Alle forfattere har drømmen om at nå ud til et større publikum.
Selv Stieg Larsson sidder sikkert i sin svenske himmel og er rasende over, han kun har solgt 200 millioner eksempler af sine thrillere, når han kunne have solgt 201. Vores egoer vil have mere lige meget hvor meget vi opnår. Selv dem af os, der ser os selv som 'seriøse', vil have salgstal som Dan Brown og groupier som Shakespeare. (Hvis William ikke havde groupier, vil jeg gerne undskylde over for teaterhistorikerne)
I september var jeg i New York på vej til mit hjem i Portland, Oregon. På et tidspunkt gik jeg ind i Barnes & Noble på Union Square - en af de største boghandlere i USA. Jeg ville købe en bog med min yndlingsforfatter Haruki Murakami ... men naturligvis ville jeg lige slentre forbi F i litteratur-afdelingen for at se, om de havde et enkelt eksemplar af min The Tsar's Dwarf stående.
Da min oversatte roman udkom for hele to år siden, var chancen forsvindende lille. Det er kun best sellere, som overlever på hylderne i USA. Hvis en bog ikke sælger godt, står den ikke fremme mere end tre måneders tid. Nå, jeg listede hen uden nogle særlige forhåbninger. Alligevel bankede mit hjerte; ganen blev leksikontør, blæren gav efter ... og så stoppede jeg med åben mund:
Intet mindre end fem af The Tsar's Dwarf stod på hylden med forsiden vendt ud, omgivet af best seller forfatterne Jonathan Safran Foer og Ken Follet. Og nej, det var ikke mig, der havde flyttet den. Så lav er jeg sgu ikke, selv om guderne skal vide, jeg tit har været fristet...
Jeg tog selvfølgelig det foto, I ser øverst på bloggen, for hvad glæder en forfatter mere end når ens børn spankulerer rundt i verden på bedårende platfødder?
The Tsar's Dwarf er nu ude i fem lande med fine anmeldelser de fleste steder, og selv om den ikke slår nogen salgsrekorder, så er det vidunderligt at blive læst i små dejlige lommer rundt om på kloden.
Så hjertelig tak til alle jer, der gider læse mine bøger. I aner ikke hvor meget det betyder at få kommentarer fra jer på Facebook, pr mail fra Danmark, Norge, Connecticut, Washington, Canada, Saudi Arabien, Zimbabwe, Frankrig og Rusland eller in person.
Så her er en flok forfatterkys i skamfulde mængder. You all rock.
********
2 kommentarer:
Jeg kan levende forestille mig, at det må have været en smuk oplevelse at se den lille Sørine ved siden af Follets store søjler, men ja, hun kan jo bære det:)
Selv drømmer jeg i første omgang bare om af få min labyrint ud i de danske butikker og tanker, men verdensherredømmet spøger da lidt i baghovedet, selvom jeg ikke vil skrive min bog om til en skandinavisk krimi for at nå det:)
De bedste hilsner
Mads Peder Nordbo
Nej, man skal skrive det, man har på hjerte. Ellers kan man ikke engang tage sig selv seriøst.
Held og lykke med din bog!!!
Send en kommentar