tirsdag den 4. oktober 2016

Fik du læst Det egyptiske hjerte? Her er anmeldelsen i Politiken, som fik mig til at småtude


Jeg har ikke blogget på dansk i flere år, men har tænkt mig at begynde igen, så hjertelig velkommen til Forfatteren Peter H. Fogtdal, hvor jeg især skriver om mine romaner og mit skriveliv i Portland, USA, hvor jeg nu bor på tolvte år.

Mit seneste værk er Det egyptiske hjerte, som fik en fantastisk anmeldelse af Bjørn Bredal i Politiken. Den er fuldstændig uden forbehold, men da den aldrig kom online, tillader jeg mig den uanstændighed at bringe den ord for ord:

"Så er jeg solgt. ’Det egyptiske hjerte’ er noget af det mest charmerende, lune, kløgtige, jeg længe har haft i hånden. Peter H. Fogtdal er ikke bare vidende, han har vid, som rimer på bid, og han kan skrive røven ud af pludderbukserne på denne verdens Dan Browner.

Venedigs 36. Doge hedder Pietro Polani og har haft jobbet i fjorten år, da vi kommer ind i historien:

»Han blev valgt som en ung mand på 29, fordi han var kendt for sin renfærdighed og forstand. Men nu er de mægtigste familier i Venedig ved at være trætte af ham på grund af hans renfærdighed og forstand«.

Året er 1144, Markuspladsen er en sump og Dogepaladset en kold og fugtig røverborg langt fra den marcipankage, vi kender i dag. Verdenshistorien er endnu ikke kommet til Venedig, der er endnu tres år, til venezianerne brænder Konstantinopel ned. Verdenshistorien er blodtørstig, og Fogtdal har et mellemværende med den: »Bare tænk på idioter som Alexander den Store, Peter den Store og Napoleon. Hvad havde de til fælles? De kunne ikke få nok; det var derfor, de var store«.

Passagen lægger op til en grundkonflikt mellem Dogen og Patriarken af Grado, som der er både mordbrand og ægte kærlighed i. »Edderkopperne på væggen rykker nærmere«. Dogen og Patriarken har som unge været på korstog sammen.

I KØBENHAVN anno netop nu sker der noget helt andet. Her sidder Zia og skriver på sit historiske speciale om Frederik Norden, den danske egyptolog, som i 1737 sejlede op ad Nilen til Nubien. Zias kæreste hedder Tue, og han har en hård tid, for Zia har besluttet sig for cølibat. Hendes specialevejleder er en stor bamse, som hedder Mogens, og pludselig kommer Fogtdal forbløffende fint omkring nogle ærkedanske typer netop nu og ikke så lidt af alt det, vi slås med. Lavt selvværd og høj selvfølelse, sexuallivets forviklinger – i et godt/ondt perspektiv er det her Zia, som er den gode Doge, og Tue, som er den onde patriark. Der kommer mordbrand i Sankt Hans Gade, og det viser sig, alt mens vi får fortalt den tredje historie, den om Frederik Norden og hans oplevelser på Nilen, at Zias mor er egypter.

PETER H. FOGTDAL mere end slipper af sted med at få de tre historier, Dogens, Zias og Nordens, til at hænge sammen og belyse hinanden. Man sejler igennem det hele, lystigt vuggende i Fogtdals sproglige gondol, som ikke giver en eneste mislyd i lagunen. Han kan skrive, kan han, og han har noget på hjerte om det store, det små og det onde i historien – verdens og romanens.

»Pietro Polani døde i juni 1148 under mystiske omstændigheder. Alle historiebøgerne påstår, han blev syg og afgik ved døden, men ingen ved, hvordan det skete. Det skulle da lige være mig«.

Nemlig. Fogtdals fortæller ved ikke så lidt, og han forstår at fortælle det. Jeg giver ham alle mine fem egyptiske hjerter." - Bjørn Bredal



Her er et foto fra præsentationen hos Arnold Busck i Købmagergade. Jeg tror ikke, jeg praler, hvis jeg kalder den en stor bog...

Du kan købe den hos din boghandler, læse den på biblioteket (der er nu altid kø, fordi den fik en fin lektørudtalelse, og let's face it, du fortjener din egen alligevel) eller du kan købe den online hos Saxo.dk


*****

Ingen kommentarer:

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******