lørdag den 25. oktober 2008

Åh Gud, nu er jeg blevet pensum på amerikanske universiteter.


1.
Så galt kan det gå.

Hvad der aldrig er sket for mig i Danmark, er sket for mig i USA. Jeg er blevet pensum på flere universiteter. Det fandt jeg ud af på University of Washington i Seattle, hvor Masterpieces in Scandinavian Literature klassen havde læst tre danske værker: H.C. Andersen's The Shadow, Søren Kierkegaards Fear and Trembling og Peter H. Fogtdal's The Tsar's Dwarf. Det siger sig selv, at jeg befinder mig godt i sådan et selskab. Hvad Søren og Hans Christian synes, melder historien ikke noget om, men de er heldigvis døde, og det er jeg fandeme ikke.




2.
Det var en dejlig dag på University of Washingtons vidunderlige campus. Træerne var badet i efterårsfarver, og bladene lå som et orange tæppe på de fine gangstier. For første gang i verdenshistorien regnede det ikke i Seattle. Det var solskin, omkring 15 grader, og jeg passerede en sjov demonstration for mass transit. Da jeg kom ind i klassen i Loew Hall, blev jeg budt venlig velkommen af omkring 15 elever.

I dagene før havde jeg præsenteret The Tsar's Dwarf i Elliot Bay Book Co, Seattle's største uafhængige boghandel og i The Nordic Heritage Museum, hvor danske juleplatter kæmper en ulige kamp mod norsk fladbrød. Det var gået godt, men nu blev jeg stillet over for et andet slags publikum: En bunke elever, der havde drøvtygget min tekst og diskuteret den i timevis.

"De kan mægtig godt li' din bog, og jeg tror, du kan vente dig en masse gode spørgsmål," sagde den danske sendelektor, Jan Krogh Nielsen.

Jeg talte i ca. 40 minutter om min første roman, som nu er ude på det amerikanske marked. Zarens dværg udkom i 2006 og solgte ca. 18.000 eksemplarer i Danmark, især fordi den var Månedens Bog i Bonnier's Bogklub. Den er også udkommet i Portugal og Frankrig, og nu er det altså USAs og Canadas tur til at lide med min danske dværg Sørine Bendtdatter, som bliver bortført til Rusland, hvor hun skal underholde Peter den store. For mig at se er Zarens dvælrg en bog om menneskelig værdighed - om hvordan vi behandler folk, der er anderledes.

Da jeg var færdig med mit lille show, var det tid til spørgsmål.

"Hvorfor har du ikke selv oversat The Tsar's Dwarf?" spurgte en af eleverne mig. Det spørgsmål har jeg fået til alle mine ni foredrag.

"Det vil jeg ikke kunne gøre så godt som Tiina Nunnally. Hun har før oversat Peter Høegs Smillas fornemmelse for sne, P.O. Enquists Livlægens besøg og Linn Ullmanns Før du sover, og hun formår fuldstændig at ramme forfatterens tone. Det er der meget få oversættere, der kan."

En sød norsk professor, som også var kommet for at høre på mig, spurgte, om mit kvindeportræt var inspireret af Marie Gubbe.

"Jeg har aldrig læst I.P Jacobsen," sagde jeg.

Professoren så bestyrtet på mig.

"Marie Gubbe er skrevet af I.P. Jacobsen, ikke?" spurgte jeg nervøst.

Den norske professor nikkede. Jeg så rødmende ned i gulvet. Sådan er det, når man ikke har en akademisk baggrund. Så er der ingen, som har holdt en pistol for panden af én og tvunget én til at læse klassikerne.



3.
Det var dog ikke alle i klassen, der var positive. En kvinde på bageste række stak en hånd i vejret.

"Man kan tydeligt mærke, at sex scenerne i din bog er skrevet af en mand. Det ved du godt, ikke?" sagde hun og så fast på mig

"Hvorfor det?" smilte jeg.

"Fordi din kvindelige hovedperson er alt for distanceret."

"Det er da med vilje," forsvarede jeg mig bravt. "Hvis du selv var en kvindelig dværg, som var blevet ydmyget og mishandlet af mænd hele dit liv, ville du så ikke være distanceret i sengen?"

En anden kvindelig elev rakte en hånd op:

"Med al respekt, jeg synes ikke, at din kvindelige hovedperson hænger psykologisk sammen," sagde hun.

Jeg blev dybt irriteret i et kort øjeblik, men kunne så ikke lade være med at grine af mig selv. Der har nemlig aldrig været en eneste anmelder, som har brokket sig over mit kvindeportræt, og det har jeg været utrolig stolt over. Men nu fik mit ego så et velfortjent knæk fra en psykologi studerende på University of Washington, der i øvrigt var sur på mig, fordi jeg tidligere havde lavet grin med tyskere - hun var nemlig af tysk afstamning.

Ja, det er jo ikke alle, der fanger min humor, men det kan man dårligt fortænke folk i. Men sikken en masse gode læsere, der sad i klassen på University of Washington.



Den store anmeldelse i Seattle Times af The Tsar's Dwarf fredag d. 17. oktober. En dejlig overraskelse.

4.
Slutningen af The Tsar's Dwarf er meget dobbeltbundet, i hvert fald hvis man spørger mig.

Der sker nogle ting på de sidste fire sider, jeg aldrig har diskuteret med nogen. Der er ikke rigtig nogle anmeldere, der er gået ind i en tolkning, men til min utrolige glæde var der flere elever i klassen, som havde opdaget nogle magisk-realistiske sekvenser, jeg selv er meget stolt over. For mig at se er Zarens dværg nemlig ikke så realistisk som mange synes. Og heller ikke så mørk. Min dværg går gennem helvede. Hun bliver mishandlet, udstillet på et museum, som om hun var en mumie og får uddrevet sine dæmoner af en religiøs fanatiker, men hun kommer igennem det hele som et bedre menneske - som en sjæl med sin værdighed i behold, og derfor mener jeg faktisk, at jeg har skrevet en opløftende roman.

Men måske skal man slet ikke lytte til, hvad en forfatter siger om sin egen bog ...




5.
Jeg fløj ud af klassen, glad og stolt over hvor godt min bog var blevet læst.

Det var stadig en dejlig dag. I hånden havde jeg en kopi af en stor anmeldelse af The Tsar's Dwarf i Seattle Times, en af de største aviser på the West Coast. Anmelderen skrev, at han synes, mit amerikanske forlag skulle udgive flere bøger med mig.

Jeg er efterhånden ret ligeglad med anmeldelser, men så alligevel ikke helt ...

Senere på dagen var jeg med UWs danske professor Marianne Stecher-Hansen til en reception for Scan Design, en stor foundation, som har støttet mig og mange andre skandinavere i the Pacific Northwest. Her tog jeg mig et sjældent glas Chardonnay. Det smagte mig ikke, men University of Washington kan jeg fandme godt li'.


Tak til Peter Leonard fra University of Washington for fotoene af klassen og mig. Jeg var også pensum på Pacific Lutheran University i Tacoma, men mere om det senere. Måske.

søndag den 12. oktober 2008

USAs sjoveste boghandel - hvor æselører er en menneskeret!

Det er et stort øjeblik for en lille dansk forfatter at se sin egen bog i en stor amerikansk boghandel. Ja, ikke nok med det; den stod også i vinduet.


1.
Powell's er den største boghandel i det vestlige USA.

Den ligger i downtown Portland, Oregon og ligner en ussel lagerbygning, men når man går ind, åbner sig en eventyrverden for enhver bogelsker. Powell's City of Books lever op til sit navn; den er næsten på størrelse med en købstad. Bygningen er på fire etager og har bøger om alt - og jeg mener alt. Den har en kæmpe afdeling med japanske tegneserier, den har de førende bøger om kunstige negle og clamydia. Og så kan enhver få stillet sin appetit på mormoner, belgisk chokolade og kunsten at fise til havefester.

Powell's har også bøger på alverdens sprog - den har en dansk afdeling, der består af omkring to hundrede bøger på vores modersmål. Samlingen tyder på, at en dansk folkeskolelærer er kommet forbi og har solgt sine gamle bøger fra sommerhuset i Asserbo. Powell's er nemlig en forunderlig blanding af antikvariat og boghandel, hvor nye og brugte bøger står ved siden af hinanden. Der er ingen bog-racisme her. Smukke coffee table books kissemisser med lasede bøger fra tresserne. Æselører er en menneskeret, og som enhver ved, må en god bog gerne lugte ...

Men hvad kan man så købe i den danske afdeling?

Ja, man kan få krimier af Erle Stanley Gardner og Georges Simenon. Man kan investere i et brugt eksemplar af Fugle i farver fra 1964; man kan få romaner af Angelo Hjort, Iselin Hermann og Peter Høeg. Der er også flere udgaver af Danish for Beginners og en bog om bornholmske kalkmalerier, der ser ud, som om nogen har brugt den som tallerken. Og apropos tallerken, minsandten om jeg ikke engang så en bog om Ida Davidsens smørrebrød. Så kan det godt nok være, jeg brød sammen i hjemve ...


Mit foredrag i Powell's City of Books, Portland, Oregon - her i min yndlingsposition. Som I kan se, repræsenterer jeg de danske farver ved at ydmyge mig selv på det grusomste.


2.
Det var i denne mytiske boghandel, jeg holdt mit femte foredrag på min USA-turné for The Tsar's Dwarf (Zarens dværg).

Mit lille dynamiske forlag Hawthorne Books havde for første gang fået en af deres forfattere på plakaten i den store Powell's. Hvordan de havde gjort det, ved jeg ikke. Måske havde de solgt mig på, at jeg er fra et eksotisk land. Eller også havde de bestukket butikken. Jeg aner det ikke - jeg var bare lykkelig for, at jeg ikke blev spist af med en af de små boghandlere i forstæderne som Åsne Seierstad gjorde - hun var nemlig i byen dagen før mig.

Men mon ikke Åsne fra Kabul og Norge tilgiver mig? Den modige og smukke norske journalist sælger så mange bøger, at jeg er sikker på, hun under mig den store scene ...

3.
Ti minutter før jeg skulle i gang med mit foredrag, var der kommet tre mennesker.

Og jeg kendte to af dem.

Jeg begyndte at svede. Selv om jeg havde besluttet, at mine forventninger ikke måtte være for høje, var jeg næsten ved at tude. Hvorfor var der ingen, der kom? Var det fordi jeg havde holdt fire andre foredrag i byen? Eller var det styrtregnens skyld? Det sidste kunne i hvert fald ikke være forklaringen, for det regner altid i Portland.

"Åh nej," tænkte jeg. "Det her bliver sgu pinligt."

"Folk i Portland kommer altid i sidste øjeblik," sagde en boghandler til mig. Han lagde en klam hånd på min skulder. Jeg var ikke den første fortvivlede forfatter, han havde mødt og heller ikke den sidste.

Jeg takkede manden for hans trøstende ord og nikkede fjernt, da han fortalte mig, at en berømt tegneserieforfatter snakkede et andet sted i byen. "Og så er der slutspillet i baseball. Og præsident valget. Og ingen har penge til at købe bøger på grund af økonomien ... "

Jeg kiggede tomt ud over salens tomme sæder og bemærkede, at ikke engang min egen forlægger havde gidet møde op. Heller ikke de otte venner, der havde lovet at støtte mig. Powell's skulle ha' været højdepunktet på min turné, my moment of glory. Nu ville det blive mit Waterloo; et bevis på, at træerne ikke vokser ind i himlen, ikke engang i Guds og Sarah Palins eget land ...

To minutter før tid begyndte det at strømme til.

Jeg ved ikke, hvordan det skete, men pludselig åbnede elevatoren sig som et godmodigt kødsår. Folk kom anstigende, søde og smilende. Dum som jeg er, blev mit humør bedre, jo flere sæder der blev fyldt op. Og da klokken var tre minutter over halv otte, var der pludselig kommet 53 sjæle og en lille pige i lyserød skidragt.

Ja, jeg havde folk til at tælle: 53. "Men egentligt er det da ligegyldigt om der er mange eller få," hviskede min kæreste gammelklogt. "Det vigtigste er, at du gør det godt."

Jeg gav hende naturligvis ret. I teorien. Men også kun i teorien, for jeg er en krukke og bliver bedre, jo større mit publikum er. Og jeg havde da foretrukket, der havde siddet firs. Eller fem hundrede.


Foredragssalen på tredje sal hos Powell's på Burnside i Portland. Her har alle USAs største forfattere holdt foredrag. Nu var det min tur til at lægge bunden ...

4.
Foredraget gik rigtig godt, og publikum var pragtfuldt. Det lyttede og lo, når jeg gerne ville ha' det. Og folk var alvorlige, når jeg talte om min bogs temaer - om hvordan The Tsar's Dwarf beskriver hvor dårligt vi behandler folk, der er anderledes - både i baroktiden og i dag. For mig er The Tsar's Dwarf ikke en bog om dværge eller pudderparykker, men en tragikomisk roman om menneskeværd og om at føle sig straffet af Gud, og det tema fanger amerikanerne.

Da jeg gik hjem, følte jeg mig utrolig lykkelig. Jeg hilste på de hjemløse og smilte til posedamerne. Selv stjernerne kiggede frem bag de tunge skyer og lo af min selvglæde.

Tænk at berømte Powell's havde sat en lille dansk forfatter på plakaten torsdag d. 9 oktober klokken 19.30. Det havde været en kæmpe oplevelse. I hvert fald for mig, ikke for mit publikum.

5.
Men den 11. november bliver det endnu større. Der er jeg inviteret af the American-Scandinavian Foundation til at snakke i Scandinavia House, 58 Park Avenue i New York. Det er det nordiske kulturinstitut i The Big Apple, og denne præsentation/reception bliver afslutningen på ca. fem ugers turné.

Og så finder den sted i The Volvo Room - mere skandinavisk kan det næsten ikke blive.

"Kan jeg ikke snakke i the Lego room?," tiggede jeg ledelsen. "Det rum står meget bedre til min personlighed."

Svaret var nej, men det er også ligegyldigt. Så kig forbi 58 Park Avenue klokken 18.30. De dejlige mennesker fra det danske konsulat har doneret vin til arrangementet. Det ville da være synd, hvis noget af den gik til spilde ...


PS. Hvis det kniber med at komme til New York, så er jeg på BogForum søndag d. 16.11 klokken 15.40 på Gyldendals stand for at tale om Skorpionens hale. Men i Forum er jeg jo tvunget til at være alvorlig ...

***********************

torsdag den 2. oktober 2008

Min amerikanske bogturné er skudt i gang.


1.
Min amerikanske turné er i gang. Jeg startede den 2. oktober med to foredrag om The Tsar's Dwarf - den amerikanske version af Zarens dværg, der just er udkommet her ovre.

Det første fandt sted på Lincoln high school i Portland for tredive elever på biblioteket. Skolen bød mig velkommen med en stor plakat, hvor der stod THE GREAT DANE og med små bogstaver VELBEKOMMEN (!). Der var også en diabolsk elev, som havde skrevet Manchester United-Aalborg 3-0. Det sidste refererede til et fodboldresultat fra Champions League - et resultat, som jeg mærkeligvis har fortrængt ...

Eleverne var pragtfulde. De var fuldt til stede og stillede en byge af spørgsmål bagefter, mange af dem højst begavede. Fem elever købte bogen, og de optog mig på film, så hvem ved, måske ender jeg på You Tube ligesom Michael Jackson og finske massemordere ...

Om aftenen var det så min "rigtige" debut i en hyggelig boghandel, Annie Bloom's. De havde stillet 12 stole frem, men der kom 23. Stemningen var rigtig god. Boghandleren elskede bogen og startede med at sige, hun aldrig havde læst noget lignende. Sådan noget siger amerikanere altid, men jeg kunne mærke, hun mente det.

Tror jeg nok.

Måske.


2.
Nå, men jeg startede med at fortælle forsamlingen om, hvordan jeg fik ideen til bogen. Zarens dværg udkom i Danmark i 2006, men jeg startede med at lave research på den i 2004. Det var en langsom proces at finde den rigtige fortællerstemme. Faktisk troede jeg først, romanen skulle handle om Frederik IV og Peter den Stores møde i København i 1716 under Den Store Nordiske Krig, men efter nogle måneder blandede en uartig dværg sig i min skriveproces. Hun hed Sørine Bentsdatter og var vulgær og morsom, og pludselig udviklede Zarens dværg sig i en uventet retning. Sådan er det jo med romaner. De har deres eget liv; de kan aldrig planlægges, for så bli'r de mopsede.

Nå, men the reading hos Annie Bloom's var en fin start på min 5 ugers turné. I næste uge skal jeg snakke på nogle meget større steder, så nu har jeg altså været på en velfungerende træningslejr.


3.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Mit foredrag d. 2. oktober blev flyttet til d. 20. januar på grund af tv-debatten mellem Sarah Palin og Joe Biden, de to vicepræsidentkandidater.

Boghandleren mente ikke, jeg kunne konkurrere med Sarah Palin, der i den grad har dummet sig på det sidste. Hun udtaler sig med imponerende skråsikkerhed om en masse, hun ikke har forstand på, så hun er en rigtig politiker.

Og så er hun mere sexet end mig.

På tirsdag er der dog hård konkurrence igen. Der skal jeg nemlig snakke på min hjemmebane, Portland State University samtidig med, at Obama og McCain debaterer på tv. Men da universitetet serverer mad før min reading, skal det nok gå alt sammen.

Om ikke andet så bli'r der nogle hjemløse, som kigger forbi ...


PS. Hvis du vil se, hvad ganske almindelige amerikanske bogklubber, bibliotekarer og boghandlere skriver om The Tsar's Dwarf steder som New Hampshire, Texas, Illinois mm, så klik her: http://www.amazon.com/Tsars-Dwarf-Peter-H-Fogtdal/dp/0979018803

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******