verdenshistorien, kun i nyere tid, og Oppenheimer er vel næppe en mand, vi kan beskylde for at være et syrehoved?

Selv hinduernes hellige skrifter, Mahabharata har i årtusinder fortalt om en fjern fortid, hvor et enkelt våben kunne udslette en hel befolkning. Fri fantasi? Det skal man vist ha' meget fantasi for at forestille sig. Samtidig er det interessant, at der er fundet egyptiske hieroglyffer, der ligner UFOer. Så ja, verdenshistorien og videnskaben er af lave, og i løbet af de næste år kommer vi til at omdefinere, hvem vi mennesker er, og hvor vi kommer fra. Og det kommer til at gå hurtigt, for tiden har mere fart på end nogensinde. 

3.
Hvis dette lyder for højt flyvende, skulle I unde jer selv at se Gregg Braden's serie på Gaia.com, som hedder Missing Links. Gregg Braden har længe været en alternativ torn i øjet på den gængse forskning med sin veldokumenterede blanding af videnskab, spiritualitet og akademisk research, og af samme grund har han fået prædikatet New Age, for så er man fri for at tage ham højtidligt.  

Men Gregg Braden er ikke en verdensfjern holist med et sløvt pendul, men en højt uddannet geolog, der har arbejdet i militærindustrien og som har skrevet peer-reviewed afhandlinger. I sin Missing Link-serie gør han op med vores gammeldags og dogmatiske forståelse af verdenshistorien, biologien og betydningen af vores DNA. Han viser os, at alle mennesker er forbundet og at vores tanker og emotioner ikke kun har betydning for os selv, men for alle omkring os. Charles Darwins Survival of the fittest-teori er en sandhed med store modifikationer - det ved vi nu. Vores "enhver er sig selv nærmest" teori er langsomt ved at falde fra hinanden, og i dag er vi begyndt at få øje på en verden, hvor naturen faktisk samarbejder, og hvor alt har sin plads på en måde, vi ikke har fattet før.

Så måske er det heller ikke en tilfældighed, at en tysk bog om træer, der kommunikerer og hjælper hinanden, har været sådan en verdenssucces de sidste par år?  Den burde i hvert fald tale til blodbøgen i os alle. 




4.
Ligegyldig hvad man tror på, står vi overfor et paradigmeskifte af dimensioner, og det dogmatiske menneske, som automatisk afviser de nye vinde, får det svært i løbet af de næste år, om hun er videnskabsmand, domprovst eller shaman. Det er på tide at vågne op til en verden, som er langt mere fantastisk end vi nogensinde anede - en verden, hvor vi ikke forstår vores egen historie og det usynlige liv i universet - en verden, der tigger os om at lære af de fejl, vi har begået så mange gange før, både privat og kollektivt på denne penge og teknologi-fikserede klode, der er godt i gang med at begå harakiri.

Men det er ikke for sent at gøre noget, hvis vi forstår, at vi er sat på jorden for at elske og respektere hinanden i stedet for at sidde fast i et unuanceret livssyn, hvor vi er overbevist om, vi er "bedre," fordi vi er danskere, pakistanere eller buddhister, eller at vi har "ret", fordi vi er akademikere, astrologer eller kejthåndede! Jo flere skyklapper vi fjerner, jo mere kan vi se verden som den virkelig er.

Kort og godt, tiden er inde til, at vi alle får øje på vores indre Donald Trump og det lukkede Nord Korea i os selv, hvor vi kræver fuld kontrol - for hvis vi ikke gør det, bliver det svært at ændre verden til det bedre. Vi er alle sammen vigtige. Ingen af os er betydningsløse i det kosmiske puslespil, og det ansvar skal vi tage alvorligt ved  at arbejde med vores egne skyggesider.






4.
Det er i øvrigt dette indre udviklings-tema, som min nye roman Det store glidefald handler om -- hvordan det enkelte menneske kan arbejde med sig selv ved at øge sin bevidsthed. I romanen foregår det indre arbejde i en farceagtig ashram i Indien, men det kunne lige så godt være i et redskabsskur i Sorø.

Bogen udkommer fredag den 1. september på Turbine, men det behøver I heller ikke tro på, hvis I ikke vil...




........
Der er reception for Det store glidefald hos Arnold Busck på Købmagergade i København d. 1.9 fra 16-17.30, hvor jeg læser op og signerer bogen. Den koster 299 kroner, og det er inklusiv begge flapper.




torsdag den 10. maj 2012

Skeletterne raslede ud af skabet på Østerbro. Og så kan man da kun være glad


I slutningen af marts holdt jeg mit første foredrag i Danmark i fire år, og der kom heldigvis rigtig mange.

Det fandt sted i det lille alternative kulturhus, House of Voice på Østerbro i København, som aldrig før har haft så mange til et arrangement. Det kunne mit forfatter-ego selvfølgelig godt li'. Hvad er bedre end en tætpakket sal, hvor folk besvimer og må bæres ud på bårer?

På fotoet oven over ser I et billed af mig efter foredraget, hvor jeg desværre ikke fik en blomsterbuket af den søde og dygtige arrangør. Det er nemlig mig i midten.

Jeg snakkede om Humor, Spiritualitet og Romaner, bl.a. Zarens dværg, og folk grinte alle de steder, hvor jeg var alvorlig og så fortvivlet på mig, når jeg prøvede at være morsom. Så alt var, som det plejede.

Jeg kommer i øvrigt tilbage til House of Voice, Hjalmar Brantings Plads 2A på Østerbro d. 5 september og snakker om den persiske poet Rumi, og hvordan han inspirerede min spirituelle og pjattede eventyr-roman, Skorpionens hale, der også er bygget over De Tolv Stjernetegn, Decameron, Brødrene Grimm, H.C. Andersen, Le Petit Prince og især 1001 Nats Eventyr. (Gyldendal, 2008).

Her er endnu tre billeder fra den dejlige aften med et veloplagt publikum. Jeg vil meget gerne holde flere foredrag i Danmark. Jeg tror nemlig godt, jeg kan huske sproget ...





Fotos af Gisli Magnugsson

torsdag den 15. marts 2012

Humor, spiritualitet og romaner. Mit første foredrag i København siden branden i 1728


Efter enoghalvtreds foredrag i USA, to i Hong Kong, Canada og et enkelt i Frankrig, Polen, Grækenland (og 5,311 foran spejlet), pludrer jeg nu på Østerbro i København for første gang i fire år onsdag d. 21. marts klokken 19. Kom i god tid.

Jeg signerer osse Zarens dværg, Skorpionens hale, Flødeskumsfronten, Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina til attraktive priser (som de siger i Netto) og diverse kropsdele på den betingelse, at du ta'r dem med og helst ikke i en plastikpose. Det er i øvrigt helt gratis at komme ind, men det kan godt være, I skal betale for at komme ud.

Mit foredrag hedder Humor, Spiritualitet og Romaner og finder sted på Hjalmar Brantings Plads 2A på Østerbro, der ligger klemt inde mellem Østre Anlæg, Stockholmsgade og Øster Farimagsgade i et lille alternativt kulturhus, House of Voice, der er begyndt at holde kulturforedrag. Du kan sikkert osse få noget øreakupunktur, hvis du spørger pænt.

Jeg starter som sagt klokken 19 og blir ved til mindst 19.08. Jeg holder jo af at fatte mig i korthed. Det er man nødt til, når man er på Facebook og Twitter. Alt på over 140 stavelser keder folk ihjel, og jeg vil jo gerne give folk en opløftende aften, hvor de går bort med en fornemmelse af at ha' været sammen med en stor lys sjæl, der ikke kan styre sit ego.

Kig forbi. Hvis du ikke skal se X-Factor...


lørdag den 8. oktober 2011

Anmeldelse: Living in the Material World (Se Martin Scorcese's film om George Harrison før din skytsånd)



Martin Scorcese's dokumentar om George Harrison er en slikbutik for Beatles-fans. Den følger The Quiet One fra han blir født i sønderbombede Liverpool i 1943 til han dør af kræft i Schweiz i 2001. Undervejs ser vi private billede af Beatles; vi hører om, hvordan George blev klemt af karismatiske Paul og John, og vi får grusomme detaljer fra mordforsøget på Harrison i 1999.

Selv om jeg altid har været mest Paul fan på grund af mandens fænomenale komponist evner, så var George den af Beatlerne, jeg helst ville være venner med. Hans spirituelle indgang til livet gjorde ham visere og mere livsklog end de andre. Dertil kom hans sære sans for humor, hans kærlighed til Monty Python, Indien, racerbiler, meditationer og sidst men ikke mindst, tulipaner. Scorcese får alt med, og når han samtidig inkluderer interviews med en grædende Ringo, en morsom Eric Idle, en uhyggelig Phil Spector (som ligner en af the nut cases fra Scorceses Shutter Island) og en sød Tom Petty, så har man en uforglemmelig film, hvor man både græder, griner og blir en lille smule høj.

Filmens eneste svaghed er, at Scorcese åbenbart ikke har rettighederne til at bruge originalversionerne af de berømteste sange. Vi hører en masse demoversioner og halvdårlige koncert-optagelser (If I Needed Someone, Wah Wah, All Things Must Pass), men for mig personligt var det rart, at to af mine favoritsange var med, Savoy Truffle og Beware of Darkness.


Det, der næsten gjorde mest indtryk på mig var dog en historie som George's søn, Dhani fortæller. Dhani havde en drøm om sin far mange år efter han var død, og i drømmen spurgte Dhani hvor faderen havde været siden han var gået bort.

"Jeg har da været her hele tiden," svarede George. Og sådan er det jo. Ingen af os dør, det er kun vores kroppe, der forsvinder. Millioner af mennesker har haft samme slags visioner om de døde som Dhani (inklusiv mig selv) - og i George's tilfælde er det ikke kun hans sjæl, som stadig er med os; det er også hans geniale musik, der aldrig nogensinde vil dø.

My Sweet Lord indeed. Så se Martin Scorcese's film før din skytsånd! Der går længe før du glemmer den.


Særforestilling i
Portland, Oregon, 7. oktober, 2011

søndag den 22. august 2010

Peter H. Fogtdal for Begyndere (Set fra Aarhus universitet)


1.
Det er altid dejligt at opdage, man ikke er glemt i sit hjemland.

Fornyligt fik jeg 100.000 i arbejdslegat til at skrive på en ny dansk roman, som har udviklet sig i en helt anden retning end jeg troede. Og nu er der en venlig akademiker, som har skrevet en kort lille introduktion om mit forfatterskab på det mest prestigefyldte sted for enhver litterat, Facebook.

Han hedder Gisli Magnusson og er fra Aarhus universitet. Og han er noget så usædvanligt som en akademiker, der interesserer sig for mystik og spiritualitet, hvilket gør, at han forstår visse af mine bøger langt bedre end jeg gør.

I Danmark bliver det spirituelle univers jo ikke taget alvorligt, så lad mig med det samme slå fast, at Gisli Magnusson ikke kan gøre for det: Han er halvt islænding! Og som enhver ved, er de mennesker besatte af en vølv!

Men Gisli Magnusson har en fin karriere alligevel. Han har nemlig skrevet sin doktorafhandling om den tyske digter og mystiker Rainer Maria Rilke - en mand, jeg aldrig har læst, hvilket jeg snart har tænkt mig at gøre noget ved.

Her er Gislis lille introduktion til fire af mine bøger, som jeg har fået lov at bringe her på min blog:


"Da jeg var til konference i Seattle, mødte jeg en dansk forfatter, som jeg kun kendte af navn: Peter H. Fogtdal. Det var fornøjeligt og interessant at lære ham at kende, så jeg kastede mig straks ud i hans produktion. Jeg har nu læst "Lystrejsen", "Flødeskumsfronten", "Zarens dværg" og "Skorpionens hale".




Flødeskumsfronten (2001)
giver et eminent godt billede af den virkelighed, der gemmer sig bag de sort-hvide stereotyper om 2. Verdenskrig. Danmark blev dengang af tyskerne kaldt 'flødeskumsfronten'. Der rejses væsentlige spørgsmål: Hvad er det at blive forført af en (grum) tidsånd? Hvordan er det at være en kunstnernatur, der hvirvles ind i en brutal krigsmaskine og -virkelighed? Det er jo en næsten ukendt hybrid i nazi-film: nazisten, der ikke er antisemit!

Læseren får beskrevet et uventet og smukt, men ikke uproblematisk møde, der finder sted på den jyske hede mellem en jøde fra Palæstina (en karakter, der bygger på Fogtdals morfar) og en naziofficer, Andreas Spiess. Bogen er oversat til fransk og portugisisk og blev tildelt Prix Littéraire des Ambassadeurs de la Francophonie i 2005 (den frankofone litteraturpris).




Lystrejsen (2002)

Her beskrives et ukendt kapitel fra Frederik den 4.s liv: Hans lystrejse til Italien i 1708. Ligesom i Thomas Manns "Königliche Hoheit" får læseren et indblik i monarkens konflikt mellem ydre repræsentation og indre længsler, mellem ydre og indre identitet. Man fornemmer en stor psykologisk forståelse for Frederik den 4., og Fogtdal besidder en sjælden evne til at gøre det historiske levende.




Zarens dværg (2006)

er Fogtdals hidtil største succes. Den er kommet i adskillige oplag og er oversat til engelsk, fransk og portugisisk. Bogen har den kyniske dværg Sørine Bentsdatter som hovedperson. Eftersom den danske konge, Frederik den 4., i 1716 forærer hende til den russiske zar, Peter den Store, får man både indblik i datidens 'Kiøbenhavn' og Moskva.

Man skal ikke forvente en tør historisk roman! Fogtdal har ikke skrevet en lærd historisk afhandling forklædt som roman. Slet ikke! Romanen emmer af sanselighed og oplevet virkelighed på en måde som gør autenticitetsspørgsmålet irrelevant. Hertil kommer, at romanen rummer en eksistentiel og spirituel dimension, hvor lys og mørke balancerer på virtuos vis.



Skorpionens hale (2008)

Denne samling eventyr i orientalsk stil viser Fogtdals genremæssige mod. Når nu han har haft succes som historisk forfatter, hvorfor så ikke fortsætte i den gænge? Humoren, som bestemt også er til stede i Fogtdals andre romaner, er nu det centrale element.

Der er her tale om 12 fortællinger, der bindes sammen af en rammefortælling: Sultanen besøger sine tolv galninge i sin dårekiste og fungerer som en slags åndelig vejleder for dem. De tolv galninge korresponderer med astrologiens tolv stjernetegn, og det beriger læseoplevelsen at kende til den astrologiske baggrund. (1. galning = Vædderen, 2. galning = Tyren, etc.)

I halvfemserne udgav Fogtdal en humoristisk astrologibog "Kan man træde på en vandmand?", og den kan man jo konsultere, hvis man vil have de tolv arketyper frisket op. Hver af galningene er fanget i en typebetinget patologi, og med sultanens (og humorens) hjælp lærer de at frisætte det spirituelle potentiale i hver af patologierne.

Der gemmer sig altså - for den opmærksomme læser - en eksistentiel alvor bag de humoristiske og orientaliserende fortællinger i stil med 1001 nats eventyr. Bogen fås i øvrigt også som lydbog oplæst af forfatteren selv, hvilket han gør med varme og engagement.

Fogtdal skriver i øvrigt også en engelsk blog, Danish Accent


Gisli Magnusson****

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. Over 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig, Portugal og Ukraine. *******