Forleden var der en boghandler, som sendte mig en dejlig mail.
Jeg kendte ham ikke, men han havde lige læst Lystrejsen og skrev, at det var den bedste danske roman, han havde læst i årevis.
Nu er jeg selvfølgelig ikke til fals for smiger. Og dog - hvilken krukke er ikke det? At være forfatter er jo et ensomt erhverv, så når ens læsere roser en, ender man altså med at tude ned i sin abrikos-te.
I dag får jeg mere respons fra mine amerikanske læsere end mine danske, så derfor er det ekstra dejligt, når man møder sine landsmænd på Facebook - eller i Kgs. Have, hvor en cykeltaxi-chauffør stoppede mig i juni og sagde, han havde nydt Letmælksprofeten - den udkom for atten år siden!
Lystrejsen er fra 2002 og foregår i 1708. Frederik IV beslutter at tage på en rejse til Italien. Ingen i Europa forstår hvorfor. Er kongen blevet gal? Overvejer han gå over til katolicismen? Eller har han skjulte politiske motiver?
Men sandheden er en anden. Frederik den Fjerde vil i al hemmelighed besøge sin ungdomskærlighed, Maria Maddalena Trenta fra Lucca. Der er kun ét problem: Da Frederik når til Toscana, finder han ud af, at Maria Maddalena er gået i kloster og at hun ikke har lyst til at se ham ...
Alt dette er en rigtig, men ukendt episode fra danmarkshistorien. Da jeg læste om affæren, vidste jeg øjeblikkeligt, at jeg skulle skrive den. Jeg havde det ligesom Maria Maddalena og Frederik havde ventet på mig. For det første har jeg altid været vild med enevoldskongen. Og så har jeg selv boet i Lucca i Toscana, hvor Frederik IVs ungdomskærlighed var fra.
Det er måske idiotisk, men jeg forstår Frederik IV bedre end historikerne! Han var ikke kun en dygtig bureaukrat, men også en sentimental drømmer. Alt det hviskede hans spøgelse til mig, da jeg skrev Lystrejsen. Han er også sur over, han ikke er mere kendt. Og det er helt forståeligt. Han var en langt bedre konge end Christian IV.
På research i Vicenza. Engang imellem er det ikke så tosset at være forfatter.Jeg tror, at de historier vi forfattere vælger at fortælle siger meget om om selv. Frederik den Fjerde afspejler min egen kærlighed til Italien, Venedig, Lucca og latinske skønheder - og så er jeg også selv romantisk og emotionel af natur.
Lystrejsen var utroligt sjov at skrive, fordi den gav mig mulighed for at rejse rundt i Italien med et fedt legat i baglommen. At drikke cappuccinoer på statens regning må aldrig undervurderes. Og så er det altså sjovt at læse kilder fra 1708 på et støvet bibliotek i Vicenza og finde ud af, at ingen dansker før mig har haft dem i hånden! Eller stå i en bank midt i Rom og vide, at dette var soveværelset, hvor Frederik overnattede, da han var på dannelsesrejse i 1692-93. Det gør det lige godt noget sjovere at veksle sine euroer.
Så jo, der er meget kærlighed i den bog, især til italienske modalverber og koparrede konger.
Nogle få anmeldelser fra 2002 og 2003: "Det er mageløst beskrevet ... Fogtdal forstår at fremtrylle det ene atmosfærefyldte sceneri efter det andet, tilsyneladende ubesværet og - skønt med tidstypiske detaljer - af en ynde og lethed, så man lader sig rive med ... Det er en ublandet fornøjelse at læse bogen." Helle Hellmann, Politiken
"Det er smuk og gådefuld læsning .. historisk romankunst, når den er bedst." Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad
"Lystrejsen" er skrevet i et vidunderligt sprog, der på en gang bringer os tilbage i den fjerne fortid og taler til os med nutids ord." Hanne Reintoft, Bonniers bogklub/12 Bøger
Læs den. Så gør du Italien, Frederik den Fjerde og mig glad!
*************
Ingen kommentarer:
Send en kommentar