mandag den 23. marts 2009

Danmark i marts (Kære Margrethe, giv ridderkorset til Frank Hvam og Casper Christensen)

1.
Danmark i marts er ikke nogen dårlig ting. De første krokus er kommet frem. Folk i Netto er begyndt at smile hen over hønsesalaten. Og så kan man se Klovn på tv - det er også en god ting.

Klovn er den bedste danske sit.com, jeg nogensinde har set. Faktisk synes jeg, den hæver sig milevidt over nogen anden komedieserie produceret i dette land. Og desværre ved jeg en smule om, hvor svært det er at lave den slags, for jeg fik min debut på DR ved at skrive en sit. com. i 1984.

Heldigvis har jeg glemt titlen. Menneskets evne til at fortrænge er jo imponerende, men det var dengang, der kun var én tv-kanal, og hvor lørdag aften var øretævernes holdeplads. Jeg fik en del øretæver, skulle jeg hilse og sige - til gengæld var de helt fortjente!

Denne mand fortjener ridderkorset. Hvorfor skal hæderen altid gå til krigshelte og bankdirektører? Ta jer sammen, Amalienborg!

Frank Hvam og Casper Christensen er suveræne i Klovn, både som aktører og som forfattere. Tonen i serien er vidunderlig afdæmpet; der er meget få sjove "vittigheder"; det er nemlig personerne og konflikterne, som får humoren til at fungere. Personinstruktionen virker decideret suveræn, især Mia Lyhne er lige i øjet. Hun burde få en pris for sit stille underspil; det er aldrig forceret, altid troværdigt. Ja, i det hele taget må Klovn være en frustrerende oplevelse for anmelderne; det er simpelthen svært at finde et svagt punkt.

Og så er jeg i øvrigt fuldstændig ligeglad med, at Frank og Casper har hentet inspiration fra min amerikanske yndlingsserie, Curb Your Enthusiasm. Klovn er stadig et originalt værk, der virker meget dansk. I øvrigt la'r alle kunstnere sig inspirere af hinanden, og det gør ikke spor, bare man ender med at bruge stoffet på sin egen originale måde.

Så jeg har et forslag til Hendes Majestæt Dronningen: Giv Frank Hvam og Casper Christensen ridderkorset. Hvad de har gjort for dansk kultur er fuld på højde med Niels Bohr og Stein Bagger. Og så vil jeg elske at se de to på de bonede gulve. I smoking. Med Iben Hjele og Mia Lyhne på slæb.

2.
Faktisk hører jeg til dem, der synes, at dansk tv er blevet bedre med tiden. Der er ingen grund til at være nostalgisk efter firserne, hvor hver komedie og ethvert tv-spil virkede, som om de var kommet ud af samme pølsefabrik - hvor instruktørerne ofte var tv-producere, der ikke anede meget om dramatik, og hvor dekorationerne og rekvisitterne gik igen i hvert andet stykke.

Og er der nogen, der kan huske hvor ringe tv-reportagerne var fra fodboldlandskampene? Jeg erindrer stadig VM-kampen mod Norge i 1985, hvor Danmark vandt 1-0 på et mål af Preben Elkjær. Det mål fik DR ikke med, fordi en hønefuld fotograf havde kameraet rettet mod sidelinjen. Men det var også dengang, hvor smedenes forbund dikterede, at deres medlemmer (fotograferne) skulle kunne bruges i alle slags programmer lige meget hvor uerfarne de var. Eller fordrukne.

Ak ja, jeg har altid været lidt af en socialdemokrat, men det behøver jo ikke betyde, man er idiot. Alle mennesker er ikke lige gode til alting, selv om de er med i en fagforening!


2.
Zarens dværg udkommer som pocket bog til maj.

Jeg håber, at dens succes i USA kan smitte lidt af på salget i Danmark, men sådan fungerer tingene jo ikke nødvendigvis. Men én ting er i hvert fald sikkert; den kan snart fås i din boghandel - og i din lokale 7-11 sammen med basser og jordbæryoghurt.

Zarens dværg er faktisk min mest solgte roman. Den havde fine salgstal, da den udkom i Danmark i 2006, plus den er gået rigtig godt i USA. Den kan godt blive til noget stort en dag. Hvis man altså har tålmodighed. Og det har jeg ikke.

La Naine du Czar og A Ana Do Czar er også udkommet i Frankrig og Portugal. Dér har den sikkert solgt omkring sytten.

Hvis du aldrig har læst Zarens dværg, kan jeg afsløre, at det er en tragikomisk roman om en kvindelig dværg, Sørine Bendtsdatter, som bliver givet til Peter den store, da han er i København i 1716. Bogen følger så Sørine rejse til Rusland, hvor hun bliver tilknyttet Zaren og lærer at overleve det mest bizarre. Det er en roman om menneskelig værdighed - og om hvordan vi behandler folk, der er anderledes.

Hvis du har en sort sans for humor, vil du finde den sjov. Hvis du ikke har det, vil du blot finde den tragisk. Begge dele er fint. En forfatter kan ikke bestemme, hvordan en læser skal læse hans værk. Det ville jo være en form for litteratur fascisme.


3.
Jeg er lige kommet på Twitter. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men Gyldendal synes, det er en god idé, og de er jo så flinke der inde, så why not?

Jeg er også på Facebook og bestyrer to blogs, Danish Accent og så denne, min danske lillebror. Derefter prøver jeg at skrive på min nye roman, der foregår i Indien. Og så underviser jeg en smule i USA og signerer The Tsar's Dwarf i boghandlere i Wisconsin og Utah. Engang imellem får jeg også tid til at spise og køre rundt på min rustne cykel.

Så er jeg medlem af dansk og amerikansk PEN. Her er jeg kontaktmand og åndelig støtte for et æresmedlem fra Zimbabwe - en meget begavet forfatter og dramatiker ved navn Christopher Mlalazi. Chris første roman, Many Rivers er på vej ud i verden. Det ved jeg, for den søde mand har bedt mig om at skrive en anbefaling på bagsiden. Det gør jeg med glæde. Den er nemlig skidegod, og verden har brug for forfattere, som skriver det, de skal, selv om de bor i en diktaturstat.

Robert Mugabe er ikke særlig begejstret for Chris Mlalazi, selv om Chris lige har vundet en pris. Men det er vi mange andre, der er.I øvrigt har jeg aldrig mødt den zimbabwske forfatter. Jeg er jo bare hans kontaktperson i dansk PEN. Men nu er vi da blevet venner på Facebook, og det er vel en start ...

3.
Hvem skal afløse Thomas Blachmann på X-Factor?

Det er et af de spørgsmål, som deler Danmark i to: Dem, der er ligeglade, og dem er fuldstændig ligeglade. Det er BT, som stiller spørgsmålet, og bladet har en lang række forslag til, hvem der nu skal nedgøre de glade tv-amatører. Bør det være Lars HUG, Peter Aalbæk eller Jesper Binzer? Eller hvad med Jokeren eller Martin Hall?

Jeg har et forslag. Det skal være Josef Fritzl fra Østrig. Han er ledig på markedet iøjeblikket. Og hvis deltagerne synger falsk, kan han jo spærre dem inde i sin kælder i 24 år.

Ikke mere herfra. Udenfor ligger der et tyndt lag sne - et meget tyndt lag sne. Mon ikke det bliver forår om nogle måneder?



***********************************************

Ingen kommentarer:

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.

Zarens dværg som Gyldendal pocket, 69,50 kr.
Tredje udgave. 20.000 solgte eksemplarer. Også udgivet i USA, Canada, Frankrig og Portugal. *******