Viser opslag med etiketten Dansk PEN. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dansk PEN. Vis alle opslag

mandag den 1. november 2010

Dansk PEN: Zimbabwansk forfattermøde blandt særlinge i Venice Beach, Californien


1.
Dansk PEN gør et fremragende stykke arbejde for forfattere i Zimbabwe.

Som enhver kan regne ud, har ytringsfriheden det ikke godt i Mugabes land. I teorien er der ytringsfrihed, men forfattere og journalister forventes at "censurere sig selv" - noget, der sikkert er langt mere behageligt end at blive "hjulpet" til det af Mugabes stats-psykopater.

I de sidste tre-fire år har jeg været PENs kontakt-person for Christopher Mlalazi, en zimbabwansk forfatter, som fik problemer i hjemlandet, da et satirisk skuespil, han skrev med Raisedon Baya, blev taget af plakaten efter et døgn. Det hed Crocodile of Zambezi og lavede grin med en gammel impotent diktator. Christopher Mlalzi undgik med nød og næppe at blive pågrebet, men måtte gå under jorden. Knap så heldig var to andre i forestillingen, som blev fængslet og gennembanket. En af dem har stadig problemer med politiet i dag og bliver uafbrudt chikaneret.




2.
For en uge siden mødte jeg endelig PENS æresmedlem og min forfatter-kollega i Venice Beach i Californien - et vidunderligt sted fuld af hippier, hjemløse og weirdos, der får Christiania til at minde om en soveby på Møn.

Det var pragtfuldt at møde dette modige menneske, som var i Los Angeles, fordi han har fået et tysk fellowship til en writer's residence i Pacific Palisades.

Chris havde medbragt sine tre bøger, som han gav til PEN og mig. Jeg skammede mig lidt over, jeg havde glemt at medbringe min egen The Tsar's Dwarf , men jeg var så heldig, at de havde et eksemplar af den i Venice Beachs eneste boghandel, så jeg kunne forære den til Chris.

Over frokosten diskuterede vi situationen for forfattere i Zimbabwe - en situation, der bliver værre og værre, fordi Mugabe får hjælp fra Kina til at undertrykke sit folk. Men heldigvis har Zimbabwe ikke midlerne til at forfølge alle skrivende mennesker - det er måske det eneste gode ved deres fattigdom.



3.
Hvis der er nogen, som vil læse skønlitteratur fra Zimbabwe, kan jeg anbefale Mlalazis Dancing with Life, som kan fås på Amazon.com

Petina Gappah, en anden fin forfatter fra Zimbabwe - som jeg lærte at kende gennem min amerikanske blog, Danish Accent - hitter i øjeblikket verden over med en fin novellesamling, An Elegy for Easterly. Den er udkommet i et utal af lande, men vistnok ikke på dansk.

Interesserede kan blive venner med mange Zimbabwandke forfattere på Facebook - et sted, der muligvis er endnu særere end Venice Beach...
Støt Dansk PEN og ytringsfriheden i Zimbabwe.


******

mandag den 23. marts 2009

Danmark i marts (Kære Margrethe, giv ridderkorset til Frank Hvam og Casper Christensen)

1.
Danmark i marts er ikke nogen dårlig ting. De første krokus er kommet frem. Folk i Netto er begyndt at smile hen over hønsesalaten. Og så kan man se Klovn på tv - det er også en god ting.

Klovn er den bedste danske sit.com, jeg nogensinde har set. Faktisk synes jeg, den hæver sig milevidt over nogen anden komedieserie produceret i dette land. Og desværre ved jeg en smule om, hvor svært det er at lave den slags, for jeg fik min debut på DR ved at skrive en sit. com. i 1984.

Heldigvis har jeg glemt titlen. Menneskets evne til at fortrænge er jo imponerende, men det var dengang, der kun var én tv-kanal, og hvor lørdag aften var øretævernes holdeplads. Jeg fik en del øretæver, skulle jeg hilse og sige - til gengæld var de helt fortjente!

Denne mand fortjener ridderkorset. Hvorfor skal hæderen altid gå til krigshelte og bankdirektører? Ta jer sammen, Amalienborg!

Frank Hvam og Casper Christensen er suveræne i Klovn, både som aktører og som forfattere. Tonen i serien er vidunderlig afdæmpet; der er meget få sjove "vittigheder"; det er nemlig personerne og konflikterne, som får humoren til at fungere. Personinstruktionen virker decideret suveræn, især Mia Lyhne er lige i øjet. Hun burde få en pris for sit stille underspil; det er aldrig forceret, altid troværdigt. Ja, i det hele taget må Klovn være en frustrerende oplevelse for anmelderne; det er simpelthen svært at finde et svagt punkt.

Og så er jeg i øvrigt fuldstændig ligeglad med, at Frank og Casper har hentet inspiration fra min amerikanske yndlingsserie, Curb Your Enthusiasm. Klovn er stadig et originalt værk, der virker meget dansk. I øvrigt la'r alle kunstnere sig inspirere af hinanden, og det gør ikke spor, bare man ender med at bruge stoffet på sin egen originale måde.

Så jeg har et forslag til Hendes Majestæt Dronningen: Giv Frank Hvam og Casper Christensen ridderkorset. Hvad de har gjort for dansk kultur er fuld på højde med Niels Bohr og Stein Bagger. Og så vil jeg elske at se de to på de bonede gulve. I smoking. Med Iben Hjele og Mia Lyhne på slæb.

2.
Faktisk hører jeg til dem, der synes, at dansk tv er blevet bedre med tiden. Der er ingen grund til at være nostalgisk efter firserne, hvor hver komedie og ethvert tv-spil virkede, som om de var kommet ud af samme pølsefabrik - hvor instruktørerne ofte var tv-producere, der ikke anede meget om dramatik, og hvor dekorationerne og rekvisitterne gik igen i hvert andet stykke.

Og er der nogen, der kan huske hvor ringe tv-reportagerne var fra fodboldlandskampene? Jeg erindrer stadig VM-kampen mod Norge i 1985, hvor Danmark vandt 1-0 på et mål af Preben Elkjær. Det mål fik DR ikke med, fordi en hønefuld fotograf havde kameraet rettet mod sidelinjen. Men det var også dengang, hvor smedenes forbund dikterede, at deres medlemmer (fotograferne) skulle kunne bruges i alle slags programmer lige meget hvor uerfarne de var. Eller fordrukne.

Ak ja, jeg har altid været lidt af en socialdemokrat, men det behøver jo ikke betyde, man er idiot. Alle mennesker er ikke lige gode til alting, selv om de er med i en fagforening!


2.
Zarens dværg udkommer som pocket bog til maj.

Jeg håber, at dens succes i USA kan smitte lidt af på salget i Danmark, men sådan fungerer tingene jo ikke nødvendigvis. Men én ting er i hvert fald sikkert; den kan snart fås i din boghandel - og i din lokale 7-11 sammen med basser og jordbæryoghurt.

Zarens dværg er faktisk min mest solgte roman. Den havde fine salgstal, da den udkom i Danmark i 2006, plus den er gået rigtig godt i USA. Den kan godt blive til noget stort en dag. Hvis man altså har tålmodighed. Og det har jeg ikke.

La Naine du Czar og A Ana Do Czar er også udkommet i Frankrig og Portugal. Dér har den sikkert solgt omkring sytten.

Hvis du aldrig har læst Zarens dværg, kan jeg afsløre, at det er en tragikomisk roman om en kvindelig dværg, Sørine Bendtsdatter, som bliver givet til Peter den store, da han er i København i 1716. Bogen følger så Sørine rejse til Rusland, hvor hun bliver tilknyttet Zaren og lærer at overleve det mest bizarre. Det er en roman om menneskelig værdighed - og om hvordan vi behandler folk, der er anderledes.

Hvis du har en sort sans for humor, vil du finde den sjov. Hvis du ikke har det, vil du blot finde den tragisk. Begge dele er fint. En forfatter kan ikke bestemme, hvordan en læser skal læse hans værk. Det ville jo være en form for litteratur fascisme.


3.
Jeg er lige kommet på Twitter. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men Gyldendal synes, det er en god idé, og de er jo så flinke der inde, så why not?

Jeg er også på Facebook og bestyrer to blogs, Danish Accent og så denne, min danske lillebror. Derefter prøver jeg at skrive på min nye roman, der foregår i Indien. Og så underviser jeg en smule i USA og signerer The Tsar's Dwarf i boghandlere i Wisconsin og Utah. Engang imellem får jeg også tid til at spise og køre rundt på min rustne cykel.

Så er jeg medlem af dansk og amerikansk PEN. Her er jeg kontaktmand og åndelig støtte for et æresmedlem fra Zimbabwe - en meget begavet forfatter og dramatiker ved navn Christopher Mlalazi. Chris første roman, Many Rivers er på vej ud i verden. Det ved jeg, for den søde mand har bedt mig om at skrive en anbefaling på bagsiden. Det gør jeg med glæde. Den er nemlig skidegod, og verden har brug for forfattere, som skriver det, de skal, selv om de bor i en diktaturstat.

Robert Mugabe er ikke særlig begejstret for Chris Mlalazi, selv om Chris lige har vundet en pris. Men det er vi mange andre, der er.I øvrigt har jeg aldrig mødt den zimbabwske forfatter. Jeg er jo bare hans kontaktperson i dansk PEN. Men nu er vi da blevet venner på Facebook, og det er vel en start ...

3.
Hvem skal afløse Thomas Blachmann på X-Factor?

Det er et af de spørgsmål, som deler Danmark i to: Dem, der er ligeglade, og dem er fuldstændig ligeglade. Det er BT, som stiller spørgsmålet, og bladet har en lang række forslag til, hvem der nu skal nedgøre de glade tv-amatører. Bør det være Lars HUG, Peter Aalbæk eller Jesper Binzer? Eller hvad med Jokeren eller Martin Hall?

Jeg har et forslag. Det skal være Josef Fritzl fra Østrig. Han er ledig på markedet iøjeblikket. Og hvis deltagerne synger falsk, kan han jo spærre dem inde i sin kælder i 24 år.

Ikke mere herfra. Udenfor ligger der et tyndt lag sne - et meget tyndt lag sne. Mon ikke det bliver forår om nogle måneder?



***********************************************

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. Over 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig, Portugal og Ukraine. *******